Kjærum: Lad ikke dansk formandskab svække menneskerettighederne

DEBAT: Den indvandrerkritiske debat i Danmark kan ende med at svække menneskerettighederne i store dele af Europa, når Danmark overtager formandskabet for Europarådet, skriver Morten Kjærum, direktør for Raoul Wallenberg Instituttet i Lund. 

Af Morten Kjærum
Direktør, Raoul Wallenberg Instituttet, Lund

I regeringsgrundlaget står, at »Danmarks kandidatur til FN’s Menneskerettighedsråd i 2019-21 vil være en oplagt mulighed for at markere dansk politik på rettigheder og værdier.«

Det er i den grad et oplagt udgangspunkt for det danske formandskab for Europarådet. Udfordringerne i Europa er alvorligere nu, end de har været i mange år.

Anti-demokratiske strømninger og disrespekt for grundlægende retsstatsprincipper er ved at få godt fat i øst- og centraleuropæiske lande, bakket op af Putins Rusland, terrorisme udfordrer flere europæiske lande, ytringsfriheden begrænses, og pladsen for civilsamfundet skrumper dag for dag.

Dikteret af DF
Dybe reelle problemer er der rigeligt af til at skabe en relevant og vigtig dagsorden for det danske formandskab, baseret på vores respekt for ”rettigheder og værdier”.

Men de fleste ressourcer er kastet ind på ét projekt, styret af en indenrigspolitisk dagsorden dikteret af Dansk Folkeparties lange kamp mod menneskerettighederne.

Udstyret med en justitsministeriel task-force har man forsøgt at løfte en national værdidiskussion ind i formandskabet for de 47 lande i Europarådet.

Task-forcens reelle formål var at finde veje til at svække/stække den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, især (men ikke udelukkende) i forhold til beskyttelse af privat- og familieliv, omtalt i artikel 8 af den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Lad os første gå med på ideen om, at Domstolen er for dynamisk i sine afgørelser ud fra artikel 8, når det kommer til udvisning af udlændinge fra Danmark.

Selvom de få sager, det drejer sig om, måtte kunne betragtes som et problem i Danmark, blegner de danske udfordringer i lyset af de kæmpe problemer, som Europa står over for. Vil man hellere luge i forhaven end at forsøge at slukke ilden i huset?

Der er ikke noget dansk problem
Men er der overhovedet et dansk problem angående Domstolen?

Her måtte man vel tro, at task-forcen havde undersøgt sagen og var velforberedt til at tage diskussionerne med de andre europæiske lande.

I det sidste år er jeg adskillige gange blevet spurgt af forundrede embedsmænd fra andre Europarådslande, om jeg kunne forklare ”det danske problem”.

Det kunne jeg af gode grunde ikke, for som Institut for Menneskerettigheder har dokumenteret med en nylig undersøgelse, så er der ikke et problem.

Tværtimod er domstolen ganske stats-venlig, når det kommer til udvisning af udlændinge. Den yder en ringere beskyttelse end mange landes domstole, herunder de danske.

Østlande bakker op om dansk dagsorden
Da der nu ikke er et dansk problem, kan man så ånde lettet op og regne med, at den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan fortsætte sit arbejde uden at blive svækket under det danske formandskab?

Det kan man ikke, for andre lande som for eksempel Rusland, Ungarn og Polen mener fortsat, at den dynamiske fortolkning er gået for langt vedrørende artikel 8, når Domstolen beskytter homoseksuelles rettigheder.

Andre lande med ondt i menneskerettighederne mener, at domstolen er for dynamisk i beskyttelsen af ytringsfriheden og tilsvarende kernerettigheder.

Alle disse lande er derfor interesserede i den danske dagsorden. Det blev klart illustreret med Udenrigsministerens besøg i Ungarn, hvor Orban’s regering tilsyneladende gav ministeren varm opbakning til det danske projekt. 

Vi skal værne om rettighederne
Europarådet og Domstolen blev oprettet for at værne mod ekstremisme og beskytte de europæiske borgeres ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed, retten til familieliv og meget mere.

En væsentlig komponent i dette er også beskyttelsen af minoriteter – etniske og religiøse mindretal, politiske mindretal og andre.

Det er næsten altid minoriteterne, der først bliver ramt af populismen, men i sidste ende svækkes rettighederne for alle.

I en periode hvor populisme og ekstremisme udfordrer de demokratiske kerneværdier i vores samfund, må vi i særdeleshed værne om de institutioner, som blev skabt for at beskytte alles – også minoriteternes - rettigheder.

Den indvandrerfjendske debat i Danmark må ikke bidrage til at erodere menneskerettighederne i store dele af Europa.

Formandskabet bør tage udgangspunkt i regeringsgrundlaget og styrke rettigheder og værdier, for Europa har brug for et  lederskab af den karakter.

Forrige artikel Forsker: Regeringen vildleder i debat om menneskerettigheder Forsker: Regeringen vildleder i debat om menneskerettigheder Næste artikel Bedre Psykiatri: Kommuner leverer hårrejsende ringe behandling til psykisk syge Bedre Psykiatri: Kommuner leverer hårrejsende ringe behandling til psykisk syge
Mette Frederiksen: De mindste børn kan begynde i skole og daginstitutioner næste uge

Mette Frederiksen: De mindste børn kan begynde i skole og daginstitutioner næste uge

GENÅBNING: Daginstitutioner og de mindste skoleklasser åbner formentlig på onsdag efter påske, men 9. klassernes eksaminer bliver aflyst, annoncerede statsminister Mette Frederiksen mandag aften. Virksomheder som caféer og restauranter skal fortsat holde lukket, og alle sommerfestivaler aflyses. Frederiksen afviser at have en strategi om flokimmunitet.