Mistro til medicinalfirmaer får EU til at stramme grebet om vaccineeksport

OVERVÅGNING: En mistanke om, at medicinalvirksomheder ikke kan levere de lovede vaccinemængder til de europæiske lande, fordi de har sendt doserne ud af Unionen, får EU-Kommissionen til at styrke eksportkontrollen med covid-vacciner.

Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Grebet bliver nu strammet om de covid-vacciner, der produceres på europæisk jord, for at sikre, at medicinalvirksomheder lever op til de aftaler, de har indgået om at levere vacciner til europæerne.

Med et nyt forslag, der forventes fremlagt fredag, vil EU-Kommissionen indføre eksportkontrol af alle de doser, der forlader Unionen.

I første omgang for at skabe åbenhed omkring, hvilke firmaer der eksporterer de dyrebare dråber og hvorhen. Men med mulighed for, at nationale myndigheder kan stoppe eksporten, hvis det viser sig at være i modstrid med de forhåndskøbsaftaler, som europæerne har lavet med indtil videre seks vaccineproducenter.

Det sker, efter der er opstået mistanke om, at selskaber, der har meldt ind, at de ikke kan overholde de produktionsplaner, som de har indgået med EU-landene, har solgt doser videre, der skulle bruges til at opfylde de europæiske kontrakter.

Vaccinenationalisme
”I en ideel verden ville hele vaccinehistorien glide glat, og vi ville ikke have nogen problemer. Men desværre er vi ikke i en ideel verden, og vi har set i løbet af de seneste uger, at alt ikke går, som det skal,” lød det fra en højtplaceret kilde i EU-Kommissionen som forklaring på, hvorfor de ser sig nødsaget til at tage det voldsomme skridt, som med stor sandsynlighed vil blive mødt med vrede i resten af verden, som ikke vil se med milde øjne på, at EU lægger sin hånd på det frie vaccinemarked.

Den nye mekanisme betyder, at en virksomhed vil skulle bede de lokale toldmyndigheder om en godkendelse, inden de kan føre en vaccineladning ud af landet. Vacciner til humanitære formål og til en række lande på for eksempel Vestbalkan og i Afrika er dog undtaget.

Det er særligt det eskalerende offentlige slagsmål med svensk-britiske AstraZeneca, der har fået EU-maskineriet til at stramme skruen. Det sker, efter virksomheden i sidste uge bekendtgjorde, at den ville levere over 60 procent færre doser i årets første kvartal til europæerne end aftalt.

Kontrakten med AstraZeneca lyder på i alt 400 millioner fordelt over en længere periode. Den bliver af både EU-Kommissionen og mange EU-lande set som hjørnestenen i den europæiske vaccinepalette, fordi den er billig og kan stikkes i køleskabet, modsat nogle af de mere sofistikerede mRNA-vacciner, der skal holdes på temperaturer helt ned på -70 grader.

Benægter alt
AstraZeneca-vaccinen forventes godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur og EU-Kommissionen fredag, men det er stadig uklart, hvornår landene kan få fat i vaccinerne, og hvordan firmaet har tænkt sig at indhente de forsinkede doser.









0:000:00