Kenneth Thue: Fløjpartierne kan forklare det magtskifte, der synes på vej i dansk politik

KLUMME: Dansk Folkeparti og Liberal Alliance bløder masser af stemmer, mens både Enhedslisten og SF trækker pænt med stemmer til sig. I denne klumme ser Kenneth Thue Nielsen nærmere på udviklingen i partiernes styrkeforhold gennem hele 2018.

De sidste 12 måneder har meningsmålingerne indikeret, at regeringen skifter farve efter næste folketingsvalg.

I Altingets kvalitetsvejede gennemsnit af meningsmålingerne har partierne i rød blok fået mindst 50 procent af stemmerne og mindst 90 af de 175 danske mandater i alle målinger siden november 2017.

Og dagens Altinget-snit af meningsmålingerne bekræfter tendensen. Målingen viser, at partierne i rød blok står til 51 procent af stemmerne.

Højrefløjens store stemmetab
Hovedforklaringen på vælgerskreddet fra blå mod rød blok skal findes hos Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Begge partier står til markante tilbagegange set i forhold til valgresultatet fra 2015. De to partier står samlet set til at miste mere end hver femte vælger.

Dansk Folkeparti står til det største valgnederlag i partiets historie. Siden partiet i 1998 kom i Folketinget for første gang, har alle valg givet fremgang til Dansk Folkeparti – dog med undtagelse af en tilbagegang på 1,7 procentpoint ved valget i 2011. Som det fremgår af tabel 1, står Dansk Folkeparti aktuelt til en tilbagegang på omkring 3,2 procentpoint af vælgerne.

Liberal Alliance står ligeledes til en markant tilbagegang. Ved folketingsvalget i 2011 – hvor Liberal Alliance var på stemmesedlerne for første gang – fik partiet 5 procent af stemmerne. Folketingsvalget i 2015 blev en succes for partiet, der nu havde tilslutning fra 7,5 procent af vælgerne. Aktuelt ligger Liberal Alliance med en tilslutning på omkring 4,7 procent af stemmerne og står således til at få et skidt valg.

Venstrefløjen vokser
På venstrefløjen har både Enhedslisten og SF vokseværk. Begge partier ligger pænt over valgresultaterne fra 2015. Den aktuelle fremgang til de to partier bidager i høj grad til at forklare, hvorfor meningsmålingerne i mere end et år har spået, at vi kan være på vej mod en ny regering efter næste valg.

Enhedslisten står til en fremgang på omkring 1,1 procentpoint og SF til en fremgang på omkring 1,4 procentpoint af stemmerne. 

Det gamle og det nye
De Radikale er det eneste af de fire gamle partier, som står til en markant fremgang. Partiet havde et skidt valg i 2015 med tilslutning fra blot 4,6 procent af vælgerne. Aktuelt står til en fremgang på 1,5 procentpoint.

Nye Borgerlige ser ud til at komme i Folketinget. De seneste 3-4 måneder har langt hovedparten af de offentliggjorte meningsmålinger givet partiet en tilslutning på mindst to procent af stemmerne. I de nyeste målinger ligger partiet til at få omkring 2,7 procent af stemmerne.

For dem, der har en særlig interesse i meningsmålinger, bliver partiet spændende at følge. Hvis partiet skulle ende med en tilslutning på lige under to procent, vil det medføre et betydeligt stemmespild for partierne i den blå blok. Et sådant stemmesplid vil statistisk set give den røde blok en yderligere margin til partierne i blå blok.  

Gå selv på opdagelse
I figurerne nedenfor kan du selv gå på opdagelse blandt alle partierne. Du kan se udviklingen i partiernes meningsmålinger gennem hele 2018, du kan sammenligne med valgresultatet, og du kan følge et gennemsnit for hvert af partierne baseret på de nyeste ti meningsmålinger. God fornøjelse.

Socialdemokratiet (A)

Socialdemokratiet står til et valgresultat ligesom det, partiet fik ved folketingsvalget i 2015. Partiet ligger aktuelt til omkring 26,3 procent i meningsmålingerne mod 26,3 procent ved valget i 2015. Socialdemokratiet startede 2018 med rigtigt gode målinger, der hovedsageligt svingede mellem 28 og 30 procent af stemmerne. Derefter fulgte et halvt år med faldende målinger. Siden sommerferien har tendensen været, at Socialdemokratiet ligger stabilt omkring sidste valgresultat.

Radikale (B)

Radikale står til et langt bedre valgresultat, end partiet fik ved folketingsvalget i 2015. Partiet ligger aktuelt til omkring 6,1 procent i meningsmålingerne mod 4,6 procent ved valget i 2015. De Radikale indledte året med målinger svarende til resultatet ved sidste folketingsvalg. Men siden april måned har tendensen været, at partiet stiger i målingerne. Partiet ligger aktuelt omkring 1,5 procentpoint højere end ved sidste valg og står til at få den største fremgang blandt de partier, som allerede er repræsenteret i Folketinget.

