Minister går ind i missilkrig

INDKØB: Hæren skal først og fremmest se om de kan genbruge missiler på lager til sit nye luftværnssystem, lyder det fra forsvarsministeren, der dermed blander sig i betændt intern missilkrig i Forsvaret.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) kaster sig nu ind i den interne krig mellem Hæren og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) om indkøb af et nyt luftværnssystem, som er en af de vigtigste brikker i den nye brigade, som Forsvaret er ved at stable på benene.

Ministeren stiller sig således bag FMI's planer om at genbruge en stor mængde missiler fra Flyvevåbnet i det nye luftværnssystem.

”For så vidt angår anskaffelsen af luftværnsystemer til Hæren pågår der et analysearbejde, som forventes afsluttet i løbet af 2021. I dette arbejde søger Forsvaret at identificere en moderne, fleksibel og fremtidssikret luftværnskapacitet, hvor der som udgangspunkt anvendes eksisterende materiel og missiler - i det omfang det er muligt og relevant,” skriver Trine Bramsen i et svar til Venstre's forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt.

Frem gennem landskabet
I Hærens øjne er den løsning langt fra optimal, da missilerne kun passer til luftværnssystemer, som kræver flere store lastbiler at transportere frem.

Hærens folk vil meget hellere have et mindre og mere mobilt system, der kan monteres på taget af Hærens pansrede mandskabsvogne og pansrede patruljekøretøjer samt opstilles i landskabet eller på hustage. Det gør det nemmere at medbringe luftforsvarssystemet, når brigaden rykker frem gennem landskabet.

Populært sagt kan Hærens situation sammenlignes med den, som mange lillebrødre og lillesøstre formentlig har stået i i deres barndom.

Man vil så gerne have en ny cykel, et par nye sko eller en ny vinterjakke. Men far og mor holder fast i, at man skal arve storebror eller storesøsters slidte cykel, udtrådte sko eller lasede jakke. Det er bedst for husholdningsbudgettet,

Det er præcis argumentet fra Trine Bramsen i den aktuelle sag.

”Det anser jeg for at være både naturligt og for at være en ansvarlig forvaltning af skatteydernes penge,” skriver Trine Bramsen i et svar til Venstre's forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00