Nyt snit af målinger: Dansk Folkeparti er faretruende tæt på spærregrænsen

Dansk Folkeparti er "trods alt på den rigtige side af spærregrænsen", lyder det fra næstformand René Christensen, efter at et nyt snit af målinger tildeler partiet bare 2,2 procent af stemmerne.

Lige nu står Dansk Folkeparti til at få 2,2 procent af stemmerne til det kommende folketingsvalg, hvilket betyder, at de ligger faretruende tæt på spærregrænsen.
Lige nu står Dansk Folkeparti til at få 2,2 procent af stemmerne til det kommende folketingsvalg, hvilket betyder, at de ligger faretruende tæt på spærregrænsen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard

Højt at flyve, dybt at falde.

Det ordsprog kan Dansk Folkeparti efterhånden nikke genkendende til.

Som det ser ud nu, er det borgerlige parti – der ved forrige valg blev blå bloks største – nemlig faretruende tæt på spærregrænsen og står til at få bare 2,2 procent af stemmerne til det kommende folketingsvalg.

Det fremgår af et nyt kvalitetsvægtet snit af septembers målinger af partierne på stemmesedlen, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget

Hvis det viser sig at holde stik, står Dansk Folkeparti overfor en markant tilbagegang siden forrige folketingsvalg, hvor partiet fik 8,7 procent af stemmerne. Endnu værre står det til, hvis man sammenligner med folketingsvalget i 2015, hvor partiet nåede sit foreløbige højdepunkt og fik lidt over 21 procent af alle stemmerne.

De adskillige dårlige meningsmålinger de seneste år har fået os til at glemme, hvor historisk det er, at Dansk Folkeparti nu står på kanten til at ryge ud af Folketinget. Sådan lyder vurderingen fra Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring.

"Dansk Folkeparti dominerede dansk politik i 20 år, og nu slås partiet for sin fortsatte parlamentariske eksistens og hænger kun lige akkurat i med neglene,” siger han.

“Dansk Folkeparti skal nok komme igen”

René Christensen, der er politisk næstformand i Dansk Folkeparti, har dog ikke mistet modet på partiets vegne.

“Vi er trods alt på den rigtige side af spærregrænsen. Man finder jo ud af at glæde sig over de mindre ting,” siger han.

Han forklarer samtidig, at partiet vil kæmpe for at holde sig på den rigtige side af spærregrænsen ved at “holde fast i det, vi står for”, og “friske det op for de danskere, der har glemt det”.

Nu slås partiet for sin fortsatte parlamentariske eksistens og hænger kun lige akkurat i med neglene.

Esben Schjørring, politisk redaktør, Altinget

“Vi bliver ikke et kæmpe parti. Det er bare vigtigt, at vi er der, og så skal Dansk Folkeparti nok komme igen. Det er jeg slet ikke i tvivl om,” siger han.

Ifølge Esben Schjørring handler partiets tab af stemmer dog om noget mere grundlæggende. Dansk Folkeparti har nemlig misforstået deres rolle i dansk politik, siger han.

“Man troede, at man var et magtparti på linje med Venstre eller Socialdemokratiet. Men man var et protestparti, hvis væsentligste rolle var at råbe det politiske etablissement op. Da det lykkedes, blev partiets mission tilendebragt.”

Hvad skal der så til, for at DF vinder nogle af de tabte stemmer tilbage?

"Som protestparti er din skæbne, at du er meget afhængig af dine omgivelser. Når årsagen til din protest forsvinder, forsvinder du også. Partiets bedste chance er lige nu topkandidaternes kendisfaktor,” siger Esben Schjørring.

Interne uenigheder og medlemsflugt

Partiets placering tæt på spærregrænsen kommer ovenpå et år præget af interne uenigheder.

Efter et katastrofalt kommunalvalg for Dansk Folkeparti meldte daværende formand Kristian Thulesen Dahl, at han trådte tilbage fra formandsposten og herefter begyndte en kamp om formandsposten præget af splid på tværs af partiet.

Valget af Morten Messerschmidt som ny formand gav ikke umiddelbart mere ro, og i februar valgte fem DF-medlemmer at forlade partiet i protest over Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard. Sidenhen er flere smuttet fra folketingsgruppen til fordel for Inger Støjbergs parti, Danmarksdemokraterne.

René Christensen anerkender da også, at den seneste tids uroligheder har haft betydning for deres position tæt på spærregrænsen i dag.

“Det har været et parti i frit fald med en dårlig ledelse. Det er vi heldigvis kommet væk fra nu.”

Men er i reelt kommet væk fra de problemer nu?

“Ja. De, som var med til at skabe problemerne, er jo ikke medlem af Dansk Folkeparti mere.”

Vi er trods alt på den rigtige side af spærregrænsen. Man finder jo ud af at glæde sig over de mindre ting.

René Christensen (DF), politisk næstformand, Dansk Folkeparti

Kan du forstå, hvis mange af jeres vælgere er søgt mod andre partier som konsekvens af de interne uenigheder i partiet og en medlemsflugt, der har mere end halveret jeres folketingsgruppe?

“Både ja og nej. For man får jo ikke Dansk Folkepartis politik andre steder. Så de, der er gået, må også have skiftet holdning, for der er ikke noget, der har ændret sig hos os, og der er ikke noget, der er magen til Dansk Folkeparti.”

Selvom partiets storhedstid ser ud til at være svundet hen, vurderer Altingets politiske redaktør alligevel, at Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard kan “trække partiet ind over målstregen” og sikre en plads i Folketinget.

"Spørgsmålene trænger sig til gengæld på efter valget. Det handler både om Messerschmidts retssag om svindel med EU-midler, og lige så farligt er det, at partiet er på vej til total irrelevans. Især hvis statsministeren igen hedder Mette Frederiksen,” siger Esben Schjørring.

Altingets kvalitetsvægtede snit af målinger

Professor Kasper Møller Hansen laver hver måned et kvalitetsvejet gennemsnit af meningsmålingerne for Altinget.

I snittet indgår meningsmålinger fra Kantar Public Gallup/Berlingske, Epinion/DR&Altinget, Megafon/Politiken&TV2 og Voxmeter/Ritzau foretaget i september. I alt er der 6.301 respondenter med i opgørelsen (fraregnet ved ikke-svar).

Den statistiske usikkerhed er +/- 1,05 procentpoint.

Om snittet

Snittet er et kvalitetsvejet gennemsnit af seneste måneds meningsmålinger. Dvs. at der tages højde for, hvor præcise institutterne normalt rammer valgresultatet og deres løbende stabilitet (både internt og eksternt). Hvis et instituts målinger svinger meget fra måling til måling både i forhold til egne tidligere målinger og andres institutters målinger, vægtes målingen ned i snittet modsat andre, som vægtes op. Desuden er institutternes målinger standardiseret, så alle partier og ”andre” er med i beregningerne. Erfaringsmæssigt er gennemsnittet mere stabilt end de enkelte målinger samtidig med, at det op til valget ligger lige så tæt på det endelige resultat som de bedste meningsmålinger.

Snittet kan citeres som ”Professor Kasper Møller Hansen for Altinget”.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

René Christensen

Næstformand, Dansk Folkeparti, byrådsmedlem (DF), Guldborgsund Kommune
automekaniker (Horbelev Autoservice. 1989)

Esben Schjørring

Politisk redaktør, Altinget.dk
Cand.mag. i filosofi (Københavns Uni. 2008)