Konservative (C)

Konservative står til et bedre valgresultat, end partiet fik ved folketingsvalget i 2015. Partiet ligger aktuelt til omkring 4,1 procent i meningsmålingerne mod 3,4 procent ved valget i 2015. Ved indgangen til 2018 lå partiet omkring 1 procentpoint over valgresultatet. Partiet dalede en smule i tilslutning i perioden fra før til efter sommerferien. Siden begyndelsen af oktober har Konservative oplevet en svag fremgang i meningsmålingerne.

Nye Borgerlige (D)

Nye Borgerlige står til at komme i Folketinget. Partiet ligger aktuelt til omkring 2,7 procent i meningsmålingerne og har dermed en lille margin ned til spærregrænsen på 2 procent af stemmerne. I første halvdel af 2018 lå partiet og balancerede omkring spærregrænsen og hovedparten af målingerne indikerede, at partiet ikke ville komme i Folketinget. Efter sommerferien har partiet øget tilslutningen og ligget stabilt omkring 2,7 procent af stemmerne. Nye Borgerlige ser ud til at opsamle nogle af de stemmer, som andre borgerlige partier står til at tabe.

SF (F)

SF står til et bedre valgresultat, end partiet fik ved folketingsvalget i 2015. Partiet ligger aktuelt til omkring 5,6 procent i meningsmålingerne mod 4,2 procent ved valget i 2015. I årets første fem måneder oplevede SF en tydelig fremgang og mange målinger gav partiet en tilslutning på mere end 6 procent af stemmerne. Siden september har SF ligget stabilt omkring cirka 5,5 procent.

Liberal Alliance (I)

Liberal Alliance står til et langt dårligere valgresultat, end partiet fik ved folketingsvalget i 2015. Partiet ligger aktuelt til omkring 4,7 procent i meningsmålingerne mod 7,5 procent ved valget i 2015. Liberal Alliance har udmærket sig ved relativt små udsving i meningsmålingerne gennem hele 2018. Tilslutningen har svinget mellem cirka 4 og 5,5 procent af stemmerne. Og siden september har partiet ligget stabilt omkring cirka 5 procent af stemmerne. Partiet står aktuelt til at få den næststørste tilbagegang af alle Folketingets partier.

Kristendemokraterne (K)

Kristendemokraterne står til et valgresultat ligesom det, partiet fik ved folketingsvalget i 2015. Partiet ligger aktuelt til omkring 0,8 procent i meningsmålingerne mod 0,8 procent ved valget i 2015. Gennem hele 2018 har langt hovedparten af meningsmålingerne givet Kristendemokraterne en tilslutning på mellem 0,5 og 1 procent af stemmerne. Der ser således meget svært ud i forhold til at opnå repræsentation i Folketinget.

Dansk Folkeparti (O)

Dansk Folkeparti står til et langt dårligere valgresultat, end partiet fik ved folketingsvalget i 2015. Partiet ligger aktuelt til omkring 17,9 procent i meningsmålingerne mod 21,1 procent ved valget i 2015. Dansk Folkeparti står dermed til den største tilbagegang ved et folketingsvalg, siden partiet opstillede for første gang ved valget i 1998. Set over hele 2018 har udsvingene i Dansk Folkepartis meningsmålinger været ret små. Hovedparten af målingerne har gennem hele sidste år svinget mellem 16 og 18 procent af stemmerne. Dansk Folkeparti står aktuelt til at få den største tilbagegang af alle Folketingets partier. Det skal imidlertid bemærkes, at partiet de seneste 2-3 måneder har oplevet en svagt stigende tilslutning i målingerne.

Venstre (V)

Venstre står til et dårligere valgresultat, end partiet fik ved folketingsvalget i 2015. Partiet ligger aktuelt til omkring 18,3 procent i meningsmålingerne mod 19,5 procent ved valget i 2015. Venstres 2018 kan deles op i to halvdele set i forhold til meningsmålingerne. I første halvår af 2018 lå partiet nogenlunde stabilt omkring resultatet ved sidste folketingsvalg. Meningsmålingerne viser imidlertid, at Venstre i andet halvår af 2018 har dalende tilslutning blandt vælgerne.

Enhedslisten (Ø)

Enhedslisten står til et bedre valgresultat, end partiet opnåede ved folketingsvalget i 2015. Partiet ligger aktuelt til omkring 8,9 procent i meningsmålingerne mod 7,8 procent ved valget i 2015. Enhedslisten indledte 2018 med målinger over valgresultatet fra 2015. Partiets målinger toppede omkring april efterfulgt af en støt tilbagegang frem til oktober 2018. I årets sidste måneder har partiet oplevet en fremgang i målingerne.

Alternativet (Å)

Alternativet står til et dårligere valgresultat, end partiet fik ved folketingsvalget i 2015. Partiet ligger aktuelt til omkring 4,1 procent i meningsmålingerne mod 4,8 procent ved valget i 2015. Alternativet startede første halvår 2018 med målinger, der lå en smule under valgresultatet. Derefter fulgte en markant opblomstring frem mod oktober 2018. Siden oktober 2018 har Alternativt oplevet et tydeligt fald i tilslutning.

Forrige artikel Kenneth Thue: Er Venstres krise afbødet eller afblæst? Kenneth Thue: Er Venstres krise afbødet eller afblæst?