Moderniseringsstyrelsen står forrest på øretævernes holdeplads

UDSKÆLDT: Under OK18 er Moderniseringsstyrelsen for alvor kommet i skudlinjen, men det er ikke en uvant position. “Alt dårligt bliver tillagt Moderniseringsstyrelsen,” lyder det.

Som noget nyt blev løn- og arbejdsvilkår med etableringen af Moderniseringsstyrelsen i 2011 en del af udgiftspolitikken.
Som noget nyt blev løn- og arbejdsvilkår med etableringen af Moderniseringsstyrelsen i 2011 en del af udgiftspolitikken.Foto: Katja Holm/Altinget.dk
Sine Riis Lund

Navnet Moderniseringsstyrelsen synes efterhånden at have fået samme effekt på mange danskere, som når en matador vifter med en rød klud foran en tyr.

Senest som følge af overenskomstforhandlingerne, der for nuværende er endt i Forligsen med en trussel om storkonflikt hængende over hovedet.

Blandt andet tvister om kutymefridage, den betalte spisepause og offentligt ansattes løn har vækket kritiske røster, der rækker langt ud over de faglige organisationers repræsentanter.

“Alt dårligt bliver tillagt Moderniseringsstyrelsen,” som arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet formulerer det.

Vi står hverken for new public management, overstyring eller dårligt arbejdsmiljø. Vi har en offentlig sektor i verdensklasse, hvilket ikke mindst skyldes nogle dygtige og dedikerede medarbejdere og ledere.

Poul Taankvist
Direktør, Moderniseringsstyrelsen

De nuværende kontroverser med overenskomstforhandlinger er dog på ingen måde tilfældige. Tværtimod blev Moderniseringsstyrelsen tilbage i 2011 netop konstrueret til at have den armlægning med de offentlige organisationer, da man sammenlagde Personalestyrelsen, Økonomistyrelsen og en lille del af Finansministeriets departement.

“Det gør man helt bevidst, fordi man zoomer ind på løn- og arbejdsvilkår for at finde besparelser. Løn- og arbejdsvilkår bliver som noget nyt en del af udgiftspolitikken,” fortæller postdoc Laust Høgedahl.

Jeg tror, Moderniseringsstyrelsen kunne have undgået noget af det her billede som mørkets fyrste, hvis man lidt tidligere havde været opmærksom på nogle af skyggevirkningerne ved new public management og derfor lidt tidligere havde søgt mere åbent efter nye veje at gå.

Jacob Torfing
Professor, RUC

Gammel drøm i Finansministeriet
De offentligt ansattes løn- og arbejdsvilkår havde længe haft Finansministeriets interesse, fordi de udgør to tredjedele af alle udgifter i den offentlige sektor.

Ikke mindst arbejdstidsregler for politiet, lærerne og sygehusene har længe været en torn i øjet for Finansministeriet, bemærker tidligere mangeårig chef i Finansministeriet, Henrik Hjortdal.

“Det har været tre gysere set med Finansministeriets øjne, fordi det har været store udgiftsområder, som i meget høj grad har været defineret af arbejdstidsregler, som var fastlagt ved overenskomst, og som man derfor ikke kunne gøre noget ved,” siger Henrik Hjortdal, der er projektleder for netværket Forum for Fremtidens Offentlige Styring og Ledelse ved Københavns Universitet.

Derfor er det også en gammel drøm for Finansministeriet at få lov at effektivisere ved at kigge på overenskomster.

Læs også

En styrelse med blakket ry
Det er langt fra kun med overenskomstforhandlinger, at Moderniseringsstyrelsen er lykkedes med at vække danskernes vrede.

I 2016 faldt det mange for brystet, at Moderniseringsstyrelsen på gå-hjem-møder fortalte statslige chefer, at hver 10. medarbejder ikke præsterer godt nok på jobbet, de såkaldte low performers. Styrelsen toppede det ved på en af sine plancher at vise et modelfoto af sovende kontorklædte folk ved et bord.

Det vakte også betydelig kritik, da Moderniseringsstyrelsen samarbejdede med konsulentfirmaet McKinsey om en ny model for god arbejdsgiveradfærd i staten. Det var medvirkende til, at Moderniseringsstyrelsen af mange slås i hartkorn med styringstankegangen new public management, der mest er blevet forbundet med værdier som privatisering, udlicitering, resultatmålinger og en mere håndfast og tydelig ledelse med brug af pisk og gulerod for at fremme medarbejdernes præstationer.

Direktør: Vi står ikke for NPM
De mange kritiske røster er baseret på en fejlagtig opfattelse af Moderniseringsstyrelsens arbejde, mener direktør Poul Taankvist.

“Jeg ærgrer mig over alle de myter, der florerer om Moderniseringsstyrelsen, det skal der ikke herske nogen tvivl om,” skriver han i en mail til Altinget.

Han understreger, at Moderniseringsstyrelsens opgave er hele tiden at være med til at udvikle og forbedre ledelse og styring i den offentlige sektor, ligesom styrelsen arbejder på at skabe bedre arbejdspladser og at digitalisere en række administrative opgaver.

Læs mere om Moderniseringsstyrelsen, der af nogle ses som inkarnationen af new public management, i den fulde version af denne artikel. Her kan du også læse, hvorfor styrelsen måske er kommet mere i skudlinjen, end hvad godt er.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Hjortdal

Projektleder for Forum for Fremtidens Offentlige Styring og Ledelse, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1982)

Poul Taankvist

Direktør, Vurderingsstyrelsen, Skatteministeriet
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1998)

0:000:00