Lykketoft: De superriges hjernevask af befolkningen skal stoppes for at undgå finanskrise 2.0

FINANSKRISEN: Finanskrisen var det stærkest tænkelige slag mod de neoliberales ubetingede tro på markedskræfternes magiske evner til at skabe værdier, skriver tidligere finansminister Mogens Lykketoft.

Af Mogens Lykketoft (S)
Bl.a. tidl. finansminister og udenrigsminister

Vi har ikke lært nok af erfaringerne fra finanskrisen i 2008, når vi ikke mere konsekvent har gjort op med det neoliberale tankegods og taget fat på at genskabe den regulering af markedet, den kamp mod uligheden og den sikring af velfærden, der er det bedste værn mod social og økonomisk ustabilitet.

Finanskrisen var det stærkest tænkelige bevis imod de neoliberales ubetingede tro på markedskræfternes magiske evner til at skabe værdier. Efter finanskrise og klimakrise burde der ske et fundamentalt opgør med neoliberalisternes vrangforestilling om, at verdens ressourcer er ubegrænsede, og fordelingen af dem er ligegyldig.

Det store bankrøveri
Siden 1980 blev de største formuer i USA skabt ved ’det store bankrøveri’ i den finansielle sektor. Det blev muligt, fordi man fra præsident Ronald Reagans magtovertagelse og de følgende 25 år fjernede al den lovgivning, der blev indført i 1930’erne for at forhindre nye krak som følge af casinoøkonomi og spekulationsbølger for lånte penge. Spekulanterne fik frie tøjler, uligheden eksploderede, og samtidig sænkede Reagan marginalskatten for de superrige fra 70 til 28 procent.

Klassisk økonomisk teori siger, at folk får den løn, de er værd i markedet. Men det er vanskeligt ud fra lærebogen at forklare eller forsvare, at amerikanske topchefer tjener 243 gange så meget som en arbejder, mens japanske topchefer kun tjener 16 gange så meget som en arbejder. Mon de amerikanske direktører er 15 gange så gode som de japanske? Eller er tilstanden i USA bare et snedigt organiseret tyveri fra resten af befolkningen til fordel for de få, der har bragt de mange i ulykke?

Under en vandring i Georgiens hovedstad, Tbilisi, for nogle få siden så vi mange store nye villaer og lejligheder, men ingen produktion. Hvor kommer pengene fra, spurgte jeg min lokale ledsager.

Svaret kom prompte: ’Du ved jo godt, at der bag enhver stor formue ligger en forbrydelse’.  

Det er et forståeligt svar i den del af verden, hvor oligarkerne hersker med formuer, som de hamstrede ved at overtage samfundets værdier til spotpris via deres gode forbindelser til de gamle magthavere.

Uanstændige formuer
I vores vestlige verden er det langtfra hele sandheden. Der er vældige formuer, der er skabt ved enestående præstationer og vidunderlige opfindelser.

Men der er også enorme formuer, der er skabt ved i realiteten usympatisk, umoralsk eller direkte forbryderisk adfærd. Uanstændigt store formuer i USA er skabt ved politiske forbindelser, der giver for eksempel gunstige koncessioner til minedrift eller olieudvinding; eller accept af alt for høje priser for medicinalkoncerner; eller ved beskyttelse mod konkurrence og gunstige skatterabatter for brancher eller enkelte virksomheder. Det er kun blevet værre med Trump.

De største finanshuse blev reddet gennem finanskrisen for skatteyderpenge, fordi statsmagten ikke turde lade dem gå fallit. Mange bankchefer fortsatte uanfægtet med superløn og høj bonus, mens den krise, de havde skabt, berøvede millioner af andre job, hus og pension, uden at staterne trådte til som redningsmænd. De superrige var fortsat hovedsponsorer til mange toneangivende politikeres valgkampe og blev fortsat brugt som rådgivere af statsmagten.

