Ny bank skal styrke dansk kræftforskning

Dansk Cancerbiobank, som begyndte i det små i 2008 og ventes fuldt implementeret med årets udgang, skal indsamle, registrere og opbevare vævs- og blodprøver fra alle de danske kræftpatienter, der har accepteret, at deres væv og blod går til forskning. 

Enorm styrkelse af kræftforskning 
Ifølge Beth Bjerregård, ledende overlæge ved Patologiafdelingen på Herlev Hospital, er der ikke noget andet sted i verden, man på den måde vil have data for alle kræftformer på en hel befolkning samlet i én fælles bank.

"I cancerbiobanken vil vi kunne sammenholde vævs- og blodprøver med kliniske data for den enkelte patient. Det er helt unikt på verdensplan og en enorm styrkelse af dansk kræftforskning," siger Beth Bjerregaard. 

Alle forskere vil få adgang
Fremover vil alle danske kræftforskere kunne få adgang til vævs- og blodprøver samt data over f.eks. en bestemt behandlingsforms effekt på kræften hos lige netop den patient, der har afgivet et stykke væv til banken.

I cancerbiobanken vil vi kunne sammenholde vævs- og blodprøver med kliniske data for den enkelte patient. Det er helt unikt på verdensplan og en enorm styrkelse af dansk kræftforskning.

Beth Bjerregaard
Ledende overlæge

Med cancerbiobanken får forskerne mulighed for at gå på opdagelse i kræftcellernes genetiske struktur på en meget mere minutiøs måde end tidligere.

Det vil styrke udviklingen af nye såkaldte skræddersyede eller targeterede lægemidler, som i fremtiden rammer den enkelte patient meget mere effektivt. Hvis en bestemt kræftbehandling i dag kun virker på f.eks. 40 procent af dem, der får behandlingen, gælder det om at finde netop de 40 procent, så man kan finde en mere effektiv behandling til de øvrige 60 procent. Den slags lægemidler kan materialet i den danske cancerbiobank hjælpe forskerne med at udvikle.

Ens metode og standard 
Dansk Cancerbiobank er primært en såkaldt frysebiobank, hvor man i stedet for at svøbe vævsprøverne i paraffin, som man gør på de patologiske afdelinger i dag, fryser vævsprøverne for at bevare det genetiske materiale helt intakt.

Samtidig har man sikret et optimalt samarbejde med de kliniske kræftafdelinger i hele landet om registrering af tidspunkt for vævsudtagelse og transport på is. Faktorer af stor betydning for kvaliteten af det materiale, som opbevares i biobanken. 

Også de tekniske standarder for nedfrysning af kræftvæv og håndtering af blod er blevet ens for alle landets patologiafdelinger og klinisk-biokemiske afdelinger.

"Det betyder, at man kan udnytte ressourcer på tværs af kræftafdelinger, patologiafdelinger og klinisk biokemiske afdelinger i hele landet meget mere effektivt," siger Beth Bjerregaard.

Mangler allerede penge 
Dansk Cancerbiobank kom op at stå med en bevilling fra en pulje fra Sundhedsministeriet, som gav 15 mio. kroner over to år - 2008 og 2009 -  til at etablere banken. 

Fra 2009 er det meningen, at de danske regioner, der ejer sygehusene, skal stå for den videre drift af cancerbiobanken.

Den drift koster 20 mio. kroner om året, men fra og med 2010 er der foreløbigt kun afsat ca. det halve, fortæller Beth Bjerregaard.   

"Vi er lidt bekymrede for finansieringen af driften fremover, men vi er ikke færdige med at forhandle med regionerne endnu og håber selvfølgelig, at man finder pengene," siger hun og fortæller, at de 20 mio. kr. er meget billigt i forhold til opbygning af biobanker generelt.

Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar fra Danske Regioner.