Ny fond skal udvikle bedre velfærd gennem sociale investeringer

GODE INVESTERINGER: Fonden for Sociale Investeringer skal hjælpe udsatte grupper på markedsvilkår. Det er nødvendigt at tænke nyt, når de offentlige midler ikke rækker, siger direktøren. Tuborgfondet og Bikubenfonden har skudt penge i den nye fond.  

Thit Aaris-Høeg modtager kronprinsparrets sociale pris. Hun er direktør for den nystiftede Fonden for Sociale Investeringer.
Thit Aaris-Høeg modtager kronprinsparrets sociale pris. Hun er direktør for den nystiftede Fonden for Sociale Investeringer.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Carsten Terp Beck-Nilsson

En nystiftet erhvervsdrivende fond skal fylde ny kreativitet på den danske velfærdsmaskine. Fonden for Sociale Investeringer skal udvikle programmer, der kan hjælpe udsatte mennesker og spare det offentlige for sociale udgifter. Og det skal foregå på markedsvilkår.

”Vi skal hjælpe det offentlige med at gøre noget for udsatte grupper. Og samtidig skal vi levere et afkast. Det er det, der adskiller det fra frivilligt, socialt arbejde,” siger direktøren for den nye fond, Thit Aaris-Høeg.

Fonden for Sociale Investeringer skal samarbejde tæt med det offentlige – ikke mindst kommunerne – om at skabe nye veje ind i fællesskabet for udfordrede unge, etniske minoriteter langt fra arbejdsmarkedet og andre udsatte grupper.

Tankesættet bag fonden er en payment by result-model. Det vil sige, at fonden skal sætte penge i sociale indsatser, som for eksempel løfter en gruppe på overførselsindkomst i en kommune ind på arbejdsmarkedet. Lykkes manøvren, sparer kommunen penge i sociale udgifter, som kan bruges til at aflønne fonden.  

Derved kommer fonden med en investering, som kommunen ellers kan have svært ved at finde midler til at foretage, og påtager sig samtidig den økonomiske risiko.

Udspringer af Fonden for Socialt Ansvar
Fonden for Sociale Investeringer er udsprunget af en af de toneangivende organisationer på det sociale område, Fonden for Socialt Ansvar.

Thit Aaris-Høeg fortsætter som direktør for begge fonde. Den nye fonds første program, Kvinder i job, bygger da også på ti års erfaringer i søsterorganisationen med at få indvandrerkvinder ind på arbejdsmarkedet.

”Det har været oplagt at starte hos os selv, hvor vi med sikkerhed ved, hvad der kan lade sig gøre. Men sådan skal det ikke nødvendigvis være fremover. Vi kan lige så vel indgå en aftale med en anden god social leverandør,” siger Thit Aaris-Høeg.

Trods det tætte slægtskab kunne arbejdet med sociale investeringer ikke være foretaget i Fonden for Socialt Ansvar. Den er nemlig almennyttig og har ikke lov at tjene penge. Og samtidig, pointerer Thit Aaris-Høeg, er der en værdimæssig forskel på de to fonde.

Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00