Kommentar af 
Natalia Anna Rogaczewska

Hvorfor fylder ligestilling ikke i valgkampen?

Børn vokser op i fattigdom i Danmark på grund af den økonomiske ulighed mellem kønnene og grøn omstilling og ligestilling hænger sammen som pot og pande. Men vi taler ikke om det i valgkampen. Hvad er politikerne bange for? 

Mon ikke de fleste kvinder (og deres mænd og børn) ville sætte pris på, at vi fik ligeløn i Danmark? I en tid, hvor inflationen raser og folk har svært ved at få tingene til at hænge sammen. Så hvorfor fylder ligestilling i mere i valgkampen, spørger Natalia Anna Rogaczewska.
Mon ikke de fleste kvinder (og deres mænd og børn) ville sætte pris på, at vi fik ligeløn i Danmark? I en tid, hvor inflationen raser og folk har svært ved at få tingene til at hænge sammen. Så hvorfor fylder ligestilling i mere i valgkampen, spørger Natalia Anna Rogaczewska.Foto: Brad Penner/Usa Today Sports/Ritzau Scanpix
Natalia Anna Rogaczewska
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Oktober er kendetegnet ved efterårets indmarch, de smukke farver, Halloween, græskar i massevis – og i år, også en valgkamp. Nå ja, og så mit første indlæg her i Altinget om ligestilling.

Jeg har tænkt meget over, hvad der er det vigtigste at sige lige nu. Selvom der var mange emner at tage op, er der ét spørgsmål, som blev ved med at presse sig på: Hvorfor fylder ligestilling ikke mere i valgkampen?

Selv ikke i kølvandet på #metoo, sexskandaler, mediernes til stadighed dårlige evne til at sikre repræsentation (senest har Helle Thorning kastet TV 2 under bussen), ophedede debatter om øremærket barsel, et bestialsk mord på Mia, der satte spot på kvindemord- og vold i Danmark – og en status per 1. oktober 2022, som viste otte kvinder dræbt i partnerdrab i år. Et tal, der nu er oppe på ni efter drabet på en kvinde (og hendes barn) i Præstø.

Alt dette midt i en økonomisk krise, der rammer skævt, fordi kvinder i Danmark i gennemsnit tjener 18 procent mindre end mænd. Midt i et velfærdssamfund, der i cirka 80 procent af tilfældene bæres af kvinder, der stiller skarpt på det danske arbejdsmarked, som et af de mest kønsopdelte i verden.

Internationalt er der heller ikke meget håb at hente. Her var 2022 eksempelvis året, hvor kvinder mistede retten til deres egen krop sammen med retten til fri abort i USA. 

Hvorfor taler vi ikke mere om, at grøn omstilling og ligestilling hænger sammen som pot og pande? At en større integration af kvinder på arbejdsmarkedet ville øge vores arbejdsudbud?

Natalia Anna Rogaczewska
Direktør, kvindeøkonomien

Og i Iran kæmper kvinder i øjeblikket med deres liv for retten til at gå klædt som de vil. En ret vi også har drøftet her i Danmark. Først med mavebluserne, så med forslag om tørklædeforbud.

Alt sammen eksempler på, at kvinder bruges til at få eller fastholde magt på hænder, der ikke arbejder for kvinder. Der ikke arbejder for at ligestille dem, frisætte dem, løfte dem.

Så hvorfor fylder ligestilling ikke mere i valgkampen? Hvorfor taler vi ikke mere om, at grøn omstilling og ligestilling hænger sammen som pot og pande? At en større integration af kvinder på arbejdsmarkedet ville øge vores arbejdsudbud? At børn vokser op i fattigdom i Danmark på grund af den økonomiske ulighed mellem kønnene?

Jeg har tænkt på, om det er fordi politikerne er bange for, at ligestilling ikke er populært nok? En nylig rapport udarbejdet af McKinsey viser eksempelvis, at lige knap 60 procent af danskerne mener, at der allerede er ligestilling i ledelse i Danmark.

