Minister kaldte til kamp mod ludomani og gik herefter i flyverskjul: Nu venter svære forhandlinger

Skatteminister Jeppe Bruus har atter kastet terningerne og inviteret forligskredsen tilbage ved forhandlingsbordet for at lande en aftale, der skal bremse det voksende problem med ludomani blandt danskerne. 

Alle forhandlerne er enige om, at det kræver handling, at op imod en halv million danskere har et problematisk forhold til spil. Det er straks sværere at finde konsensus, når det handler om, hvad man skal gøre.

Det er også usikkert, om regeringen har afstemt, hvad dens politik er på området.

Realitetsforhandlingerne er ikke startet endnu, man er slet ikke noget til at høvle på knaster i forligskredsen. Flere partier har fået nye ordførere, og kredsen er stadig i gang med tekniske gennemgange af den spillesektor, som årligt sender hundredevis af millioner ind i dansk sport.

Derfor er det stadig for tidligt at optegne de præcise fronter ved bordet. Men der er ingen tvivl om, at bettingreklamer er et stridspunkt. Også internt i regeringen.

Derfor tog Jeppe Bruus også noget af et tilløb, før han genåbnede forhandlingerne, selvom han selv gik til kamp mod ludomanibølgen i eftersommeren 2022.

Socialdemokratiet har ikke ændret politik. Vi sidder nu i en ny regeringskonstellation.

Jeppe Bruus
Skatteminister (S)

Forhandlinger druknede i valgkuller
På ryggen af de mistrøstige tal om danskernes voksende spilproblemer forsøgte Bruus nemlig at vise handlekraft ved at lancere en pakke, hvor han blandt andet lagde op til at begrænse bettingreklamerne under sportstransmissioner.

På det tidspunkt var dansk politik dog for længst lammet af Radikales mistillids-trussel i slowmotion, og de efterfølgende forhandlinger blev forudsigeligt spoleret af valgkuller blandt forhandlerne.

Udspillet bar dog også præg af, at det var designet i en tid, hvor de færreste troede på en bred regering hen over midten. 

Især forslaget om at stramme reglerne for bettingreklamer var uspiseligt for Venstres daværende skatteordfører Louise Schack Elholm, der strittede voldsomt imod ved forhandlingsbordet. 

Kort tid efter udskrev statsminister Mette Frederiksen valget, og den tidligere plan B var pludselig blevet til plan A: Frederiksen gik nu til valg på en bred regering hen over midten. 

Derfor fik vi som bekendt en SVM-regering i december. Og pludselig var der radiotavshed fra Jeppe Bruus om ludomani, selvom han fortsatte som skatteminister.

I januar gik SF’eren utålmodigt ud i Altinget og opfordrede ham til at få genstartet forhandlingerne. Dengang forsøgte vi, at få Jeppe Bruus til at fortælle, om han stadig mente det samme som før valget. Det kunne vi ikke få svar på. 

“Vi har i den nye regering endnu ikke afklaret, hvad vi vil foreslå på spilområdet,” lød det kortfattet i en skriftlig kommentar. 

Minister stemte nej til sit eget forslag
I april drillede SF så skatteministeren ved at sætte hans eget forslag fra eftersommeren til afstemning i Folketinget. 

Lettere ydmyget skulle Jeppe Bruus finde den rette grimasse, da han fra Folketingets talerstol måtte forklare, hvorfor han nu måtte stemme imod sit eget forslag. 

"Socialdemokratiet har ikke ændret politik. Vi sidder nu i en ny regeringskonstellation," forklarede han. 

Men SF fik også noget realpolitisk ud af sit stunt, fordi Jeppe Bruus samtidig meddelte offentligheden, at han var klar til at genoptage forhandlingerne. 

Hvor de ender, ved ingen på nuværende tidspunkt. Men hvis man køber præmissen om, at der er en sammenhæng mellem bettingreklamer og antallet af ludomaner, skal man også finde nogle stramninger frem, der reelt påvirker omsætningen i den milliardsektor, der er vokset massivt siden liberaliseringen i 2012.

Det ville koste et provenu i statskassen, som henter skatter og afgifter. Men et indgreb risikerer også at påvirke den professionelle idræt. En stribe professionelle sportsklubber er dybt afhængige af millioner fra bettingsektoren, og Superligaklubbernes guldrandede tv-aftaler er i høj grad finansieret af, at streamningtjenesterne kan hente store summer på bettingreklamer.

Bliver det guldæg mindre, kommer der samtidig en regning, som nogen skal betale. TV-aftalerne er flerårige så et ædrueligt bud er, at man vil forsøge at sende den videre til forbrugerne.

Alternativt laver man en aftale, der ikke påvirker omsætning i bettingindustrien. En sådan aftale ville lugte af symbolpolitik. For hvis ikke folk spiller mindre, hvordan skal der så komme færre ludomaner?

Problemerne til trods er det dog ikke udelukket, at Bruus lykkes med at lave et indgreb mod den ludomanibølge, som flere deltagere i forhandlingerne anser som en oprigtig mærkesag for skatteministeren. 

Men Jeppe Bruus fåmælte retorik efter valget indikerer, han ikke har de bedste kort på hånden.