Kommunerne sparer massivt på folkeskolen i 2012

Kommunerne kalder sig skoleejere, men i virkeligheden bestyrer de kun folkeskolen. Derfor må vi sikre, at de, der bestyrer den, lever op til de forventninger og krav, der bliver stillet til folkeskolen fra Christiansborg.

Anders Bondo Christensen
Formand, Danmarks Lærerforening

Hver sjette kommune skal spare på folkeskolen i 2012, og i alt er der tale om besparelser for 333 mio. kr.

Det er hovedkonklusionerne i Danmarks Lærerforenings årlige opgørelse over kommunernes kommende budget for folkeskolen.

Undersøgelsen vækker bekymring hos formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

"Sådan et beløb betyder rigtig meget. I løbet af to år taler vi om en besparelse på én milliard. Det er et kæmpe beløb," siger han og henviser til sidste års besparelse på folkeskolen på mere end 600 mio. kr.

Ifølge Anders Bondo Christensen er det kommunernes stigende udgifter, der strammer livremmen på landets skoler.

"Kommunerne kan ikke blive ved med at finansiere de øgede udgifter ved hjælp af folkeskolerne. Det har vi oplevet i årevis, og det betyder mindre undervisning til eleverne. Så kan det godt være, at man vil afsætte 152 mio. kr. til en folkeskolereform næste år, men hvis man i mellemtiden dræner folkeskolen, er det ligegyldigt," siger Anders Bondo Christensen.

Antorini venter på officielle tal
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) vil ikke kommentere tallene fra Danmarks Lærerforening, men venter derimod på de officielle tal fra kommunerne.

"Vi kender først de endelige budgettal i 2012, og dem forholder vi os til, når de ligger der endeligt. Jeg kan jo ikke kommentere på budgettallene, når jeg ikke har de endelige budgettal," siger hun.

Hos Venstre mener folkeskoleordfører Karen Ellemann (V), at der kan være en logisk årsag til besparelserne.

"Det er forkert ikke at have hele billedet med, og med det hører spørgsmålet: hvor mange elever er der på skolerne. Forklaringen kunne være faldende børnetal," siger ordføreren.

Uenighed om ansvaret
Selv om Christine Antorini ikke vil kommentere DLF's undersøgelse yderligere, vil hun dog gerne sende skylden for den dårlige økonomi videre til den foregående VK-regering.

"Man skal være blind for ikke at se, at kommunerne har sparet på grund af den tidligere regerings stramme økonomiske rammer. Kommunerne har været i en økonomisk spændetrøje og har derfor været nødsaget til at foretage sparerunder," siger Christine Antorini.

Den kritik finder folkeskoleordfører Karen Ellemann (V) ikke berettiget.

"Det er så uendelig kedsommeligt at høre den samme sang fra socialistiske munde, at det er den tidligere regerings skyld," siger hun.

Samtidig finder Karen Ellemann det nødvendigt fornuftigt, at kommunerne spænder livremmen ind.

"Jeg kan konstatere, at vi i en årrække har haft et ekstremt stigende forbrug i kommunerne, og det siger sig selv, at træerne ikke vokser ind i himlen. Selvfølgelig skal der styres ind på økonomien, og jeg mener ikke, det er acceptabelt, at den offentlige sektor bliver større og større."

DLF: Hold styr i kommunerne
Anders Bondo Christensen mener, at koordineringen mellem kommunerne og regeringen langt fra fungerer optimalt, da politikken bestemmes på Christiansborg, mens kommunerne styrer økonomien. Han ser gerne en øget kontrol med kommunerne fra regeringens side.

"Kommunerne kalder sig skoleejere, men i virkeligheden bestyrer de kun folkeskolen. Derfor må vi sikre, at de, der bestyrer den, lever op til de forventninger og krav, der bliver stillet til folkeskolen på Christiansborg," siger Anders Bondo Christensen og opfordrer altså regeringen til at indgå en aftale om folkeskolernes økonomi med KL.

"Regeringen og KL laver aftaler om en hel række af ting. De bliver også nødt til at lave mål for folkeskolens økonomi, hvis vi fortsat skal kunne tale om en national, fælles folkeskole. Vi bliver nødt til at få noget sammenhæng i tingene," siger han.

Til det siger Christine Antorini:

"Der er altid en aftale mellem den siddende regering og kommunerne omkring deres økonomi, og kommunerne skal lave en samlet afregning af alle deres kerneydelser. Men for den nye regering er det centrale det fremadrettede og de målsætninger, vi har sat. Økonomien er stram, men den afspejler det, der er sket tidligere," gentager hun.

KL: Kan hænge sammen med faldende børnetal
I KL ønsker de ikke at kommentere tallene, før de har opgørelsen fra kommunerne selv. Ligesom Karen Ellemann mener formand for børne- og kulturudvalget i KL, Jane Findahl (SF), nemlig, at tallene skal korrigeres for de faldende børnetal.

"Jeg har ikke fået tallene fra kommunerne endnu, og før jeg kan give et kvalificeret svar, skal jeg tjekke, hvordan tallene hænger sammen med det faldende børnetal," siger Jane Findahl.

Det forventes fra KL's side, at kommunernes officielle budgetter for folkeskolen ligger klar i starten af december.