Nu begynder slaget om EU's budget: Her er de vigtigste punkter for Danmark

EU-PENGE: I denne uge skal Mette Frederiksen slås med sine europæiske kolleger om EU’s langsigtede budget. Få overblik over nogle af de – set med danske briller – vigtigste punkter i det nyeste forslag fra mødeleder Charles Michel og de forventede knaster.

Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, har præsenteret sit bud på et kompromis om EU's budget. Det er dog stadig langtfra et af Danmarks hovedkrav.
Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, har præsenteret sit bud på et kompromis om EU's budget. Det er dog stadig langtfra et af Danmarks hovedkrav.Foto: Olivier Hoslet/AFP/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

BRUXELLES: Der er blot tre dage til, at det helt store budgetslagsmål folder sig ud i Bruxelles.

EU’s 27 stats- og regeringschefer skal forsøge at blive enige om, hvordan EU skal bruge sine penge i de næste syv år.

Og det sker på et helt nyt grundlag. I forsøget på at gøre den meget vanskelige forhandling mere gnidningsfri har mødelederen, formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, forud for torsdagens EU-topmøde præsenteret sit bud på et kompromis.

Få overblik over nogle af de mest centrale punkter i det nye forslag til EU’s budgetramme for 2021 til 2027 her:

Fakta
Hvad er EU’s langsigtede budget?
Budgettet fastsætter grænserne for EU's udgifter og strækker sig over en periode på syv år, og det kaldes for den flerårige finansielle ramme (FFR). Den FFR, som regeringslederne netop forhandler, skal gå fra år 2021 til og med 2027.  
Budgettet skal stemmes igennem med enstemmighed af medlemslandene.  

Den danske holdning til den flerårige finansielle ramme har under både den nuværende og den tidligere regering været, at et mindre EU bør være lig med et mindre EU-budget. Holdningen er, at medlemslandene bør prioritere frem for at hæve regningen.

Hvor stort skal budgettet være?
Vi lægger ud med det tal, der er allermest omtalt i dækningen af budgetslagsmålet. Det er nemlig størrelsen af budgettet, som opgøres som et procenttal af EU’s bruttonationalindkomst.

Charles Michel foreslår, at budgettet fremover skal udgøre 1,074 procent af BNI. Det er et stykke fra det danske krav om, at EU-budgettet skal forblive på 1,00 procent. Et krav, som Danmark deler med Holland, Sverige og Østrig. De fire lande udgør til sammen den såkaldte sparsommelige alliance.

Over for Danmarks sparebande står en stor gruppe af medlemslande, der gerne ser, at EU-budgettet blive større, således at blandt andet hullet efter en af de tidligere store bidragydere, Storbritannien, kan dækkes.

Med sit forslag forsøger Charles Michel at finde den gyldne middelvej mellem EU-Kommissionens forslag på 1,11 procent af BNI og kravet om 1,00 procent.

Selv om han forsøger at komme lande som Danmark i møde, foreslår han dog stadig et procenttal, der er en my større end de 1,07 procent, som Finland foreslog i sit kompromisforslag forud for december måneds EU-topmøde. Og det kompromisforslag blev ikke vel modtaget blandt spare-landene.

Hvad skal der ske med den danske rabat?
Et andet afgørende krav fra Danmark er en dansk milliardrabat på regningen til EU. Sammen med Tyskland, Holland, Østrig og Sverige har Danmark i dag en rabat. Fælles for de fem lande er, at de er de største nettobidragydere til budgettet.

EU-Kommissionen havde lagt op til, at rabatordningen helt skulle afskaffes, men i Charles Michels forslag får den lov til at fortsætte. Han lægger dog op til, at den skal reduceres løbende i den nye budgetperiode.

Den danske milliardrabat blev til, efter den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for syv år siden fik forhandlet den hjem i slutfasen af forhandlingerne om EU-budgettet for 2014 til 2020. Det har sidenhen betydet, at Danmark hvert år har betalt næsten en milliard kroner mindre i EU-tilskud.