Det er lige stærkt nok, når finanssektorens topchefer – efter at staten har forgældet sig for at redde deres virksomheder – både i USA og Europa blev højlydte fortalere for, at man for at få orden på statens budgetter skal nedskære socialstaten for alle andre!

Markedet skal være tjener
Øget ulighed skaber øget ustabilitet, der igen fører til kriser. De superriges kamp mod at bidrage med skat til fællesskabet er en social katastrofe: Det lægger begrænsninger på den nødvendige investering i god uddannelse for alle, i forskning, infrastruktur og i social tryghed. Derved går store menneskelige resurser tabt, og samfundet går glip af både vækst og stabilitet.

Progressiv beskatning til at rette op på de fælles goder har langt større fordele end ulemper for den samlede økonomi. Reagans forhåbning om, at lavere skat til rige var selvfinansierende, er jo eftertrykkeligt dementeret i virkeligheden. Alligevel prøver Trump én gang til.

Først brasede den sovjetiske planøkonomi sammen i 1989-91 under vægten af sin monumentale uduelighed. Finanskrisen i 2008 var den uregulerede kapitalismes fallit.

Lærdommen burde have været at insistere på, at markedet skal være tjener – ikke herre; at konkurrenceevne forbedres ved at investere i bedre uddannelser og aktiv arbejdsmarkedspolitik, ikke ved et kapløb mod bunden for selskabsbeskatning eller ved at presse lønnen og stække fagforeningerne; at man lovgivningsmæssigt må nedbryde monopolerne og forhindre finanssektorens giganter i at gentage de store spekulationsnumre op til 2008.

Skattesystemet skal renses for huller og skatteprivilegier – den såkaldte ’selskabsvelfærd’. Det er selvfølgelig, hvis der var politisk vilje hos USA og Europa, muligt at stille hele rækken af skattelylande fra Cayman Island til Schweiz stolen for døren, når det gælder skatteflugt.

Velfærden udhulet
Nedskæringer har aldrig virket i krisetider. Det er primitivt og dumt at sammenligne en families og statens økonomi. Der skal vækst til i beskæftigelsen, før man for alvor kan hugge ind på gælden. Men så kommer meget af budgetforbedringen også af sig selv. Det er krise og recession, der har skabt underskuddet – ikke omvendt! 

Alligevel fastlåste vi alt for længe Europa i en sparepolitik, der især udhulede velfærden for dem, der har mest brug for den, og som stækkede fremgangen i beskæftigelsen.

Superig hjernevask
Det politiske system må frigøre sig fra den lobbyisme, hvor superrige kan hjernevaske befolkningen til at tro, at vi alle har fælles interesser. Men det forudsætter det mere balancerede mediebillede med public service, der kan skabe langt mere velinformerede borgere.

Den amerikanske superøkonom Joseph Stiglitz mener, at meget vigtigt her er reform af partistøttereglerne, der stopper for virksomhedernes direkte og indirekte støtte til de store partier, så man ikke længere skal nøjes med ’den bedste regering, der kan købes for penge’.  Alt er værre i USA lige nu. Men der er også meget at tænke over, som vi kunne have håndteret bedre i Danmark. 

Forrige artikel Fondsbørschef: Dæmoniseringen af aktiemarkedet sender Danmarks rigdom ud af landet Fondsbørschef: Dæmoniseringen af aktiemarkedet sender Danmarks rigdom ud af landet Næste artikel Professor: Norden vinder EM i finanspolitik 10 år efter finanskrisen Professor: Norden vinder EM i finanspolitik 10 år efter finanskrisen
  • Anmeld

    Kim Kaos

    LO

    "Den amerikanske superøkonom Joseph Stiglitz mener, at meget vigtigt her er reform af partistøttereglerne, der stopper for virksomhedernes direkte og indirekte støtte til de store partier, så man ikke længere skal nøjes med ’den bedste regering, der kan købes for penge’. "

    Hvor var den meget fhv. Lykketofte, da LO i tidernes morgen købe en S-regering for medlemmernes penge?

