Debat

EL-medlem: Mit parti er blevet farveløst og står til at miste sin eksistensberettigelse

"Ondt er bedre end værre"-logikken har svækket Enhedslistens krav til regeringen i sådan en grad, at vores fremtidsdrømme er blevet farveløse, vores tro på forandring svag og vores forventninger lave, skriver Ali Hansen.

Hvis man ikke prøver at ændre de stramme politiske og økonomiske rammer, ender man med at være en visionsløs bogholder, der konstant skal vælge mellem pest eller kolera, skriver Ali Hansen.
Hvis man ikke prøver at ændre de stramme politiske og økonomiske rammer, ender man med at være en visionsløs bogholder, der konstant skal vælge mellem pest eller kolera, skriver Ali Hansen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Ali Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Neoliberalismen har opdraget en generation af "realistiske" politikere, herunder Enhedslistens toppolitikere.

Valget er overstået, men der er stadig plads til selvrefleksion. Vi led et nederlag, fordi vi ikke turde sætte vores kerneområder på dagsorden.

Det er tankevækkende, at tilbagegangen til folketingsvalget har sat gang i en kritisk debat i Det Konservative Folkeparti, men det ser tilsyneladende ud som om at Enhedslistens ledelse, som har ført en katastrofal valgkamp, forbliver uberørt.

Vores valgnederlag kommer blot et år efter kommunevalget, hvor vi blev Københavns største parti. Nøglen til vores succes i København og nederlag til folketingsvalget skal findes i vores to forskellige tilgange til samarbejdet med socialdemokraterne.

På rådhuset har vi haft en klar strategi om at føre vores selvstændige politik og ikke som SF følge socialdemokraterne i tykt og tyndt. Vi har modsat os Lynetteholm-projektet, opførsel af boliger på Amagerfælled og diabetes center på Nørrebro. Vælgerne belønnede os for vores klare holdninger og principfasthed.

Ondt er bedre end værre

Enhedslistens folketingsgruppe har været mere optaget af at være socialdemokratisk følgesvend end at føre vores egen politik. Gruppens politik har i mange år været realitetsbundet og blottet for enhver vision.

Enhedslisten har været mere optaget af at være socialdemokratisk følgesvend end at føre deres egen politik

Ali Hansen, lærer, Behandlingsskolerne, fhv. medlem af Borgerrepræsentationen (EL), Københavns Kommune

Forfølgelsen af "ondt er bedre end værre"-logikken har svækket Enhedslistens krav til regeringen i sådan en grad, at vores fremtidsdrømme er blevet farveløse, vores tro på forandring svag og vores forventninger lave.

At være støtteparti til en regering burde ikke være et identitetsspørgsmål, men et taktisk spørgsmål, der skal måles inden for rammerne af en klart defineret strategisk plan. Det er kun i en sådan vision, at man kan forstå, hvorfor et parti skal være et støtteparti for en regering.   

"Ondt er bedre end værre"-logikken er en meget stærk logik, som desværre har en meget anti-progressiv side, hvilket betyder, at man skal operere indenfor de givne rammer og overgive sig til realiteterne. Men dette kan også give regeringen mulighed for at præsentere den tidligere "værre" forringelse som en "ond" forringelse.

For Enhedslistens medlemmer er det smertefuldt at læse Corydons erindringer og se, hvordan han kunne manipulere med Enhedslistens daværende folketingsgruppe ved at tvinge dem til at vælge "ondt" frem for "værre". 

Vendt det blinde øje til forringelser

Vi har i mange år været vidne til socialdemokraternes højresving. Alene det at Mette Frederiksen forhandler med højrefløjen om regeringsdannelse, og selv Lykketoft mener, at en regering med venstre er en god ide viser, hvor meget socialdemokratertiet har drejet til højre, og alligevel har vi i alle de år desværre holdt hånden over dem.

Vi kan let undersøge integriteten og succeskriterierne af vores politik ved at finde ud af, hvilken økonomisk politik socialdemokratertiet har ført? Hvad er der sket med psykiatrien? Hvad er der sket med udlændingepolitikken? 

Læs også

Enhedslistens folketingsgruppe har hidtil vendt det blinde øje til forringelser, og pustet selv de overfladiske forbedringer op og præsentere dem som store sejre.

Vi har heldigvis et historisk sammenligningsgrundlag, der viser os hvordan man ellers kan være et succesfuldt støtteparti. Vi kan analysere, hvor meget DF fik sin politik igennem ved at være støtteparti for diverse højreorienterede regeringer og sammenligne resultatet med Enhedslistens succes som støtteparti.

