Anmeldelse af 

Kamm om flygtningebog: Korrekt diagnose, men forkert medicin

ANMELDELSE: 'Eksperimentet, der slog fejl' er et kærkomment indspark i den svære og nødvendige debat om, hvordan fremtidens udlændingepolitik skal indrettes. Men forfatterne tegner desværre et forsimplet billede af løsningerne, skriver Andreas Kamm. 

Foto: Santi Palacios/Ritzau Scanpix

Andreas Kamm Af Andreas Kamm
Tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp (1998-2017)

Mikkel Anderssons og Niels Jespersens bog skriver sig ind i Socialdemokratiets politiske projekt ”Retfærdig og realistisk – en udlændingepolitik, der samler Danmark”.

Det er der ikke noget galt i, for bogen præsenteres af forfatterne som en debatbog, og de erklærer ærligt og redeligt, at de anser Socialdemokratiets seneste udlændingepolitiske udspil for det mest gennemarbejdede eksempel på, hvordan Danmark skal håndtere de udfordringer, vi står overfor i en verden, som sender både flygtninge og migranter ud på farefulde rejser mod Europa og Danmark.

Forfatterne har ret i deres bekymringer, og de har ret i, at flygtninge- og migrationskrisen ikke kan – og ikke skal - løses ved at flytte millioner af mennesker til Europa og Danmark.  

Andreas Kamm
Tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

Mellem flygtningepres og højrepopulisme
Det bekymrer forfatterne, at højrepopulisterne har fat i den lange ende med en analyse, som grundlæggende er rigtig: Der kommer for mange flygtninge og migranter, de fleste er tilmed muslimer, og denne kombination af ”antal” og ”kulturforskel” har betydet, at integrationen ikke er lykkedes.

Det kan de konstatere ved en vandretur gennem en ghetto, Gellerupparken, hvor de to herrer observerer, hvordan virkeligheden er: skoler med for mange fremmedsprogede elever, nye muslimske koran-friskoler, kriminelle bandemiljøer, indvandrerbutikkers snyd med skat, manglende respekt for kvinder og kvinders rettigheder osv.

Det politiske projekt er at forhindre højrepopulisterne i at indkassere ”vælgergevinsten”, sådan som der er tendenser til i mange europæiske lande – Marine Le Pen, Alternative für Deutschland, Lega Nord, Brexit og mange flere. Og forfatterne er kede af tanken om, at disse nye partier skal vinde styrke, for deres løsninger er ”værre end problemet”.

Hvad er da Mikkel Anderssons og Niels Jespersens bud?

Sharia i horisonten
Som udgangspunkt er det nationalt. En art hovedårsag til den fejlslagne integration er, at Udlændingeloven fra 1983 samt vores konventionsmæssige forpligtelser skaber en uoverkommelig strøm af det, som bogen kalder ”asylmigranter”, men som vel retteligt er anerkendte flygtninge og familiesammenførte.

De klarer sig dårligt på arbejdsmarkedet, de skranter i uddannelsessystemet og er derfor vokset til at være en temmelig stor økonomisk byrde for det velfærdssamfund, som vi alle sammen gerne vil bevare.  

Fortsætter udviklingen, ender vi i et scenarium, hvor voldtægter og skuddrab slår alle rekorder, hvor politiet aldrig viser sig i de nærmest selvstyrende ghettoer, hvor shariadomstole håndterer beboernes tvister.

Velfærdsmodellen er brudt sammen og kriminaliteten tårnhøj. 

Løsning asylstop 
Forfatterne mener, at ”asylmigranterne” må standses med et asylstop, som Danmark selv skal iværksætte. Det skal ikke længere være muligt at søge asyl i Danmark.

Dette er i kombination med styrket nærområdeindsats den medicin, der skal redde os fra ragnarok. Vi skal så ikke bruge mange milliarder på overførselsindkomster og kan i stedet bruge ressourcerne i nærområdet.

Færre vil drukne i Middelhavet, og færre vil dø på deres vandring gennem ørkenen, så det er i virkeligheden et meget humanitært indgreb.

Hvis vi beslutter at modtage flygtninge, skal det kun være kvoteflygtninge – og det er også mere retfærdigt, for de repræsenterer de svageste, hvorimod de, som selv kommer, er de stærkeste. Skulle der så alligevel dumpe nogle enkelte spontane flygtninge ind over den danske grænse, så skal de ikke forvente at få deres sag behandlet her.

De bliver interneret og afskåret fra samfundet – uanset hvor længe de er om at tage tilbage til deres land eller til et nærområdecenter, hvor deres sag kan behandles.

Det lyder forjættende, men forfatterne burde løfte blikket – både i forhold til årsagerne til den aktuelle flygtninge- og migrationskrise og med hensyn til Danmarks mulighed for at sætte sig ud over den internationale retsorden.

