Klimaminister Lars Aagaard og SVM-regeringen har skruet ned for skåltalerne og op for magtesløsheden

Eller statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale til Folketinget i oktober, hvor magtesløsheden og tvivlen over den besværlige virkelighed og de høje ambitioner blev kondenseret ned til et fiktivt spørgsmål til Sara & Monopolet:

"Er flagermus vigtigere end vindmøller"?

Det lyder ikke som et eventyr.

Men hvorfor skulle klimapolitik også være mindre brutal og besværlig end alt muligt andet politik?

Bussen spærrer vejen

Ugens store samråd fandt sted mindre end et døgn efter, at regeringen valgte at lukke endegyldigt for den såkaldte åben dør-ordning ovenpå at have kæmpet med den i et lille års tid.

Jeg tænker, at vi har spildt et år.

Mona Juul (K)
Klimaordfører

Alle i Folketinget ønsker at fremme den grønne omstilling gennem flere vindmøller på havet, men EU’s konkurrenceregler og bureaukrati er som "en bus, der spærrer hele vejen".

Denne "bus" har regeringen forsøgt at flytte på i ti måneder, men regeringen måtte til sidst give op, fortalte udenrigsministeren.

Lars Løkke har tidligere været indkaldt i samråd om åben dør-ordningen, efter særligt en artikel i Zetland rejste spørgsmål ved, om Lars Løkke Rasmussen har givet særbehandling til Copenhagen Infrastructure Partners (CIP).

Regeringen holdt nemlig døren åben for CIP’s planer om en stor havvindmøllepark langt ude i Nordsøen, selvom en lang række andre projekter, der var ansøgt efter samme åben dør-ordning, var blevet afvist.

Hvis noget stinker...

På ugens samråd mente Inger Støjberg (DD) fortsat, at der er noget, der "stinker" i sagen.

"Hvis det stinker af noget, så stinker det af en ambition om at komme i mål med den grønne omstilling og undgå risikoen for en maveplasker, hvor vi har meget høje mål, men ikke får dem realiseret."

Det svære er: hvordan? Det er ikke at holde skåltaler om hvorhen

Lars Aagaard (M)
Klimaminister

"Det er det, der har drevet dette arbejde. Så må man insinuere hvad som helst, det skal man da være velkommen til. Det har bare ikke noget med virkeligheden at gøre," svarede Løkke.

Et år med aflyste projekter, ændrede forudsætninger ude i verden og udskudte forhandlinger, er selvfølgelig ærgerligt for klimaet – og svært at acceptere for oppositionspartierne.

"Jeg tænker, at vi har spildt et år. Det er jeg dæleme godt nok ked af," sagde Konservatives Mona Juul på samrådet med henvisning til de mange ansøgte vindmølleprojekter under åben dør-ordningen, der nu aldrig bliver til noget, og at regeringen ikke havde nogle nye forslag til, hvad man så skulle gøre i stedet for.

Splittet opposition

Men hvad med oppositionen selv, skød klimaminister Lars Aagaard tilbage:

Partiernes drømme om nogle smarte "lynudbud" er et fatamorgana, og var Enhedslisten pludselig blevet tilhængere af EU’s nødretsforordning efter at have stemt imod?

Et år inde med SVM-regeringen, er det stadig svært at få øje på en stærk og fasttømret "klima-opposition", der for alvor presser regeringen. Der er langt fra Enhedslisten til Nye Borgerlige. 

"Det svære er: hvordan? Det er ikke at holde skåltaler om hvorhen," bed Aagaard fra sig.

I regeringens optik er der da heller ikke blevet spildt et år, affejede udenrigsministeren oppositionens spørgsmål og bekymringer. For nu nedsættes et nyt grønt regeringsudvalg med finansminister Nicolai Wammen (S) for bordenden.

Opgør med magtesløsheden?

Om denne nye opfindelse er bedre til at undvige EU’s konkurrenceregler og flagermus må tiden vise. Men signalet er klart: Magtesløsheden skal i regeringens år to erstattes af mere håndfast handling.

Om det gælder landbruget og en ny CO2-afgift, som regeringen har parkeret i en grøn trepart med erhvervet, blafrer nok lidt i vinden, men det gælder i hvert fald de 9 GW havvind, som staten snart skal udbyde, og de mange energiparker på land, der skal være med til at firedoble produktionen af grøn strøm på land inden 2030.

De to opgaver er arvet fra den tidligere regering, men skal jo føres fra papir og ud i virkeligheden. Og møder de ikke for meget bøvl og benspænd ned ad vejen og i havet, bliver der rigelig med grøn strøm til danskerne om 6-7 år.

Fokus skal derfor flyttes hen mod, hvordan vi skal bruge alt den grønne strøm, lød det på samrådet fra regeringens repræsentanter. Det handler om nye klimaløsninger via power-to-x og brintrør hele vejen ned til Tysklands store industrier.

Var der nogen, der sagde et nyt eventyr?