Nye besparelser på ulandsbistanden næste år

FINANSLOV: Det lykkedes ikke Konservative at sikre en fastholdelse af niveauet for dansk udviklingsbistand i 2017. Samtidig er der fundet nye udgifter, der kan betales af bistanden. En falliterklæring, lyder kritikken.

Konservative fik ikke opfyldt sit ønske om at fastholde niveauet for dansk udviklingsbistand i 2017.
Konservative fik ikke opfyldt sit ønske om at fastholde niveauet for dansk udviklingsbistand i 2017.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Kasper Frandsen

Niveauet for dansk udviklingsbistand falder i 2017, mens den samtidig skal dække endnu flere udgifter i Danmark.

Det er et af de resultater i aftalen om finansloven, der foreløbigt er gået under radaren.

Konservative forsøgte ellers under forhandlingerne at sikre, at man holdt fast 0,71 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) til udviklingsbistand, som partiet var lykkedes med at få trumfet igennem under sidste års finanslovforhandlinger.

Men i år fik Konservative ikke hævet flere penge hjem til udviklingsbistanden, end det regeringen havde lagt op til.

Så længe vi holder os indenfor 0,7 procent, kan vi være med til at presse resten af verden til at hæve deres bistand.

Michael Aastrup Jensen (V)
Udenrigsminister

I den endelige finanslov afsættes der nemlig 0,7 procent af BNI til udviklingsbistand i 2017, hvilket svarer til ca. 15 milliarder kroner. Dermed er ulandsbistanden ca. 210 millioner kroner lavere, end hvis bistandsprocenten var blevet fastholdt som i 2016.

Og det møder stor kritik fra Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard.

”Det er falliterklæring for Konservative og en falliterklæring for Danmark, at det sker på et tidspunkt, hvor vi aldrig har haft flere flygtninge i verden. Danmark burde være gået foran og ikke tilbage,” siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Konservatives udviklingsordfører, Naser Khader.

Nok til at lægge pres
Med 0,7 procent af BNI til ulandsbistand i 2017 har regeringen afsat akkurat nok til, at Danmark lever op til FN’s anbefalede minimumsmål for ulandsbistanden, som også har været V-regeringens mål fra start.

Derfor glæder Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, sig over, at målet er indfriet:

”I de her svære økonomiske tider er det svært at forestille sig, at vi kan komme højere op. Men så længe vi holder os inden for 0,7 procent, kan vi være med til at presse resten af verden til at hæve deres bistand. Det ville batte meget mere, end hvis vi hævede den danske bistand,” siger han.

Udover Danmark er det Norge, Sverige, Luxembourg, Storbritannien og Holland, der opfylder FN’s målsætning.

Skal dække mere
Faldet af bistandsprocenten kommer oven i, at der er fundet nye udgifter, der fremover kan finansieres over ulandsbistanden.

92 ulandsmillioner skal i 2017 betale for blandt andet politiets udgifter til asylbehandlingen samt midlertidig indkvartering af flygtninge, fremgår det af aftalen om finansloven.

”Det er fuldstændigt uhørt, at regeringen fifler frem og tilbage med de her penge, og det er slet ikke til at finde hoved og hale i. I forvejen er det tvivlsomt, om regeringen overholder reglerne,” siger Martin Lidegaard.

En bunden opgave
En tværministeriel embedsmandsgruppe havde fået en bunden opgave om at sikre, at de internationale regler fra OECD for udviklingsbistand ”udnyttes fuldt ud” af Danmark.

Gruppen havde allerede i august identificeret 377 millioner kroner til blandt andet repatriering, reintegration samt kommunale serviceudgifter til skole, daginstitutioner samt SFO, der fremover ville kunne betales af ulandsbistanden.

De 377 millioner kroner forventes dog at blive færre, fordi beløbet baserer sig på en forårets prognose på 20.000 asylansøgere, som siden er blevet sænket til 10.000. Måske bliver prognosen endda sænket igen inden nytår.

OECD giver lov til, at man tæller udgifter til flygtninge med som bistand i det første år, de er i Danmark – så længe pengene ikke bliver brugt til integration.

V: Ingen udhuling
Kritikken fra Radikale bliver afvist af Michael Aastrup Jensen, der fastholder, at Danmark bare følger reglerne for ulandsbistand.

”For os er det her ikke et politisk spørgsmål. Men et rent bogholderteknisk spørgsmål, der handler om, at vi skal følge regler. Desuden gør vi bare det samme som den tidligere regering,” siger han.

Men det er penge, der ellers kunne være til brugt på nødhjælp og udviklingsprojekter, som I vælger at bruge i Danmark i stedet?

”Det er stadig udgifter, som vi mener er inden for OECD-reglerne. Vi anerkender ikke, at man kan sætte det op sådan. Reglerne er komplicerede, så vi støtter selvfølgelig reformarbejdet af regler i OECD. Men så længe det ikke er sket, udnytter vi de regler, der er,” siger Michael Aastrup Jensen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

Michael Aastrup Jensen

MF (V), formand, Det Udenrigspolitiske Nævn
akademiøkonom (Det Danske Erhvervsakademi 1999)

Naser Khader

Ejerleder, rejseselskabet Palmyra Rejser, senioranalytiker ved Middle East Forum
cand.polit. (Københavns Uni. 1993), master i teologi (Københavns Uni. 2015)

0:000:00