Ny forskning: Lungekræft koster samfundet dyrt
KRÆFT: Lungekræft er den dyreste af alle kræftformer, viser ny rapport fra SDU. Samfundet kan spare stort ved bedre rygeforebyggelse, siger Kræftens Bekæmpelse.
Tyson W. Lyall
RedaktørLungekræft er den næsthyppigste kræftform i Danmark, men alligevel den klart dyreste.
Det viser en ny forskningsrapport fra COHERE ved SDU.
Her har forskere opgjort de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige kræftformer, og lungekræft udgør ifølge rapporten 15 procent af de samlede omkostninger.
(Se tabel nedenfor).
Kræftens Bekæmpelse er glad for den nye undersøgelse, som ifølge afdelingschef Jes Søgaard flugter med den viden, organisationen besidder om området.
”Vi har nu økonomisk og ikke blot menneskelig dokumentation for, hvad kræftformerne koster. Lungekræft slår ikke blot flest danskere ihjel, men er også tungest som økonomisk byrde,” siger han.
Høj dødelighed koster
Lungekræftens økonomiske byrde skyldes primært de mange tilfælde, men også at kræftformen er relativt dyr per patient.
Da dødeligheden er høj, når lungekræftpatienter ofte igennem mange stadier af behandling. Omkostningerne i sundhedsvæsenet fylder mest i de samfundsøkonomiske beregninger, hvilket er medvirkende til, at lungekræften topper listen.
Fakta fra og om rapporten
* I Danmark blev knap 19.000 mænd og 18.000 kvinder diagnosticeret med kræft i 2013.
* I 2013 var der 2.270 nye tilfælde af lungekræft hos kvinder, mens 1.744 døde af sygdommen. Tallene for mænd lød i samme periode på 2.198 nye tilfælde og 1.873 dødsfald.
* De samfundsøkonomiske omkostninger for lungekræft lyder over fem år på i alt 1.775.541.245 kroner (1,7 milliarder kroner).
Forskerne har opgjort de samfundsøkonomiske omkostninger over en femårig periode fra året før diagnosen til tre år efter. De samfundsøkonomiske omkostninger inkluderer direkte sundhedsomkostninger, tabt arbejdsfortjeneste og produktivitetstab hos patientens eventuelle partner.
Omkring 83 procent af omkostningerne udgøres af sundhedsomkostninger for patienten. Cirka 13,5 procent er tabt arbejdsfortjeneste for patienten, og cirka tre procent er tabt arbejdsfortjeneste blandt partnere til kræftpatienter.
2013 er valgt som det sidste diagnoseår, så forskerne får mindst et kalenderårs opfølgning for alle patienter i analysen, idet de fleste af de anvendte registre går frem til og med 2014.
Kilde: Marie Kruse og Gisela Hostenkamp: ’De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft’. Forskningsrapport, september 2016.
Rapporten er udarbejdet af COHERE (Center for Sundhedsøkonomisk Forskning) ved Syddansk Universitet og er finansieret af medicinalvirksomheden Roche a/s.
Sundhed
Hovedstaden
