Ny a la carte-model for europæisk asylpolitik får hug fra flere sider

BRUXELLES:  ”Der er ingen obligatoriske kvoter for omfordeling under nogen omstændigheder i vores forslag.”

EU’s migrationskommissær, Ylva Johansson, stirrede stift ind i kameraet, mens hun ved en pressekonference per video onsdag forsøgte at lægge en af de mest betændte diskussioner i EU’s historie død.

Siden EU-landene for fem år siden for første gang forsøgte sig med tvungen omfordeling af flygtninge for at afhjælpe migrationspresset på Unionens frontlinjestater, har det forgiftet ethvert forsøg på at blive enig om en ny europæisk asylpolitik.

Nu prøver Kommissionen så at viske tavlen ren med en såkaldt migrationspagt. Det nye udspil forsøger at finde den hårfine balance mellem hensynet til de lande særligt i Sydeuropa, der er blevet EU’s ufrivillige grænsevagter og flygtningelejrvogtere, og lande som Danmark og flere østeuropæiske lande, der på det stærkeste afviser nogen form for indblanding fra Bruxelles i, hvem der må komme ind i deres land.

Vi er bange for, at det reelt kommer til at betyde, at asylansøgere reelt ikke får adgang til en fair asylprocedure og tilstrækkelig juridisk rådgivning.

Charlotte Slente
Generalsekretær, DRC Dansk Flygtningehjælp

Må selv vælge
Kernen i det spørgsmål er i det nye udspil blevet til en såkaldt obligatorisk solidaritetsmodel, som pålægger EU-landene at træde til, hvis en medlemsstat kommer under så stort pres, at det ikke kan klare at håndtere antallet af flygtninge og migranter på sit territorium.

Den store forskel er, at landene ikke behøver at vise deres solidaritet gennem at tage en andel af flygtninge. De kan i stedet vælge at overtage ansvaret for hjemsendelse af en allerede afvist asylansøger fra det pressede land.

Det er også muligt at tilbyde økonomisk eller praktisk støtte til asylhåndteringen, men i spidsbelastningssituationer kan Kommissionen bestemme, at et land skal vælge enten at tage mod asylansøgere eller melde sig til det såkaldte udsendelsessponsorat.

Ikke vejen frem
Det er noget af det, der får blandt andet den danske regering til at stejle. For selv om ideen er, at personen bliver i det land, han eller hun først ankom til, selv om et andet land overtager udsendelsesprocessen, så vil de blive overført til det land, der har påtaget sig sponsoratet, hvis det ikke inden otte måneder er lykkedes at få gennemført udsendelsen.

Ifølge fungerende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) er det ikke ”vejen frem at omfordele hverken asylansøgere eller for den sags skyld afviste asylansøgere”.