Hvor højt bliver migration og forskning prioriteret?
Foruden sine skrappe krav til finansieringen af EU-budgettet lægger den danske regering stor vægt på, at budgettet i større grad skal tilgodese nye prioriteringer som forskning, migration og klima.

Sammenlignet med i dag er der også godt nyt til forskningsområdet i Charles Michels forslag. Her lægges op til en forøgelse af EU’s store forskningsprogram Horizon Europe, som formanden vil afsætte 80,9 milliarder euro til i løbet af 2021 til 2027. Det er cirka 15 milliarder euro mere, end EU har brugt i den foregående periode.

Det er dog mindre, end både hvad EU-Kommissionen foreslog i sit udspil, og hvad finnerne foreslog i deres kompromisforslag.

På migrationsområdet har Charles Michel også skruet ned i forhold til Kommissionens udspil. Han foreslår, at der skal afsættes 8,7 milliarder euro til EU’s asyl- og migrationsfond, mens finnerne havde foreslået 9,2 milliarder euro i sit bud på kompromis.

Migration bliver altså nedprioriteret i forslaget fra Charles Michel. 

Hvad med klima?
I forhold til klima fastholder Charles Michel forslaget fra EU-Kommissionen om, at mindst 25 procent af EU-budgettet skal gå til klimatiltag.

Men som noget helt nyt er den såkaldte fond for retfærdig omstilling også indregnet i budgettet. Fonden er en del af EU-Kommissionens grønne aftale, og den er tiltænkt at hjælpe de medlemslande, der bliver hårdest ramt på økonomien, når de skal opfylde EU’s mål om klimaneutralitet i 2050.

Der skal afsættes 7,5 milliarder euro til fonden i 2021 til 2027, og alle de penge foreslår Charles Michel findes i EU-budgettet. Tyskland, Holland, Sverige og Østrig har dog allerede på forhånd afvist, at fonden skal indgå i selve budgettet.

Hvad bliver de største knaster?
Hvis der skal findes penge til de nye prioriteringer, som er meget højt på den danske ønskeseddel, men budgettet samtidig ikke må blive større, kræver det nedskæringer andre steder. Danmark foreslår selv, at der bliver sparet på de traditionelle udgiftsposter: Landbrugsstøtte og de såkaldte samhørighedsmidler, som går til EU's fattigste regioner.

Det falder ikke i god jord hos en stor del af medlemslandene. De syd- og østeuropæiske lande modtager i dag størstedelen af samhørighedsmidlerne, og de kræver derfor, at midlerne som minimum skal fastholdes på samme niveau som i dag.

Det krav efterlever Charles Michel – ligesom EU-Kommission – ikke. Han foreslår, at der i de kommende syv år skal bruges 56 milliarder euro mindre på støtten til de fattigste regioner end i den indeværende periode. 

Når det gælder landbrugsstøtten, er store landbrugslande som Frankrig stærke modstandere af at lade landbruget betale for nye prioriteringer.

Charles Michel lægger alligevel op til at beskære landbrugsstøtten, men ikke lige så meget, som EU-Kommissionen havde lagt op til. 

Hvad er Frederiksens forhandlingsmandat?
Før statsminister Mette Frederiksens tur til Bruxelles, skulle regeringen have et mandat fra Folketingets Europaudvalg til at forhandle på vegne af Danmark.

Det er normal kutyme, at Folketinget skal godkende regeringens forhandlingsposition, inden den forhandler i EU-regi. Denne gang var det dog sværere end normalt for regeringen at få godkendt sit mandat til budgetforhandlingerne.

Men efter flere møder i Europaudvalget og en hastedebat i folketingssalen står et bredt flertal nu bag et mandat. Det er dog et stramt et af slagsen, der kræver, at statsministeren nedlægger veto til budgettet, hvis Danmark ikke får opfyldt to af sine største krav.

