De statsansattes frontkæmpere: Jo, lærerne har ret til betalt spisepause

REPLIK: Torben Pedersen fra AMU Vest tilstår, at lærerne på hans skole aldrig har haft ret til eller fået betalt spisepause. Men det er forkert. Og det er udelukkende ledelsens ansvar, at reglerne ikke er blevet overholdt, skriver Flemming Vinther og Hanne Pontoppidan.

Af Flemming Vinther & Hanne Pontoppidan
Formand for CFU og formand for Uddannelsesforbundet

I Altinget onsdag skriver direktør Torben Pedersen fra AMU Vest, at han ikke regner med at få tilgivelse eller syndsforladelse, når han erkender, at hans lærere ikke har betalt spisepause. Bare rolig Torben: Du har helt ret. Vi tilgiver ikke. Syndsforladelsen må du tale med Vorherre om.

Torben Pedersen lægger sig fladt ned og tilstår, at lærerne aldrig har haft en betalt spisepause, hvorfor han ikke har taget spisepausen fra dem. Samtidig påstår han, at lærerne ikke har og aldrig har haft ret til den betalte spisepause.

Men lige dér har Torben Pedersen ikke styr på fakta.

Fakta er følgende:
AMU Vest var i 2013 en del af overenskomstkonflikten vedrørende lærernes arbejdstid. Baggrunden var, at regeringen ønskede, at lærernes arbejdstid skulle normaliseres. Konflikten indebar, at lærerne på AMU-Vest blev lockoutet af Finansministeriet.

Lærerne på AMU Vest blev efterfølgende omfattet af regeringens lovindgreb – lov 409. Lov 409 betød, at lærerne skulle følge tjenestemændenes arbejdstidsregler (et regelsæt, der gælder for en lang række andre statsansatte, for eksempel i politiet, i forsvaret og administrative medarbejdere i ministerier). Lærerne blev med andre ord ”normaliseret”. De blev omfattet af samme regler som så mange andre statsligt ansatte.

Tjenestemændenes arbejdstidsaftale indeholder en bestemmelse om en betalt spisepause, som man har ret til, såfremt pausen varer mindre end en halv time, og såfremt lærerne står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet.

Det var netop denne ret, som blev ekspliciteret ved overenskomstforhandlingerne 2018. Hvor parterne blev enige om, at på eksempelvis de overenskomstområder, der er omfattet af arbejdstidsaftalen, er der ret til betalt spisepause, og denne kan ikke fjernes lokalt. Og vi har i øvrigt også aftalt, at retten ikke bortfalder, blot fordi arbejdsgiveren forlænger pausen til en halv time eller mere eller giver afkald på den ansattes pligt til at stå til rådighed for arbejdsgiveren i pausen.

Med andre ord har lærerne på AMU Vest siden 2013 haft ret til betalt spisepause. I mere end fem år skulle lærerne have haft betalt spisepause. Det er ledelsens ansvar, at de ikke har haft det. Det er ledelsens ansvar at overholde reglerne for arbejdstid. Ingen andres. Så Torben Pedersen skylder. Og dét gør os vrede. Helt legitimt, i øvrigt.

No shit, Sherlock
Torben Pedersen bruger også en del spalteplads på at beskrive, at hvis lærerne skal have betalt spisepause, så vil det gå ud over økonomien på skolen. Vi fristes til at sige ”No shit, Sherlock”.

Ja, lov 409 havde konsekvenser. Ja, forliget i 2018 har konsekvenser. Og det er op til regeringen, ministrene og ledelserne at sørge for, at arbejdstidsreglerne kan efterleves også økonomisk på alle statslige arbejdspladser. Dét ansvar kan Torben Pedersen ikke vælte over på lærerne eller på os som faglige organisationer. Hus forbi.

Vi kæmper ligesom Torben Pedersen for rimelige vilkår for vores uddannelsesinstitutioner. Men det har intet med spisepausen at gøre. Så vores råd til Torben Pedersen er: ”Sørg for med det samme at overholde reglerne. Giv lærere den betalte spisepause, som er deres ret. De har ventet længe nok.”

Forrige artikel Artistforbund: Kun kvinder på plakaten skaber nødvendig debat Artistforbund: Kun kvinder på plakaten skaber nødvendig debat Næste artikel Folkekirkens Nødhjælp: Folkekirkens Nødhjælp: "Vi har kurs mod en humanitær klimakatastrofe"
  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger og pens. lærer

    Det kan ikke udtrykkes bedre.

    Ganske utroligt, at man som ansvarlig leder for AMU Vest kan have en så stålsat tiltro til egen fortræffelighed, at man ikke sætter sig ind i de aftaler, der blev indgået ved overenskomstforhandlingerne / nægter at følge og at efterleve aftalerne i overenskomsten mellem institutionen og arbejdstagerne.
    Kan anbefale, at man som ansvarlig leder herefter "finder incitament til" at sætte sig ind i, hvad man er ansvarlig for at administrere.
    Det må handle om straks at gå til kasse 1 og samtidigt give en uforbeholden undskyldning for eget svigt,..både til medarbejderne og til sin ansættende myndighed.
    I sidste instans må det være op til direktørens overordnede myndighed at tage stilling til eventuelle konsekvenser. af svigtet.
    Længere kan den vist ikke være,....eller ??