Ti år efter Utøya: Det er kun et spørgsmål om tid, før vi ser en ny Breivik

Historien om det norske terrorangreb for netop ti år siden er historien om et opgør, som højtideligt blev proklameret fra alle sider efter Utøya-massakren, men som aldrig kom.

Et opgør med ekstremismen, der har fået lov til at gro midt inde i vores ellers fredelige samfund, med hadet i den politiske debat, som tager til i styrke og begrænser ytringsfriheden, og med de selvantændelige, radikaliserede internetmiljøer og deres voldsdyrkelse. Det opgør er ikke for alvor taget hverken i Norge, herhjemme eller andre steder.

Den daværende norske statsminister, Jens Stoltenberg, talte i 2011 landsfaderligt om at gøre op med naiviteten, bekæmpe ondskab med kærlighed og kæmpe endnu stærkere for demokratiet.

Det var, da Norge smerteligt opdagede, at terroristen, Anders Bering Breivik, "var en af os", som det blev sagt. Manden, der dræbte otte mennesker ved først at anbringe en bombe i regeringskvarteret i Oslo og senere likviderede 69 mennesker på socialdemokratisk sommerlejr på øen Utøya, var ikke en udenlandsk religiøs fanatiker, men en nordmand med højreekstremistiske ideer om at omstyrte samfundet.

Hadet er der stadig, konstaterede samme Stoltenberg i sin mindetale torsdag ti år efter begivenhederne i Oslo og på Utøya.

Ti år efter må vi konstatere, at Anders Bering Breivik har fået følgeskab af andre højreekstremistiske terrorister rundt om i verden. At antallet af soloterrorister som ham kun er steget. At flere manifester om hvidt overherredømme og nynazistisk indhold er kommet til.

I dag kræver terrorisme ingen træningslejre eller propagandaapparat til at rekruttere til at udføre terrorangreb

Lisbeth Knudsen
Kommentarskribent

Terroren behøver ikke længere en organisation eller velorganiserede internationale celler med et religiøst kalifat som mål for at udføre vold, drab og masseskyderier.

Højreekstremismen, som var drivkraften ved massakren i Norge, er kun taget til i omfang siden 2011 og findes i alle lande – også i Danmark. Internettet som superradikaliseringsmaskine er kun vokset i omfang, og selv de mest avancerede forebyggende algoritmer fra techselskaberne kan ikke følge med til oprydningen.

Ekstremismen kan gro iblandt os, uden at vi tager nok notits af det, før det er for sent. Og uden at vi oprigtigt talt ved, hvad vi skal stille op mod den.

I marts i år udgav Politiets Sikkerhedstjeneste i Norge en publikation med titlen: "Dataspill, selfie-jihad og livestreaming av terrorangrep: Hvordan ekstreme digitale nettverk påvirker terrortrusselen i Vesten og Norge". I lyset af tiårsdagen for det norske terrorangreb er det alarmerende læsning.

Sådan her hedder det i konklusionerne fra den rapport:

"Terrortruslen i Europa og Norge vil i de kommende år hovedsagelig komme fra enkeltpersoner. Personer, som har en eller anden forbindelse til et ekstremt, digital netværk. I flere af netværkene er de kulturelle udtryksformer af en sådan art, at de repræsenterer tilsammen en uafhængig, ekstrem subkultur. Netværkene er ofte brugerstyrede uden nogen direkte forbindelse til hierarkiske organisationer".

"Det voldelige indhold er designet gennem interaktive processer mellem brugerne og er i vid udstrækning baseret på kulturelle referencer, der stammer fra gamerkulturen, humor, memes, samt indhold fra forskellige film og videodelings netværk. Ekstremisme forklædt som humor hjælper på overfladen til at gøre ekstremistisk propaganda harmløs. Endvidere bliver ekstremistiske udtryk og alvorlige voldshandlinger og terrorhandlinger normaliseret af, at de er portrætteret som computerspil eller vævet sammen med udtryk fra populærkulturen".

Vi er altså ikke kommet længere siden erfaringerne fra Breivik og Utøya.

Inden vi giver techgiganterne, de hårdt belastede sociale miljøer, dårlige forældre, elendig opdragelse og almindelig magtesløshed skylden for den misere, vi står med, så må vi lære, hvad der skaber de her ekstremister og blotlægge, hvad der skaber accelerationismen og troen på, at samfundets sammenbrud er nødvendigt for at skabe et hvidt overherredømme.

Vi må finde ud af, hvad der tænder hadet og få afradikaliseret dem, der er inden for pædagogisk rækkevidde. Vi har fuldt fokus på den religiøse terrorisme med god grund, men har vi også fuldt fokus på den politiske terrorisme? Det spørgsmål må vi stadig stille ti år efter massakren på Utøya.

I den norske rapport hedder det om de ekstreme grupper på nettet:

"Aktiviteten i de forskellige digitale netværk er formet af de kulturelle karakteristika ved interaktion. Gamerkultur, spilterminologi og spilreferencer er en særlig kulturel funktion i mange af de digitale netværk. Det samme gælder for produktion og deling af memes. Memes som et online fænomen opstod uafhængigt af ekstreme subkulturer, men er i dag blevet en central udtryksform for både højreekstremister og ekstremistiske islamistiske digitale miljøer. Her er humor, populærkultur og visuel repræsentation blandt de midler, der anvendes at sprede et ekstremistisk budskab".

