KTC: Den statslige styring af forsynings­sektoren skal genopfinde sig selv

Af Michael Damm
Formand for KTC’s faggruppe for klima, energi og ressourcer

Da Dan Jørgensen blev udnævnt som ny klima-, energi- og forsyningsminister, tilkendegav han meget hurtigt, at regeringens klimamålsætninger "kræver et tempo i den grønne omstilling, vi endnu ikke har set. Og det kræver løsninger, vi sandsynligvis endnu ikke kender".

Han tilkendegav også: "Vi løser ikke opgaven alene med ny teknologi eller adfærdsændringer. Vi skal begge dele. Man skal se for sig, at det er en omkalfatring af hele vores samfund.

Denne analyse deler KTC's faggruppe for klima, energi og ressourcer fuldt ud. Men hvad er så noget af det vigtigste at omkalfatre først?

Det store fokus, der i næsten to årtier har været på at effektivisere den offentlige sektor baseret på et new public management-paradigme, har desværre haft som konsekvens, at vi alle i den offentlige debat og i det politiske fokus helt har glemt, at formålet med at have en offentligt ejet forsyning er at sikre, at sektoren bidrager til den samfundsudvikling, som befolkningen ønsker.

Ændring af hovedformålet
Forsyning handler om mere end at sikre den billigst mulige leverance af forsyning til samfundet. Med de ambitiøse og nødvendige klimamålsætninger er det afgørende, at den statslige ledelse og styring af forsyningssektoren får genopfundet sig selv.

Den danske forsyningssektor skal levere bæredygtig forsyning til gavn for klimaet, biodiversiteten og ressourceeffektiviteten med det integrerede energisystem i centrum.

Michael Damm
Formand for KTC’s faggruppe for klima, energi og ressourcer

Ledelsen og styringen af forsyningssektorer må helt nødvendigvis være fokuseret på at sikre, at sektorens hovedformål går fra at levere billigst mulig forsyning til at have som hovedformål at levere forsyning, der giver størst samfundsmæssig gevinst for borgernes penge. Forsyningen skal i en demokratisk forankret governance-struktur have som hovedformål at levere grøn omstilling af de kritiske infrastrukturer i forhold til FN's verdensmål om energi, vand og drikkevand.

Energiministeriet og styrelserne samt Forsyningssekretariatet skal markant booste deres strategiske fokus på at understøtte den grønne omstilling og den tredobbelte bundlinje i driften og udviklingen af forsyningssektoren. I dag får man let indtrykket af, at målet primært er stram og smal fortolkning af gældende lovgivning og en sektorspecifik økonomisk styring.

Omkalfatringen af forsyningssektoren handler derfor om, at vi, med statens hjælp, skal gå fra "mest for pengene" til "mere for pengene."

Med de tre globale og samtidige kriser, som er tæt sammenknyttede og sammenvævede, er det helt nødvendigt, at forsyningen fremover udvikles ud fra et paradigme om, at alle tiltag inden for sektoren skal levere "3-i-1-løsninger". Den danske forsyningssektor skal levere bæredygtig forsyning til gavn for klimaet, biodiversiteten og ressourceeffektiviteten med det integrerede energisystem i centrum.

Fire oplagte tiltag
Her er de første fire og oplagte tiltag for Dan Jørgensen at starte med.

Første tiltag er, at når Forsyningssekretariatet fremover skal godkende udviklingen af kloakforsyningen, bør der stilles krav om, at projekterne og opgaverne sikrer et samtidigt fokus på klimatilpasning, udledning af overfladevand og spildevand, så det forbedrer, og ikke forringer, biodiversiteten samt energieffektivitet og energiproduktion. Kloakforsyningen skal grønt omstilles fra "bortskaffer af et samfundsproblem, forurenet spildevand", til samfundsdreven leverandør af energi og næringsstoffer (fosfor).

Frem for en administrationspraksis i dag, hvor forsyningerne ikke må gennemføre projekter, der kommer samfundet til gavn, skal tænkningen tippes på hovedet, så alene projekter, der gavner mere end forsyningen selv, kan gennemføres. Lad os starte med, at kloakforsyningerne gerne må finansiere overfladevandsprojekter, der også giver plus for biodiversiteten og rekreative byrum, 100 procent.