Ny rapport: Ældre over 70 år driver mervæksten i sundhedsudgifterne

Der er gået sport i fremskrivninger af sundhedsudgifter, men de færreste tager højde for den såkaldte mervækst. Altså den realitet, at sundhedsudgifterne år for år æder en større del af det samlede BNP.

Det er et af budskaberne i en ny rapport fra Vive. Her har forskerne kigget på mervæksten i sundhedsvæsenet og fundet, at især ældre mellem 70 og 90 år skaber mervækst. 

En konklusion, der må give sved på panden i Finansministeriet, for det ligner en demografisk udfordring med dobbelt skrue: Ikke alene kommer der mange flere ældre - de ældre bruger også sundhedsvæsenet mere år for år.

"Den her aldersgruppe kommer til at vokse rigtig meget de kommende år. Når vi samtidig nu kan se, at danskere over 70 år lægger mere og mere beslag på sundhedsvæsenet hvert år, bliver det kritisk," siger Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Vive.

Man kan ikke blive ved med at tro, at vi kan gøre det hele for det halve.

Stephanie Lose (V)
Formand, Danske Regioner

80-årig maratonløber
Merudgiften i sundhedsvæsenet drives af nye behandlingsmetoder, ny medicin og øget efterspørgsel på sundhedsydelser. Og her er det altså især de ældre, der er storforbrugere, viser analysen.

"Det bliver et udgiftsdrivende element, som viser sig at have endnu større betydning, end vi troede, fordi merudgiften ikke er fordelt ligeligt mellem aldersgrupperne," siger Jakob Kjellberg.

Hvorfor bliver ældre dyrere år for år, når de samtidig har et langt bedre helbred, end deres forældres generation havde i samme alder?

"Du kan godt være 80 år og maratonløber, men det betyder ikke nødvendigvis, at du er billig for sundhedsvæsenet. Hvis du overordnet er ved godt helbred, er du i dag ikke indstillet på bare at acceptere dine småskader."

Sort på hvidt
Rapporten er lavet på opdrag fra Danske Regioner, og den slår en streg under den virkelighed, læger og sygeplejersker allerede står i ude på sygehusene.