Det lykkedes DF at trække skiftende regeringer til højre, hvad angik udlændingepolitikken, men Enhedslisten måtte tage sig til takke med at være socialdemokratiets ledsager. I stedet for at gennemføre vores egen politik, blev vores folketingsgruppes politik at bortforklare socialdemokratiets højredrejning.     

Hvornår sætter vi foden ned?

Mange i Enhedslistens folketingsgruppe sidestiller fejlagtigt krav til socialdemokraterne med at løbe højrefløjens ærinde. Men tværtimod at sætte stop for socialdemokraternes udnyttelse af vores mandater sender et signal til socialdemokraterne om, at vi ikke finder os i deres højredrejning. 

Enhedslisten er efterhånden hverken fugl eller fisk

Ali Hansen, lærer, Behandlingsskolerne, fhv. medlem af Borgerrepræsentationen (EL), Københavns Kommune

Selv hvis Enhedslisten havde en plan eller drøm om at blive det store centrum-venstre parti, skulle man have markeret sig meget kraftigere overfor regeringens højreorienterede handlinger.

I stedet for at samle kloge hoveder i Enhedslistens bagland for at finde en bæredygtig løsning på udfordringen, forsøgte partiets folketingsgruppe at undertrykke kritiske røster. 

Man kan faktisk overvinde "ondt er bedre end værre"-logikken ved at tage et skridt ud over de eksisterende forhold, der udnytter eksisterende muligheder og præsenterer alternative muligheder.

Ved at miste eksistensberettigelsen

Vi må nu finde en vej ud af den forfejlede "ondt er bedre end værre"-logik. Hvis man ikke som progressiv politiker prøver at ændre de stramme politiske og økonomiske rammer, ender man med at være en visionsløs bogholder, der konstant skal vælge mellem pest eller kolera.

Progressive politikere skal prøve at ændre systemets egne præmisser. Ellers bliver man fanget i en politisk realisme, som laver en politiker om til en impotent systembevarende embedsmand.

Lige nu er vi også ved at miste vores eksistensberettigelse. Enhedslisten er efterhånden hverken fugl eller fisk. Jeg mindes ikke at have hørt ordet socialisme fra vores folketingsmedlemmers taler i folketinget!

Vores principprogram udtrykker en antimilitaristisk og antikapitalistisk politik. Men vores ordfører bliver mundlam, når hun skal tage stilling til en landbrugsfond til at opkøbe jorder. Vores ledende politikere såede tvivl om vores politik om Nato.

Overvindelsen af "ondt er bedre end værre"-logikken kræver fremlæggelse af et alternativ, og det er netop manglen eller manglende tro på sådan et alternativ, der "tvinger" Enhedslistens folketingsgruppe i et valg mellem pest eller kolera.

Flere visioner og konkrete planer

Venstrefløjen skal analysere systemets interne krise og præsentere et to-plan-alternativ, hvor realiteterne og visionen går hånd i hånd; hvor kortsigtede forbedringer supplerer/er i tråd med de langsigtede grundlæggende ændringer. I mellemtiden må vi komme med sønderknusende kritik af enhver form for forringelse.

Men et alternativ skal kunne opfylde nogle betingelser: Alternativet skal være objektivt, tilgængeligt og have en vis grad af folkelig opbakning, især blandt de klasser og samfundslag som vi påstår at repræsentere.

Læs også

Alternativet skal indeholde de umiddelbare forbedringer, som er ladsiggørlige inden for systemets rammer og en klar vision, der defineres i overensstemmelse med vores fremtidige mål. Med et lånt begreb fra den sovjetiske psykolog Vygotsky, vil jeg kalde sådan en politik for at sigte efter systemets "nærmeste udviklingszone".  

Et alternativ, som ikke opfylder ovennævnte betingelser, kan ikke modstå presset fra "ondt er bedre end værre"-logikken eller ekstremismen. Hvis et progressivt parti ikke har sådan et alternativ, vil det svinge mellem at være et vedhæng til socialdemokratiske regeringer eller stå konstant udenfor enhver form for parlamentarisk indflydelse.

Det trivialiserer vores politik, hvis vi kun baserer den på "ondt er bedre end værre"-logikken. Venstrefløjen må fremlægge visionære ambitioner om fremtiden samtidig med konkrete planer om løbende forbedringer i underprivilegeredes levevilkår.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ali Hansen

Lærer, Behandlingsskolerne, fhv. medlem af Borgerrepræsentationen (EL), Københavns Kommune