Kommunerne sparer massivt på folkeskolen i 2012

BUDGET: En undersøgelse fra Danmarks Lærerforening viser, at landets kommuner i 2012 samlet vil spare mere end 300 mio. kr. på folkeskolerne. Undervisningsminister Christine Antorini (S) giver VKO skylden for besparelserne, men vil kun kommentere på officielle tal.

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, efterlyser handling fra regeringen og KL. "Vi bliver nødt til at have mål for folkeskolens økonomi," siger han.Foto: Pressefoto

8. november 2011 kl. 10.39

Christoffer Voss

Journalist

Kommunerne kalder sig skoleejere, men i virkeligheden bestyrer de kun folkeskolen. Derfor må vi sikre, at de, der bestyrer den, lever op til de forventninger og krav, der bliver stillet til folkeskolen fra Christiansborg.
Anders Bondo Christensen
Formand, Danmarks Lærerforening

Fakta

60 kommunerne ud af landets 98 siger, de skal bruge færre ressourcer på folkeskolen i 2012. Det svarer til 61,2 procent af kommunerne.

Til sammenligning svarer 24 procent af kommunerne, at de vil bruge den samme mængde penge, mens ni kommunerne vil tildele folkeskolen flere ressourcer.

Fem kommuner har svaret 'ved ikke'.

Besparelserne hentes hovedsagligt ved at forlænge lærernes undervisningstid og nedlæggelse af lærerstillinger.

Odense er den kommune, der sparer mest. I alt 41 mio. kr.

København skal spare 35 mio. kr.

Herning er den kommune, der tilfører flest ressourcer. I alt 39,8 mio. kr. mere end sidste år.

De ni kommuner, der bruger flere penge på folkeskolen næste år, vil i alt tilføje ekstra 76,2 mio. ekstra.

Kilde: Danmarks Lærerforening

Hver sjette kommune skal spare på folkeskolen i 2012, og i alt er der tale om besparelser for 333 mio. kr.

Det er hovedkonklusionerne i Danmarks Lærerforenings årlige opgørelse over kommunernes kommende budget for folkeskolen.

Undersøgelsen vækker bekymring hos formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

"Sådan et beløb betyder rigtig meget. I løbet af to år taler vi om en besparelse på én milliard. Det er et kæmpe beløb," siger han og henviser til sidste års besparelse på folkeskolen på mere end 600 mio. kr.

Ifølge Anders Bondo Christensen er det kommunernes stigende udgifter, der strammer livremmen på landets skoler.

"Kommunerne kan ikke blive ved med at finansiere de øgede udgifter ved hjælp af folkeskolerne. Det har vi oplevet i årevis, og det betyder mindre undervisning til eleverne. Så kan det godt være, at man vil afsætte 152 mio. kr. til en folkeskolereform næste år, men hvis man i mellemtiden dræner folkeskolen, er det ligegyldigt," siger Anders Bondo Christensen.

Antorini venter på officielle tal
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) vil ikke kommentere tallene fra Danmarks Lærerforening, men venter derimod på de officielle tal fra kommunerne.

"Vi kender først de endelige budgettal i 2012, og dem forholder vi os til, når de ligger der endeligt. Jeg kan jo ikke kommentere på budgettallene, når jeg ikke har de endelige budgettal," siger hun.

Hos Venstre mener folkeskoleordfører Karen Ellemann (V), at der kan være en logisk årsag til besparelserne.

"Det er forkert ikke at have hele billedet med, og med det hører spørgsmålet: hvor mange elever er der på skolerne. Forklaringen kunne være faldende børnetal," siger ordføreren.

Uenighed om ansvaret
Selv om Christine Antorini ikke vil kommentere DLF's undersøgelse yderligere, vil hun dog gerne sende skylden for den dårlige økonomi videre til den foregående VK-regering.

Allerede abonnent? Log ind

Altinget Privat

Tror du også på politik?

0 kr. første måned

Fortsætter til 129 kr./måned

Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.

Nyeste job