    Er fanden gået i kloster?

    Men ellers er det korrekt partistøtte i ALLE former, inkl. dem de folkevalgte rager til sig, en pest.

    I sidste ende burde alle partier kun have adgang til de penge de kan få ind i medlemskontingent - så bliver vi også fri for alle de meningsløse løgnagtige partireklamer og pissegrimme valgplakater de plaster alle byer til med

  • Anmeld

    Morten Greve

    Dog...

    Omstødelsen af kernen i Glass-Steagall og megen anden skadelig finansiel deregulering skete på Clinton og andre sossers vagt.

  • Anmeld

    Christian X

    Ikke hverdagskost,

    at en politiker ved, hvad han taler om, men når Lykketoft taler om økonomi, bør man lytte:

    1) Nedskæringer har aldrig virket i krisetider.
    Korrekt og det bruges ofte som alibi for at skære ned. Problemet med at investere i krisetider er, at de færreste nationer har sparet op til det og at dem, der vælger investeringsobjekterne ikke er kloge nok.

    2) Skattesystemet skal saneres.
    Ja - men hvem evner at gøre det klogt?

    3) Hjernevask.
    Herhjemme har vi Cepos, de liberale dagblade og sociale medier, LA, R, V og C, der er direkte og indirekte er finansieret af store kapitalinteresser.
    Men alternativet er ikke socialistisk hjernevask...

    4) Vi har ikke fælles interesser.
    Distanceblænderiet; at vi alle bliver rigere af at have et BNP på 2,5 % i stedet for 2%, er misvisende af 2 årsager; hovedparten af velstanden vil altid være et nulsumsspil og et ½% større BNP-vækst kan være lige så attraktivt, som når en virksomhed opnår ½% større omsætning men ½% dårligere resultat...
    Liberale ideologiske bogholdere ser konsekvent bort fra negative eksternaliteter (ved blind markedsudvikling) og positive eksternaliteter (som investeringer i uddannelse og sundhed).
    På samme måde har røde partier endnu ikke forstået, at verdens begrænsede resurser og klimaaftryk også er et nulsumsspil, især fordi størrelsen af verdens befolkning for længst har overskredet, hvad der er bæredygtigt.

  • Anmeld

    Ole Gisselmann · cand.scient.pol

    "Oh my God"

    Er der virkelig nogen , der gider høre på sambasocialisten Mogens Lykketoft. Manden, der var formand for venskabsforeningen mellem Danmark og Cambodia, mens Pol Pot slog en million ihjel i "Killing Fields". Hvem kan dog tro på ham. Han burde have trukket sig tilbage for mange år siden. Jeg venter nu kun på, at der kommer en lovprisning af styret i Venezuela, fra Mogens. "Oh my God".

  • Anmeld

    Erik Nørgaard · Journalist & fotograf

    Hvad med et lille kig indad?

