Mindeord om fhv. folketingsformand, S-minister Svend Jakobsen (86) af tre partifæller

Meddelelsen om Svend Jakobsens død har kaldt minder frem fra vores fælles fortid i politik.

På halvtredsårsdagen for vores valg til Folketinget – 21. september 2021 – mødtes vi med Svend Jakobsen over en frokost i Tivolihallen i København.

Vi kunne glæde hinanden med fortællinger fra tiden med kaffeklubben, i medierne kaldet Ritts kaffeklub. Svend kom med, da han sammen med to af os, Karl Hjortnæs og Ritt Bjerregaard, blev medlem af regeringen i 1973.

Svend Jakobsen var det af kaffeklubbens medlemmer, som nåede længst i det politiske hierarki uden at få negativ kritik i pressen og uden at blive belastet af gerninger i fortiden.

Som boligminister i Anker Jørgensens første regering fra september 1973 til januar 1974 nåede han at markere sig som en flittig og driftssikker politiker.

Alligevel var det overraskende for mange, at han ved regeringsdannelsen i 1975 avancerede til posten som minister for skatter og afgifter.

Men Knud Heinesen, som blev en meget central person i Anker Jørgensens regeringer, satte stor pris på Svend Jakobsen og hans evner som politisk problemløser, og da han i 1975 overtog posten som finansminister, ville han gerne have Svend Jakobsen ved sin side som landets skatteminister. Og sådan blev det.

For os var Svend Jakobsen først og fremmest en god ven, som stod os bi i svære situationer. Vi satte pris på hans sindige og uprætentiøse måde at være på, og i kaffeklubsammenhænge bidrog han til at skabe en god stemning.

Det var travle tider, og det spillede en rolle for os at kunne være sammen, grine og danse, men også tage de politiske diskussioner, som vi havde brug for. Svend bidrog altid konstruktivt – også når vi ville i en anden retning.

Da Knud Heinesen valgte at sige nej tak til at fortsætte som finansminister efter valget i december 1979, var Svend Jakobsen selvskreven til at overtage posten.

Heinesen havde i et afskedsinterview efterladt et budskab til sin efterfølger, som ikke var til at tage fejl af:

"Vi har kurs mod afgrunden (den økonomiske). Vi kører ikke på kanten, men vi kan se den".

Svend Jakobsen tog fat på opgaven med at ændre kursen i den økonomiske politik med den ro, eftertænksomhed og politiske indlevelsesevne, der var brug for i situationen.

Især LO med Thomas Nielsen i spidsen lagde mange snubletråde ud, men Svend Jakobsen formåede at passivisere de kritiske røster i LO’s forretningsudvalg, og han fik udarbejdet en økonomisk genopretningsplan, som godt nok ikke blev gennemført fuldt ud, men som alligevel var en tilpasning af dansk økonomi, som var enestående – også set i et europæisk perspektiv.

Det er dog aldrig blevet anerkendt i det borgerlige Danmark, som har haft brug for at dyrke myten om, at Anker Jørgensen førte en uansvarlig økonomisk politik.

I 1982 overlod Anker Jørgensen posten som landets statsminister til Poul Schlüter. Svend Jakobsen blev valgt til posten som formand for Folketinget, og i syv år var han tingets højt respekterede formand.

I 1989 valgte han at stoppe sin karriere i politik for at blive direktør for Danmarks Sparekasseforening, og vi mistede kontakten til ham, hvilket vi har grund til at begræde.