"Vold er lettere at udøve, hvis volden synes at være en naturlig fortsættelse af indlæg på et chatforum. For nogle vil sondringen mellem det virtuelle og det virkelige liv til dels være slettet via deltagelse i det digitale netværk. En sådan potentiel effekt udnyttes bevidst af aktører, der søger at påvirke og radikalisere andre til at forpligte sig terror".

Den norske rapport beskriver herefter, så det løber koldt ned ad ryggen på læseren, hvordan højreekstremisteren Brenton Tarrant den 15. marts 2019 koreograferede sine drab på 51 mennesker og sårede 40 i angrebet i Christchurch, New Zealand, under fredagsbønnen i henholdsvis Al Noor Mosque og Linwood Islamic Center.

Vi bliver nødt til at finde nye veje til at vise demokratiets kvaliteter, til at vise, hvad sammenhold, tolerance og respekt betyder

Lisbeth Knudsen
Kommentarskribent

Han optrådte som det, man kalder en "firstperson shooter" i et digitalt spil og livestreamede sine to skudangreb på Facebook via et Gopro-kamera. Dermed udviskede han sondringen mellem det digitale og det virkelige. Mange af ISIL's propagandafilm er i øvrigt baseret på optagelser fra slagmarken og klippes, redigeres og koreograferes som scener fra et computerspil.

Der cirkulerer et utal af forskellige varianter af Tarrants optagelser, mange modificeret til, fungerer som et videospil. Tarrant og de andre gerningsmænd optræder på ranglisterne over dem med den højeste dræberscore.

I dag kræver terrorisme hverken træningslejre eller propagandaapparat til at rekruttere til at udføre terrorangreb. I dag kan angreb udføres med en kniv, et køretøj, et manifest, og effektive digitale netværk kan sikre, at budskabet bag rammer målgruppen lige så voldsomt, som de spektakulære terrorangreb fra fortiden.

Samtidig med den norske rapport udkom også i marts 2021 en ny rapport fra Politiets Efterretningstjeneste – Center for Terroranalyse her i Danmark. Her skriver man direkte, hvor og hvordan højreekstremisterne samles digitalt.

"Danske højreekstremister og højreekstremistiske grupper internationalt anvender en række forskellige virtuelle fællesskaber til at kommunikere med ligesindede, spredning af propaganda, opbygning af kapacitet samt radikalisering og rekruttering".

"Alt imens store, kommercielle virtuelle platforme som Facebook, Twitter, YouTube og Reddit samt dedikerede højreekstremistiske hjemmesider og fora stadigvæk benyttes til disse formål, har øget opmærksomhed på ekstremistisk indhold fra udbydere og myndigheder gjort sådanne aktiviteter vanskeligere".

"Grundet denne opmærksomhed migrerer en del højreekstremister til, hvad de anser som mere sikre platforme, eksempelvis image boards som 4chan og 8kun (8chan), der er yndede samlingssteder for højreekstremister på grund af deres begrænsede moderation, og fordi de tilbyder brugerne en høj grad af anonymitet".

"Herudover anvendes også sociale medier med begrænset moderation, eksempelvis det russiske VK, videotjenesten BitChute samt de amerikanske Twitter-kloner GAB og Parler".

"Krypterede, internetbaserede kommunikationsplatforme har ligeledes vundet indpas som eksempelvis Telegram, der har opnået stor popularitet blandt højreekstremister, mens gaming-platforme som de digitale distributions- og chattjenester Discord og Steam og live streamingtjenesten Twitch ligeledes benyttes".

Det er sandsynligt, at højreekstremister internationalt og i Danmark vil fortsætte og øge brugen af virtuelle fællesskaber, idet disse tillader, at man særdeles hurtigt og med få ressourcer kan dele højreekstremistiske budskaber og propaganda med et meget stort publikum på tværs af grænser.

Højreekstremisters anvendelse af virtuelle fællesskaber har udviklet sig til at inkludere en række nye platforme. Det er meget sandsynligt, at især yngre og teknologisk kyndige højreekstremister fortsat vil søge og benytte sådanne nye platforme, og at denne udvikling vil fortsætte, også blandt højreekstremister i Danmark, skriver Center for Terroranalyse i rapporten.

Vi er altså stadig naive, som Stoltenberg konstaterede det for ti år siden. Ekstremisterne har fundet nye veje til at samles, til at dele deres ideologier, til at dyrke hadet og udfordre demokratiet. Det er kun et spørgsmål om tid, før vi ser en ny Breivik et sted.

Vi bliver nødt til at finde nye veje til at vise demokratiets kvaliteter, til at vise, hvad sammenhold, tolerance og respekt betyder. Vi bliver nødt til at finde stærkere redskaber til at afdække og eksponere dem, der bekæmper demokratiet og dyrker ondskaben i vores midte.