Jeg ved i hvert fald, at de første tanker, jeg havde om dette indlæg – på trods af det baggrundstæppe, jeg har skrevet som indledning – var de samme, som jeg ved alle, der beskæftiger sig med ligestilling, har en gang imellem: Hvordan får jeg skrevet om dette, uden at blive opfattet som en ”feministisk skrigeskinke”, ingen gider at høre på? Hvordan får jeg skrevet om det, uden at være dømt på forhånd? Hvordan får jeg ørenlyd hos dem, som mener, at ligestilling ikke er et problem i Danmark? Hvordan får jeg det formuleret på en måde, så de lytter?

Jeg ved ikke, om det lykkedes at ramme rigtigt med dette indlæg. Men jeg vil ikke begrænse mine indlæg af frygt for, om der er opbakning til, det jeg siger. Eller frygt for, hvordan det vil blive opfattet af dem, som har magten. Selvom frygten er reel nok. Flere har allerede sagt til mig, at jeg skal passe på mig selv, fordi det koster at stikke snuden frem. I Danmark ”koster det” åbenbart at mene noget om ligestilling.

Måske er det fordi, at ligestilling handler om magt. Om at omfordele magten – og det er indlysende, at dem, som ikke har den, synes det er en bedre idé, end dem, som har den.

Eksempelvis er fordelingen blandt positive reaktioner på mine LinkedIn-opslag om ligestilling cirka 80 procent kvinder og 20 procent mænd. Det er skønt med opbakningen uanset køn, men det er mændene, vi har brug for. Det er mændene, der sidder på magten.

Uanset hvor meget det strider mod min grundlæggende frihedsfølelse, bliver jeg og alle andre kvinder ikke fritaget fra at være bærere af køn, hvis ikke vi får mændene med

Natalia Anna Rogaczewska
Direktør, kvindeøkonomien

Det er dem, der er nøglen, og uanset, hvor meget det strider mod min grundlæggende frihedsfølelse og dybe frustration, bliver jeg og alle andre kvinder ikke fritaget fra at være bærere af køn, hvis ikke vi får mændene med.

For selvom 60 procent mener, der er ligestilling i ledelse, så viser samme rapport fra McKinsey, at kun 30 procent af ledelsesstillingerne er besat af kvinder. Det er et godt eksempel på, at følelser sagtens kan danne holdninger, som ikke bunder i fakta. Nogle gange kan følelser endda overdøve fakta.

Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at tale om fakta. De må ikke overdøves og overhøres, slet ikke politisk. Det, at 60 procent mener, at der allerede er ligestilling i ledelse i Danmark, er jo ikke det samme som, at der er ligestilling. Der er forskel på at føle sig ligestillet og være det.

Der er masser af fakta, der viser, at vi ikke er i mål med ligestillingen i Danmark. Måske handler det ikke om mere fakta, men om mere kontekst? At sætte ligestilling i en kontekst, hvor fordelene bliver konkrete og klare, og hvor fakta og følelser forenes i en mening.

Mon ikke de fleste kvinder (og deres mænd og børn) ville sætte pris på, at vi fik ligeløn i Danmark? I en tid, hvor inflationen raser og folk har svært ved at få tingene til at hænge sammen, ville det være en kæmpe håndsrækning for rigtig mange mennesker, hvis de rent faktisk fik den løn, de fortjente.

Jeg tror også på, at vi både som individer, erhvervsliv og samfund er interesseret i de fordele, som ligestilling medfører – og i, hvordan vi kan indfri dem. Personligt kan jeg derfor ikke rigtig svare på, hvorfor ligestilling ikke fylder mere i valgkampen. Faktisk kan jeg ikke komme i tanke om én god forklaring.

Til gengæld håber jeg, at mine indlæg kan bidrage til at sætte ligestilling i en kontekst hos alle os, der har magten til at påvirke dagsordenen næste gang vi skal til valgurnerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Natalia Anna Rogaczewska

Stifter og direktør, Værdbar, bestyrelsesmedlem, Kvindeøkonomien, diversitets- og inklusionschef, Accura
cand.scient. i EU Business and Law (Handelshøjskolen i Aarhus 2007), ha.jur. (Handelshøjskolen i Aarhus)

0:000:00