Budgettet skal ende på 1,00 procent af BNI, og den danske rabat skal bibeholdes.

Det ene punkt ser svært ud på nuværende tidspunkt, og det kan enten betyde, at Danmark bliver et af de lande, der blokerer for en aftale, eller at regeringen skal vende tilbage til Europaudvalget for at få lov til at indgå et kompromis om budgettets størrelse.

Med hensyn til rabatten fremgår det ikke af mandatet, hvor stor den skal være. Der står blot, at rabatten skal bibeholdes. Spørgsmålet er, om Charles Michels forslag om at beholde rabatterne, men lade dem blive reduceret gradvis, tæller som en bibeholdelse?

Hvornår kommer aftalen?
Når man alene kaster et blik på Danmarks forhandlingsmandat, ser det svært ud at nå til enighed. Dertil kommer 26 andre medlemslande, som også har særlige ønsker og krav fra deres parlamenter, der skal tages højde for.

Alligevel er det stadig Charles Michels ambition, at der skal indgås en aftale i løbet af EU-topmødet, der skydes i gang torsdag. Mødet har ingen officiel bagkant, og alle EU-lederne skulle efter sigende have sørget for at rydde deres kalendere, så de er ledige selv efter torsdag er blevet til fredag.

Den danske statsminister er dog ikke lige så optimistisk som rådsformanden. Efter deres møde i begyndelsen af februar sagde hun, at man ikke skal ”sætte for mange penge på højkant på, at der er et resultat allerede i februar”.

I teorien har medlemslandene indtil årets udgang til at nå til enighed. Men det har dog den konsekvens, at en række af EU’s støtteprogrammer vil blive forsinkede. Det mest optimale vil derfor være, at der falder en aftale på plads i løbet af foråret.

Dokumentation

Budget-alliancerne

Frugal five
Danmark, Sverige, Holland, Østrig og Tyskland.

I teorien består den danske statsministers alliance af hele fem lande, der går under navnet De Sparsommelige Fem. Men Tyskland har allerede nu givet udtryk for fleksibilitet i forhold til at lade EU-budgettet stige, efter Storbritannien forlader EU-samarbejdet, og dermed er det kun fire af landene, der har svoret, at de ikke vil lade nogen af de andre i stikken, hvis EU-Kommissionen eller andre medlemslande tilbyder dem noget i bytte for, at de støtter et større budget.

Friends of Cohesion
Bulgarien, Tjekkiet, Cypern, Kroatien, Estland, Grækenland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien og Spanien.

De 16 medlemslande mødtes i starten af november til et møde i Prag, hvor de sammen skrev under på deres fælles holdning til EU-budgettet for 2021 til 2027. Fællesnævneren for punkterne i det dokument er, at samhørighedsmidlerne er en vigtig del af budgettet.

Gruppen rækker meget længere tilbage end denne omgang budgetforhandlinger. Alliancen så nemlig allerede dagens lys, dengang medlemslandene forhandlede om budgettet for 2007 til 2013.

Tilhængerne af landbrugsstøtten
Østrig, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Kroatien, Estland, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Irland, Letland, Litauen, Luxembourg, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spanien og Malta.

Denne alliance er ikke lige så tungtvejende som de to førstnævnte, men den er stadig værd at bemærke, da den er anført af det store EU-land Frankrig. Alliancen består af de lande, der bakker op om at fastholde det nuværende niveau af landbrugsstøtte, hvilket også er et område, som EU-Kommissionen har foreslået at skære på med henblik på at bruge midler på nye prioriteter såsom forskning, klima og sikkerhedspolitik.

Nogle af landene i denne gruppe tilhører også andre alliancer. Men det skyldes, at kampen i denne gruppe udelukkende handler om landbrugsstøttens plads i budgettet og ikke selve budgettets størrelse.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charles Michel

Formand, Det Europæiske Råd
cand.jur. (Université Libre de Bruxelles, University of Amsterdam 1998)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)









0:000:00