Københavns overborgmester vil have faldende fødselstal på den nationale dagsorden: "Vi har et kæmpe blindspot"

Et overset samfundsproblem

Engagementet i den dagsorden, der handler om fertilitet og fødselsrater, stammer fra Sophie Hæstorp Andersens mange år i sundhedspolitik. Her fik hun gennem både statistikker og møder med ufrivilligt barnløse kendskab til, at rigtig mange danskere får færre børn, end de ønsker sig.

"Når man spørger folk, hvor mange børn de vil have, siger de typisk, at de gerne vil have to eller tre. Men når man ser, hvor mange de får, så får de et eller to. Og nogle får ingen børn, selvom de ønsker det. Det synes jeg, vi mangler opmærksomhed om. Men det er svært at skabe den opmærksomhed, hvis der kører en dominerende historie om, at vi står midt i et babyboom."

Der findes ikke sikker viden om, hvorfor danskerne får færre børn. Hvad skal man så stille op politisk?

"Det er rigtigt, at vi ikke kender årsagerne, men der findes en række hypoteser. De handler blandt andet om, at vi som samfund har indrettet os på en måde, som gør, at vi ofte går i gang med at få børn senere, end vores biologi tilsiger."

Det bliver gjort til et individuelt problem, at danskerne ikke får de børn, de ønsker sig, men i virkeligheden står vi med et samfundsproblem.

Det skal politikerne tage bestik af, men det går under radaren, blandt andet på grund af forkerte prognoser, mener Sophie Hæstorp.

Hun opfatter den faldende fertilitetsrate som et symptom på en ubalance, som hænger sammen mistrivselsdebatten:

"Når borgerne i et samfund gradvist får færre og færre børn, må man spørge sig selv, hvad der sker," siger hun.

"Vi har et kæmpe blindspot og kigger kun på den enkelte. Det bliver gjort til et individuelt problem, at danskerne ikke får de børn, de ønsker sig, men i virkeligheden står vi med et samfundsproblem."

Samfundskontrakten

København hører sammen med Aarhus til de kommuner i landet, som har den yngste befolkning – og altså en høj andel af børn og unge – mens kommuner som Lolland, Bornholm og Odsherred har de ældste befolkninger. 

Børn er isoleret set en udgift, men overordnet set er børnefamilierne en gevinst for kommunen, fastslår Sophie Hæstorp Andersen.

"Børnefamilierne skaber liv. De har ofte en stabil indtægt og er med til at finansiere vores fælles velfærd. De går aktivt ind i foreningslivet og understøtter civilsamfundet."

Sophie Hæstorp peger på, at børn indgår som en forudsætning for den samfundskontrakt, som i øjeblikket blandt andet diskuteres i forbindelse med Kaare Dybvads (S) bog om arbejdsetik.

"Vi betaler en høj skat i forventning om, at vi en dag kan få en folkepension, og at nogle vil tage sig af os, når vi bliver gamle. Den samfundskontrakt bliver udfordret, hvis udviklingen fortsætter, og vi bliver flere og flere ældre og færre og færre børn og unge."

Markant fald 

Fra 2021 til 2022 faldt fødselstallet i København med omkring 1.250, og byen oplevede det største fald i fødselsraten på et enkelt år i nyere tid.

I forvejen får kvinder i København gennemsnitligt færre børn end kvinder i resten af landet.

Den lave fødselsrate har betydet, at kommunen har nedjusteret sine behovsprognoser for, hvor mange ekstra børn kommunens dagtilbud og skoler skal kunne rumme de kommende år og sat planlagte byggerier på hold. 

Det er ikke et problem, vi alene kan løse inde på Københavns Rådhus.

"Vi har set et markant fald, og vi ved ikke hvorfor. Men det er noget, vi interesserer os for." 

Hvad kan I konkret gøre ved det?

"Vi kan være opmærksomme på rammerne for at få og have børn i København."

Det handler blandt andet om kvalitet i dagtilbud, men også om boligpolitik og om familievenlige arbejdsbetingelser for kommunens ansatte, siger overborgmesteren.

"Men det er ikke et problem, vi alene kan løse inde på Københavns Rådhus. Det kræver en national politik."

De faldende fødselstal går igen i hele den vestlige verden. Er I ikke oppe mod nogle megatrends, som handler om at forlænge ungdommen og vente med at etablere sig?

"Det er vi muligvis. Men derfor behøver vi jo ikke sidde på hænderne. Vi har for eksempel tidligere haft ambitioner om at indrette samfundet og uddannelserne sådan, at det er let at få børn under sin uddannelse."

For en håndfuld år siden kørte Københavns Kommune en omdiskuteret kampagne med sloganet "Tæl dine æg", som skulle oplyse byens kvinder om, at fertiliteten falder med alderen. Skal I i gang med fertilitetskampagner eller finde de gamle plakater frem?

"Nej, Sundhedsforvaltningen har ikke nogen fertilitetskampagner på vej, så vidt jeg er orienteret. Jeg synes måske også, at den kampagne netop lagde ansvaret for problemet for meget over på den enkelte kvinde."