    Lykketoft har ret i alt hvad han skriver; men der sker jo ingenting.
    Er det først når politikere når pensionsalderen, at sandheden går op for dem eller er det først på dette tidspunkt, at de tør gå imod et væld af mange personer og organisationers interesser.
    Jeg synes nok Lykketoft skulle have med, at der også sker alvorlige ting på ulighedens front i Danmark.
    Hvad med:
    En stor Dansk bank har det dårligt, fordi man har drevet "casinospekulation" fordi bankens superstore aktionærer har krævet større afkast, større afkast, større afkast.
    Når banken, som en følge heraf, senere står til en "bundvending", hjælper man den for skatteborgernes penge med bankpakker for et astronomisk beløb, fordi man ikke kan tillade, at virkelig tunge aktionærer mister så meget som en krone, aktionærer som er af den mest celebre slags overhovedet i dette land.
    Derfor finder man på, at man vil hjælpe alle banker i nød; men det er kun et skalkeskjul, for det er den store danske bank, det drejer sig om og intet andet; men man kan jo ikke kun fodre den med bankpakker, for så er der nogle, der bliver endog særdeles sure.
    Kort efter kommer den store danske bank ud med et halvårsregnskab på vist nok 19 milliarder. Hold da op hvor må bankpakkerne have hjulpet godt!
    Kort tid efter trækker også en gigantisk rederivirksomhed sig ud af den store danske bank og med en meget stor andel.
    Se, nu skulle man så tro, at der faldt ro over det hele; men nej!
    Røster om at den store danske bank vist nok har haft måske endog mange millioner igennem sin "baltiske vaskemaskine" dukker op i pressen og interviewet netop om dette, siger den store danske banks topdirektør, at han intet viste om det; men at alle i den store danske bank skal blive bedre til at undgå sådanne sager - ja, man får næsten på fornemmelsen, at det næste der vil ske er, at han flår tøjet af og begynder at piske sig selv med tykke hasselkæppe for denne misere. Man får jo næsten medlidenhed med manden, fordi han intet vidste og fordi han har så dårlige medarbejdere han ikke kan stole på og derfor nu skal gå alt dette igennem.
    Seneste udgave er kendt. Den store danske banks topchef var blevet advaret flere gange og hvad kan grunden til at han ikke ville høre efter måske være?
    At det så ikke var millioner; men indtil nu formentlig milliarder - omfanget havde - det gør bestemt ikke det hele bedre.
    Men omkring ulighed: Det var så den bank eller det syndikat som hr. og fru Jensen skulle betale for gennem bankpakkerne.
    Men det var også disse hændelser, der fik en af Mogens Lykketofts partifæller til, - ganske vist med ryggen halvvejs til kameraet, - at udbryde noget lignende: Det er det største svindelnummer nogensinde!
    Gad vide om den holdning stadig gælder og hvis den gør:
    Skal der mon gøres noget ved det? Eller gør man bare ingenting, som man plejer?

  • Anmeld

    Helge Smith

    Hold dig til emnet!

    Kære meddebattører.

    Hold jer til artiklens EMNE. Hvorfor skal vi andre spilde tid på at læse om jeres aversioner imod forfatteren?

  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Det er primitivt og dumt at sammenligne en families og statens økonomi.

    Ovenstående udsagn i Mogens Lykketofts indlæg opfatter jeg som usandt. For når private overforbruger, altså bruger mere end den disponible indkomst og opsparing levner mulighed for, så sker det for lånte penge. Disse penge skal selvfølgelig betales tilbage. Det sure og uundgåelige ved denne orden er, at de penge man bruger til afdrag på gæld, af indlysende grunde, ikke ikke kan bruges til nyt forbrug. Man opnår således kun, at flytte forbrug fra én til en anden tidsperiode og ikke at udvide totalforbruget som tværtimod efter lånemanøvren bliver mindre fordi der også skal udredes renter.

    Det er samme sag med den offentlige økonomi. Vi lever på et højt niveau som skatterne ikke kan finansiere og derfor låner vi. For at klare renter og afdrag på gælden er forventningen, at man hele tiden kan ekspandere beskatningsgrundlaget. Få flere i arbejde, sælge mere og derfor generere nye indkomster til staten, der kan sikre tilbagebetaling og renter. Men som vi kan konstatere, går det ikke så let, at få flere kroner i statskassen og derfor er der uundgåeligt et pres på politikerne for at balancere udgifter og indtægter bedre. Besparelse, effektiviseringer, højere pensionsalder mm. er de kendte værktøjer.

    Når man har iagttaget den offentlige økonomis op- og nedture i årtier, bør man indse, at ingen af de økonomiske virkemidler teoretikerne foreslår, har nogen positiv og langtidsholdbar effekt. Er det så ikke på tide, at indføre en ny orden på området?

