Mette Frederiksen om økonomisk slagsmål: Vi indtager rollen som EU’s budgetbisse
TOPMØDE: Danmark skal vænne sig til at være de hårde i forhandlingerne om EU’s fremtidige budgetramme. Sådan lyder det fra den danske statsminister efter EU-topmødets afslutning. Hun understreger samtidig, at rollen som “budgetbisse” bliver svær.
Emma Qvirin Holst
JournalistFreja Søgaard
JournalistBRUXELLES: Der venter en lang og sej kamp forude, før EU’s stats- og regeringschefer kan nå til enighed om EU’s langsigtede budget.
Det siger den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), fredag efter to timers drøftelser med sine europæiske kollegaer.
“Det her kommer til at tage lang tid, for vi står rigtig langt fra hinanden,” siger hun.
Og i de forhandlinger må Danmark indstille sig på, at landet vil ende med at indtage den svære rolle som EU’s hårde budgetbisse, tilføjer statsministeren.
FFR står for flerårige finansielle ramme og er EU’s langsigtede budget.
På engelsk bliver den kaldt MFF, der står for Multiannual Financial Framework.
Budgettet fastsætter grænserne for EU's udgifter og strækker sig over en periode på syv år. Den FFR, som regeringslederne netop forhandler, skal gå fra år 2021 til og med 2027.
Den danske holdning til den flerårige finansielle ramme har under både den nuværende og den tidligere regering været, at et mindre EU bør være lig med et mindre EU-budget. Holdningen er, at medlemslandene bør prioritere frem for at hæve regningen.
“Det at indtage rollen som budgetbisse er en svær position. Men for Europa er det den rigtige og en vigtig position.”
Danmark er ikke alene
EU-cheferne brugte en del af fredagen ved topmødet i Bruxelles på at tage hul på det store slagsmål om EU’s flerårige finansielle ramme for 2021 til 2027.
Der er ikke nogen i dag, der har overbevist mig om, at man får et bedre europæisk samarbejde af at bruge flere penge
Mette Frederiksen
Danmarks statsminister
Den økonomiske øvelse tegner til at blive svær, blandt andet fordi Storbritannien er på vej ud af EU-samarbejdet, og det efterlader et hul i budgettet. Samtidig vil EU gerne have flere midler til nye områder som klima, forskning, migration og sikkerhed.
Det giver alt i alt en dyr regning til medlemslandene, medmindre andre områder i budgettet kan nedprioriteres.
Under dagens drøftelser talte Mette Frederiksen ikke blot på vegne af Danmark, men også på vegne af Holland, Sverige og Østrig, da hun advokerede for, at EU skal forsøge at prioritere.
Forud for topmødet dannede hun nemlig med sine kollegaer fra Holland, Østrig og Sverige en såkaldt musketered for at styrke deres forhandlingsposition. De fire ledere har til fælles, at de alle kæmper for at holde medlemslandenes tilskud til EU-budgettet på 1,00 procent af den bruttonationale indkomst (BNI).
“Vi gjorde vores holdning gældende, at det er én procent af BNI, ikke mere,” siger Mette Frederiksen og tilføjer, at hun til mødet også understregede, at de fire lande vil have mere fokus på de nye dagsordner som for eksempel klima og en sænkelse af administrationsudgifterne.
Vil kæmpe for dansk milliardrabat
Selvom Frederiksen flere gange påpeger, at Danmark står i en svær situation i forhandlingerne, fremhæver hun dog netop firkløver-alliancen som et lyspunkt.
“Det, der er godt set med danskerbriller, er, at Danmark ikke har talt alene i dag. Jeg tror, at bare det, at jeg får lov til at tale på vegne af fire lande i dag, gør vores forhandlingsposition stærkere,” siger statsministeren.
Det er ikke kun kampen for at fastholde medlemslandenes EU-tilskud på den nuværende grænse på en procent, som Mette Frederiksen skal bruge energi på. Hun vil sideløbende også forsøge at sikre, at Danmark kan beholde den milliardrabat, som den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt fik kæmpet hjem, da EU-landene i 2013 forhandlede det nuværende langsigtede budget.
Stadig langt igen
Trods firkløverets forenede front mødte deres holdning stadig betydelig modstand på mødet, idet flere lande vil have udvidet budgettet. Men det får ikke statsministeren til at ændre den danske kurs:
"Der er ikke nogen i dag, der har overbevist mig om, at man får et bedre europæisk samarbejde af at bruge flere penge,” siger hun og tilføjer:
“Vi burde gøre det modsatte: nemlig se kritisk ind i den måde, landbrugspengene, strukturfondsmidlerne og administrationsudgifterne bliver brugt i dag og så få et mere målrettet europæisk budget."
Og det er ikke kun den danske statsminister, der spår om lange udsigter til at få aftalen om EU’s budget i hus.
Oprindeligt havde det været EU-Kommissionens ambition, at der skulle landes en aftale om det flerårige budget inden årsskiftet. Men det må EU-kommisisonsformand Jean-Claude Juncker nu sande ikke kommer til at ske.
“Jeg tror ikke, der kommer nogen beslutning i december. Men jeg håber, at der kan komme en bevægelse, så vi kan begynde at nærme os beslutninger,” sagde han ved et pressemøde efter topmødet.
Den nye budgetramme skal i teorien senest være klar inden udgangen af 2020. Men ifølge EU-kilder er det mest optimalt, at der er en aftale på plads omkring marts næste år.