Kæmpe spildevands-regning på vej til borgerne

Kommunerne er allerede i gang med spildevands-rensningen i det åbne land, men i vandplanerne er der lagt op til, at yderligere 17.000 ejendomme på landet skal have renset deres spildevand for at sikre vandkvaliteten i søerne. Indsatsen skal reducere fosfor-udslippet med 210 tons.

Den ekstra indsats kan meget vel løbe op i et milliardbeløb, som borgerne skal betale, da forsyningsområdet er brugerbetalt.

"Der er kun borgerne til at betale regningen, hvis staten ikke vil komme med nogle penge, og det har vi ikke hørt, at den ville," siger Jens Stenbæk (V), formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg.

Store udgifter pr. ejendom 
I By- og Landskabsstyrelsen bekræfter civilingeniør Mogens Kaasgaard, at det som udgangspunkt er borgerne, der skal betale regningen for spildevands-rensningen.

Der er kun borgerne til at betale regningen, hvis staten ikke vil komme med nogle penge, og det har vi ikke hørt, at den ville.

Jens Stenbæk (V)
Formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg

I hver af de 23 vandplaner er det opgjort, hvor mange nye ejendomme som skal have renset spildevand, ligesom der er lavet et overslag over, hvad indsatsen vil koste. I gennemsnit har styrelsen regnet med, at spildevandsindsatsen koster 55.000 kroner pr. ejendom, oplyser Mogens Kaasgaard.

Det beløb kan dog blive langt større, vurderer Torben Nøhr, formand for den kommunaltekniske forening, KTC, og teknisk direktør i Vordingborg Kommune. Han mener, at prisen kan svinge fra 50.000 kr. og helt op til 200.000 kroner pr. ejendom.

Hans beregninger bygger på en spildevandsplan, som Vordingborg Kommune godkendte i efteråret. Planen koster en 1 milliard kroner over ti år og betyder, at spildevandstaksten er blevet sat op med 50 procent.

"Meget af indsatsen i vandplanerne er finansieret af landdistriksmidlerne, men der kommer en stor regning til borgerne for spildevandsindsatsen," siger han.

Stor opgave for kommuner 
For hver ejendom skal kommunerne ud at vurdere, om ejendommen skal kobles på kloaknettet, eller om der skal etableres en decentral rensning, som for eksempel et rodzoneanlæg eller et pileanlæg. Den decentrale rensning skal betales af beboeren selv. Skal ejendommen derimod kobles på kloaknettet, skal beboeren betale et tilslutningsbidrag, mens vandselskabet skal afholde de øvrige udgifter.

"Det vil mange formentlig vælge, fordi det vil være billigere end selv at skulle lave en løsning. Tilslutningsbidraget vil i mange tilfælde ikke ikke dække udgifterne, som så skal betales kollektivt af borgerne i vandselskabet," siger Torben Nøhr.

Han påpeger, at spildevands-indsatsen bliver en stor opgave for kommunernes tekniske forvaltninger, som skal ud på hver enkelt ejendom og vurdere, hvilken indsats der skal gøres. Alene i Vordingborg skal man ansætte to mand ekstra til den opgave.

Kommunerne har ikke fået midler til denne indsats, da Miljøministeriet og KL endnu ikke har forhandlet om vilkårene for spildevandsindsatsen. En aftale ventes på plads i løbet af foråret.