Kommuner skruer kraftigt ned for anbringelser

Fra 2008 til 2012 er antallet af børn, kommunerne beslutter skal anbringes i f.eks. døgninstitutioner eller familiepleje, faldet med en tredjedel fra 3.652 i 2008 til 2.443 børn og unge i 2012.

Det viser nye tal fra Ankestyrelsen over antallet af kommunernes afgørelser om at anbringe børn eller unge.

Den tendens bekymrer Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår. Han mener, kommunernes pressede økonomi har været en afgørende faktor for faldet i anbringelser.

"De senere år har vi set en tendens til, at kommunernes førsteprioritet er budgettet. Om børn og unge skal anbringes eller have andre forebyggende indsatser bygger på skøn fra fagmedarbejdere, og derfor er der stor risiko for, at kommunerne vælger det billigste tilbud," siger han og fortsætter:

De senere år har vi set en tendens til, at kommunernes førsteprioritet er budgettet.

Rasmus Kjeldahl
Direktør i Børns Vilkår

"Vi skal sikre os, at børnene ikke bliver taberne, når kommuner dropper en anbringelse og erstatter det med alle mulige fantasifulde alternativer."

Frank Cloyd Ebsen, der er forsknings- og udviklingsleder ved Institut for Socialt Arbejde på Professionshøjskolen Metropol, kalder faldet i anbringelser for "markant" og mener også, økonomien har spillet en stor rolle.

"Faldet skal nok især forbindes med kommunernes pressede økonomi — børnene har i hvert fald ikke fået det bedre. Anbringelser er den absolut dyreste foranstaltning. Kommunerne hjemtager dem til lokale tilbud som familierådgivning og aflastning, der ikke er beviser for nødvendigvis virker."

Både Frank Cloyd Ebsen og Rasmus Kjeldahl anerkender, at kommunerne også er blevet mere fokuserede på forebyggende indsatser over for udsatte børn og unge som alternativ til anbringelser.

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheet/tq?key=0ArFrmmRhsmV4dFJlRHNwZF8tcTFUMmZuY2hLTnVGMGc&transpose=0&headers=1&range=A1%3AB6&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"useFormatFromData":true,"title":"Antal anbringelser","minValue":null,"logScale":false,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"logScale":false,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":16},"booleanRole":"certainty","title":"Fald i antallet af kommunale anbringelser","animation":{"duration":500},"legend":"right","hAxis":{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindowMode":null,"viewWindow":null,"maxValue":null},"isStacked":false,"width":450,"height":320},"state":{},"view":{},"isDefaultVisualization":false,"chartType":"AreaChart","chartName":"Diagram1"} </script>

Et tveægget sværd
Niels Christian Barkholt er næstformand i Dansk Socialrådgiverforening. Han kalder faldet i anbringelser for et tveægget sværd.

"Jeg forholder mig fortsat kritisk over for, hvordan og hvor meget kommuner anbringer børn og unge. Vi har en opgave i forhold til at styrke vidensbaseringen og sætte fokus på, hvad der skaber gode resultater. Det er godt, hvis kommunerne satser mere på kvalitet i den forebyggende indsats," siger han.

Niels Christian Barkholt påpeger, at god kvalitet ikke behøver være dyr: Man kan f.eks. kan komme langt ved at arbejde med forældrenes kompetencer i et samspil med børnene, siger han.

Omvendt viser en undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening, at over halvdelen af socialrådgivere oplever, at økonomien i kommunerne spiller en stor rolle, når de skal tage faglige beslutninger.

"Det økonomiske pres på kommunerne skaber en risiko for, at børn eller unge ikke bliver anbragt, selvom de burde have været anbragt — også selvom det er ressourcekrævende," siger han.

Han peger derudover på, at en tidlig forebyggende indsats med socialrådgivere på skolerne kan give store gevinster både økonomisk og for det enkelte barn.

Det samlede antal af anbragte børn og unge ligger i 2012 på knap 13.000. Det tal har ligget forholdsvist stabilt de sidste fem år.

Socialchefer: Et bevidst valg
Ifølge formanden for Foreningen af Socialchefer i Danmark, Ole Pass, er faldet i antallet af anbringelser en helt bevidst strategi fra kommunernes side

"Vi prøver i hærdigt at lave alternativer for især de unge i stedet for at anbringe dem. Mange års forsøg med anbringelser har ikke haft den effekt, vi havde håbet på. Derfor satser vi på en lokal indsats ved blandt andet at kigge på uddannelsesmuligheder og på tværs i kommunen," siger han.

Kan du afvise, der ikke er kommuner, der spekulerer i at droppe anbringelser, fordi det er den dyreste løsning?

"Jeg kan ikke afvise, at det for nogle kommuner også handler om at spare penge. Men det er ikke det primære. Men dyre tilbud er ikke nødvendigvis lig med, de også er de bedste tilbud. Og det er bestemt ikke gratis at investere i forebyggende indsats," siger han.

Ønsker mere støtte til anbragte
Men den udlægning afviser Rasmus Kjeldahl:

"Anbragte børn er meget udsatte og har store udfordringer. Og derfor er anbringelsen normalt en løsning på nogle forhold, der er meget svære at gøre noget ved. Derfor er det også vigtigt at få belyst, hvordan det rent faktisk forholder sig med kommunernes investeringer i en forbyggende indsats," siger han og påpeger, at der også bør satses mere på at støtte op, når et barn eller en ung bliver anbragt:

"I stedet skal vi blive endnu bedre til at støtte op om dem, der tager imod børnene. Anbringelser, der bryder sammen, har meget store økonomiske og menneskelige konsekvenser," siger han.

Regeringen vil med sine nye 2020-mål for det sociale område nedsætte andelen af anbringelser, der bryder sammen, med mindst 30 procent. Det svarer til, at andelen af sammenbrud højst må udgøre fire procent.