Politikerne slår kontra
Det sidste analyserer de og kommer til det resultat, at nok kan det blive dyrt i en periode at stikke af fra EU-regler og de internationale konventioner, men det går over – og det er prisen værd. EU-partnernes raseri og sanktioner vil hurtigt drive over, og vi kan ufortrødent fortsætte som medlemmer af det indre marked.

At Danmark ensidigt bryder konventionerne og EU’s normer, giver kun anledning til et mindre, forbigående bump.

Men tror Mikkel Andersson og Niels Jespersen, at danske politikere er villige til at tage chancen – det kunne jo være, at de tager fejl, og at Danmark som småstat er bedre tjent med at overholde fællesskabets regler.

Det er rigtigt, at Henrik Sass Larsen (S) for nylig tilkendegav, at Danmark skal vikles ud af konventionernes forpligtelse, men hans chef, Mette Frederiksen, meldte straks kontra.

Hun vil ikke melde Danmark ud af fællesskaberne, og det vil Lars Løkke Rasmussens (V) regering heller ikke. Så er et asylstop praktiserbart? Det ser tungt ud.

En del af løsningen skulle dernæst, jævnfør forfatterne, være at oprette centre i nærområderne, hvor asylansøgere kan få deres sag behandlet*.

Har de glemt, at det ikke er så enkelt endda?

Grænsen er nået i nærområderne
Nærområdernes værtslande står ikke i kø for at modtage tilbagesendte asylansøgere fra Danmark og EU – uanset at der følger penge med. I Libanon, Jordan og andre værtslande i nærområderne er der også befolkninger, som er skeptiske, og som allerede mærker værtskabets byrder i form af højere priser og pres på deres lønninger.

De huser 80-90 procent af verdens flygtninge og ønsker også, at antallet reduceres betragteligt - ja, de ønsker, at flygtningene rejser hjem.

Og ligesom i Danmark er politikerne afhængige af folks reaktioner, og det er ikke sikkert, at penge fra Danmark kan kompensere for den folkelige skepsis.

Mere nærområdehjælp hedder det, men stoler nærområderne på os? Nej, verdens donorer leverer samlet set næsten aldrig det, som de lover.

Forfatterne har ret i deres bekymringer, og de har ret, i at flygtninge- og migrationskrisen ikke kan – og ikke skal – løses ved at flytte millioner af mennesker til Europa og Danmark.

Enegang er en blindgyde
Men begynder man med at forhindre folk i at opnå international beskyttelse, så spænder man vognen foran hesten. Det store flertal af verdens forfulgte er som nævnt allerede i nærområderne, og det rigtigste ville være at styrke beskyttelsen her, før man lader grænsebommen gå ned.

Kan vi lukke vores grænser, ja, så kan de også. Faktisk gør de det allerede.

Kan vi sende flygtninge tilbage til nærområderne, ja, så kan de måske finde på at sende dem hjem til forfølgerne, ja, det gør de i et vist omfang allerede.

Forfatterne kunne også hæfte sig ved, at der er stærke internationale bestræbelser i gang for at finde nye veje.

New York-deklarationen fra 2016 afstak retningen for to globale aftaler om at gøre en meget stærkere indsats i forhold til flygtningene med behov for international beskyttelse og i forhold til migranter, som rejser hjemmefra på grund af fattigdom.

Disse indsatser sætter ind overfor de virkelige grundårsager – ”root causes”. At gå solo, krænke fællesskabets normer og den internationale retsorden gør det ikke. Både flygtningene og migranterne vil fortsat være der.

Vi har måske beskyttet os selv, men ikke de forfulgte.

Tak for debatten
”Eksperimentet, der slog fejl” er spændende læsning. Den er skrevet ind i en politisk kontekst, som vi alle må forholde os til.

Jeg er et langt stykke ad vejen enig med forfatterne i de udfordringer, vi står overfor, men ikke i de løsninger de foreslår. Det er en debatbog – debat er vigtig, og bogen giver en frisk anledning til at diskutere løsninger på en af vor tids globale udfordringer.

Der er ikke nogen vej udenom. Hvad enten vi er enige eller ej.

* Forfatterne har gjort Altinget opmærksom på, at de i bogen skriver, at de ikke er fortalere for centre i nærområderne. Vi beklager fejlen. 

Mikkel Andersson og Niels Jespersen: Eksperimentet, der slog fejl, 188 sider. Udkommer i morgen 14. november på Gads Forlag. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andreas Kamm

Formand for Institut for Menneskerettigheder, fhv. generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp 1998-2017
cand.mag. i historie og dansk (Odense Uni. 1978)

Niels Jespersen

Chefredaktør, Netavisen Pio, debattør
cand.mag. (historie)

0:000:00