Nye Borgerlige tager opgør med topstyring: "18.000 medlemmer tænker bedre end hovedbestyrelsen alene"

Efter kritik fra baglandet løsner Nye Borgerlige grebet om den topstyring, der har været en central del af partiet siden stiftelsen.

Det var et stramt dagsprogram, som Pernille Vermund havde med til Nye Borgerliges årsmøde i Kastrup. 
Det var et stramt dagsprogram, som Pernille Vermund havde med til Nye Borgerliges årsmøde i Kastrup.  Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen Sofie Ewertsen Nissen

Nye Borgerliges årsmøde i 2021 sluttede med et brag.

Foran ellevilde partimedlemmer hoppede folketingsmedlem Lars Boje Mathiesen som en gal, mens han skrålede med på sangen 'Sex on Fire'. Og i baggrunden kunne man skimte folketingskollegaerne Pernille Vermund og Mette Thiesen, der gav den gas som baggrundsdansere

Årsmødet anno 2022 er anderledes. 

Lars Boje Mathiesen er sløj og er derfor ikke mødt op. Mette Thiesen har forladt partiet på grund af kærestens adfærd. Og Pernille Vermund må forholde sig til konflikter, drama og et valgresultat, der for mange partimedlemmer var lavere end forventet. 

Oven i alt det står Nye Borgerlige nu over for et opgør med en central del af partiets konstruktion: Topstyringen. 

Kritikken over for ledelsen er i de seneste måneder taget til. Valg af spidskandidater, svag gennemslagskraft i valgkampen og en alt for pragmatisk tilgang til de andre partier er nogle af de kritikpunkter, partimedlemmer har luftet over for Altinget.

Jeg er modstander af topstyring, men jeg kan sagtens forstå behovet for topstyring i et nystartet parti.

Svend Pedersen, hovedbestyrelsesmedlem, Nye Borgerlige

Så man skulle tro, at der var lagt op til debat, da omkring 600 partimedlemmer lørdag mødte op i en konferencesal nær lufthavnen i Kastrup. Men i et stramt styret program for årsmødet var der ikke indlagt tid til, at menige medlemmer fra talerstolen kunne blande sig i den politiske debat. Apropos topstyring.

"Vi plejer at have menige medlemmer til at tale, men det har der ikke været tid til i år. Mange partier har årsmøde over to dage, hvor de har generalforsamling den ene dag og politisk drøftelse dagen efter. Vi plejer at have et medlemsmøde eller to om året, hvor vi diskuterer politik. Det kan godt være, at det fremover skal lægges sammen med årsmødet," forklarer organisatorisk næstformand, Jesper Hammer. 

På trods af det tætpakkede program var der alligevel fundet plads til, at komiker Brian Mørk i næsten en time underholdt partimedlemmerne om blandt andet 'cancel culture'.

Mikkel Bjørn Sørensen er nyt folketingsmedlem for Nye Borgerlige. Han er tidligere formand for Nye Borgerlige Ungdom. 
Mikkel Bjørn Sørensen er nyt folketingsmedlem for Nye Borgerlige. Han er tidligere formand for Nye Borgerlige Ungdom.  Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Mere magt til lokalforeningerne 

Med omkring 18.000 medlemmer er Nye Borgerlige på medlemsfronten det tredjestørste parti i Danmark – kun overgået af Socialdemokratiet og Venstre. 

Svend Pedersen fra København mener, at alene dét er grund nok til at gøre op med topstyringen. Med det argument stillede han lørdag op til partiets hovedbestyrelse – og fik andenflest stemmer. 

"En af Nye Borgerliges kerneværdier er, at seks millioner hjerner tænker bedre end 179. Det ligger i vores dna. Nu har vi fået en størrelse, hvor vi godt kan tillade os at tage vores egen medicin. 18.000 medlemmer tænker bedre end hovedbestyrelsen alene," siger han og uddyber: 

"Jeg er modstander af topstyring, men jeg kan sagtens forstå behovet for topstyring i et nystartet parti. På et eller andet tidspunkt skal man dog langsomt glide over i mere demokratisering, og her har hovedbestyrelsen været lidt for tøvende. Det gav så udslag i beslutninger, der helt åbenlyst var forkerte."

Den åbenlyst forkerte beslutning er ifølge Svend Pedersen, at det var hovedbestyrelsen, der udpegede spidskandidaterne til folketingsvalget frem for de lokale vælgerforeninger.

Dén beslutning har tydeligt sat sine spor i medlemmerne. Fra talerstolen lyder det, at det har været "et surt 2022", og at der nu er behov for "Nye Borgerlige 2.0".

Læs også

Byrådsmedlem i Esbjerg og regionsrådsmedlem i Syddanmark, Sabrina Bech Røn, er også fortaler for at inkludere medlemmerne mere i processen. Hun vil også gerne give lokalforeningerne mulighed for selv at vælge spidskandidat. 

"Det kræver af lokalforeningerne, at de skal lave lidt mere forarbejde, og de skal undersøge, hvem der faktisk egner sig. Og så skal de også kunne stå på mål for det, hvis de peger på en kandidat, der viser sig ikke at være egnet. Men den tillid må vi give, og så må vi se, hvordan det udvikler sig," siger hun. 

Sabrina Bech Røn blev lørdag også valgt til partiets hovedbestyrelse.