    Jeg mener at vi bør indføre en forfatningsgaranti, der forbyder offentlig låntagning og sætter loft over skatternes størrelse og grænser for hvad der må beskattes. Altså et kontantsamfund, der kun bruger de penge der indbetales i skatter og den opsparing, der burde være tilstede, i et land med omkring 4 mio. skattebetalere. Med disse to komponenter får vi styr på politikernes ubegrænsede ret til skatteudskrivning og vi behøver ikke mere tage hensyn til hvad ene eller anden økonomiske skole hævder.

  • Anmeld

    Fl. Riedel · Kontanthjælpsmodtager

    Godt formuleret

    Tak til Mogens Lykketoft for en grundig og sober analyse af, hvordan verdensøkonomien hænger sammen. Det var inspirerende læsning og stof tll eftertanke.

  • Anmeld

    Annie Margrethe Hunderup · tdl. Plejehjemsassistent.

    Fogh løj os ind i Irakkrigen! Og de rige snyder og intet sker!!

    Jeg har altid haft stor respekt for Mogens Lykketoft og rart at høre tingene fra én der ved, hvad det handler om. De rige i Danmark lever deres helt egen liv!! De laver deres egne love og regler og "køber sig ind hos regeringen", eller køber sig en regering!!! Når der snydes i skat sker der intet?? Messerschmidt snyderi i Meld og Feld i EU hører vi intet om mere??? Hvad foregår der i Danmark?

  • Anmeld

    Helge Smith

    Vi kan godt lave det om - hvis vi altså vil ...

    Vi mangler et borgerdrevet Andetkamemr i Danmark. Ideologerne og eliten ahr folketinget. Vi skal have et demokratisk sammensat Andetkamemr med samme styrke som folketinget. Så kan vi endelig få fornuft ind i politikken. Læs mere på www.borgertinget.dk

  • Anmeld

    Niels O

    Hvem er disse rige?

    Hvem er "de rige"? Som åbenbart gør alle disse frygtelige ting. Det har jeg spurgt om i årevis, men ingen svarer mig.

    Det virker på mig som om, at der er nogen, der bare godt kan lide et fjendebillede, som man kan grynte over.

    Eller som bare er misundelige.

  • Anmeld

    Mauritius Helmut Friedrich Josef Thisen · Jura og politik

    Politisering som afledningsmanøver

    Rigtig mange er ikke so hjernevasket som Mogens tror og ved hvad de forgår,

  • Anmeld

    Helge Smith

    Politisk kommunikation

    Hvis vi ser på dansk politik som to blokke, en borgerlig og en socialistisk blok, kan vi se, at den borgerlige blok er langt dygtigere til politisk kommunikation end den socialistiske blok.

    Det ses allerede i udtrykkende, hvor ”borgerlig” betyder middelklasse og ”socialistisk” betyder fattigdom og noget i retning af kommunisme.

    At være borgerlig betyder bare, at vi vedkender os almindelige, borgerlige værdier og det er vi vist alle sammen nogenlunde enige om.

    At være socialist betyder, at man ønsker, at staten har så meget hånd i hanke med produktionsapparatet, at værdierne kommer hele samfundet til gode.

    Ordene er fuldstændig ufarlige i deres oprindelse og mon ikke de allerfleste kan vedkende sig de socialistiske værdier også?

    Man er vel rig, når man har en indtægt på det dobbelte af middelindkomsten og fattig når man har en indtægt på det halve af middelindkomsten.

    Borgerlig betyder ikke, at man går ind for det uregulerede marked, skattelettelser og at man hader flygtninge og indvandrere.

    Socialisme betyder ikke nedbrud af produktion og kræve lige meget til alle mennesker uanset deres indsats.

    BÅDE borgerlige OG socialister mener, at folk med evnerne til det, skal kunne blive rige og at resten af befolkningen skal have det godt.

    I det ekstreme højre vil man glemme de fattigste og i det ekstreme venstre vil man ødelægge rigdommen, men alle vi andre er faktisk både borgerlige og socialister.

    Det ville være rart, hvis partierne tog udgangspunkt i det i stedet for i tom propaganda.

    Helge Smith
    www.borgertinget.dk