Der kan sagtens være en risiko ved mindre topstyring. Der kan jo være en eller anden landsbytosse, men vi skal passe på med at lukke holdninger ind, der ikke er foreneligt med vores dna. Alle partier har en smule styring. Det er noget med at finde den rette balance.

Svend Pedersen, hovedbestyrelsesmedlem, Nye Borgerlige

Også bekymringer ved mindre topstyring 

Formand for Nye Borgerliges ungdomsorganisation, Malte Larsen, mener, at en lempelse af topstyringen kommer på det helt rette tidspunkt. 

"Nye Borgerlige er jo stadig et relativt nyt parti, og vi er vokset utroligt meget gennem de seneste år. Det faktum, at vi er vokset og har fået flere medlemmer og større lokalforeninger, har medført et behov for, at vi decentraliserer mere," siger han. 

Malte Larsen mener desuden, at topstyringen indtil nu har været nødvendig. 

"Topstyring er hensigtsmæssigt i et nyt parti, hvor man skal få styr på rammerne. Så det har været godt, at vi har været relativt topstyret til at starte med, så man kunne lægge én retning for partiet, uden at det stak i forskellige retninger. Men nu må vi sande og erkende, at vi er vokset så meget, at partiet er et andet sted."

Altinget møder ikke ét eneste medlem, der er imod at lempe på topstyringen. Men der følger dog alligevel en bekymring med hos visse af medlemmerne. 

Michael Kisum Kold, som kun har været medlem i et halvt år, forklarer, at en ulempe kan være, at "det som regel bliver sværere at styre organisationen".  

Og af den grund mener det nyvalgte hovedbestyrelsesmedlem Svend Pedersen også, at der stadig skal en smule styring til. 

"Der kan sagtens være en risiko ved mindre topstyring. Der kan jo være en eller anden landsbytosse, men vi skal passe på med at lukke holdninger ind, der ikke er foreneligt med vores dna. Alle partier har en smule styring. Det er noget med at finde den rette balance," siger han. 

Pernille Vermunds 2035-vision bød blandt andet på kommentaren
Pernille Vermunds 2035-vision bød blandt andet på kommentaren "og fiskefrikadellen.. Uhm, den er god," der mødte stor latter fra salen.  Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Vermund: Der skal altid være kriterier 

Da Nye Borgerlige blev stiftet for lidt over syv år siden, var partiet ifølge Pernille Vermund nødt til at have relativt meget topstyring, fordi "man jo ikke anede, hvad det var for nogle mennesker, der bliver tiltrukket af et parti som Nye Borgerlige". 

Partiet har i årenes løb ekskluderet medlemmer på grund af trusler, vold og illoyal opførsel. Nyeste eksempel er selvfølgelig sagen om Mette Thiesen, der dog nåede at gå selv, inden hun blev ekskluderet. Vermund fortæller, at hun ikke vil have sager, der ligger og ulmer, og "hvis der er den slags, så skal der ryddes ud og ryddes op". 

"Det er vigtigt for mig, at vi har været ret hårde fra begyndelsen, og at det skal være ordentlige, redelige, borgerlige mennesker, der repræsenterer partiet,” siger hun til Altinget.

Læs også

Efter partiets medlemstal er steget markant – og kritikken om en stram topstyring er blevet en dagsorden – er Nye Borgerliges formand nu klar til at ændre på rammerne.

"Vores vedtægter skal tilpasses, så topstyringen bliver mindre, og vi får en mere decentral struktur. Det kan vi jo nu, fordi der er så mange mennesker, der har lyst og tid til at tage ansvar," siger hun. 

Til årsmødet vedtog forsamlingen tre ændringsforslag til vedtægterne, der skal hjælpe med at gøre op med topstyringen. Det omhandler blandt andet, at fordelingen mellem folketingspolitikere og årsmødevalgte i hovedbestyrelsen fremover bliver mere ligelig, og at der ikke må sidde spidskandidater i hovedbestyrelsen på grund af potentielle interessekonflikter. 

Det var vigtigt for mig, at vi har været ret hårde fra begyndelsen, og at det skal være ordentlige, redelige, borgerlige mennesker, der repræsenterer partiet.

Pernille Vermund, formand, Nye Borgerlige

Pernille Vermund vil ikke diktere, hvordan de enkelte ændringer skal foregå. Det overlader hun til en nyoprettet arbejdsgruppe i partiet. Gruppen skal se nærmere på, om det eksempelvis skal være hovedbestyrelsen, der udvælger spidskandidater. 

"Det skal altid være sådan, at der er nogle kriterier for, hvad man skal opfylde for at blive folketingskandidat for Nye Borgerlige. Men om man skal se på de kriterier lokalt, må man finde ud af i gruppen."

Næstformand ville have ventet 

At kritikken om partiets topstyring har ulmet i flere måneder, ærgrer organisatorisk næstformand, Jesper Hammer. 

Han fortæller, at det blandt andet er på grund af kritikken om valg af spidskandidater, at der nu bliver gennemført organisatoriske ændringer. 

"Det har vi lyttet til, så det forsøger vi at gøre noget ved nu," siger han og tilføjer: 

"Jeg ville dog gerne have ventet med at tage hul på debatten til efter folketingsvalget, for så havde vi haft ro på. Der var lidt uro omkring vores spidskandidater, og det kan måske have smittet lidt af på valgresultatet."

Er der en risiko ved nu at blive mindre topstyret? 

"At der måske ikke er synkronisering mellem hovedbestyrelsen og medlemmerne. Den risiko er der altid. Det er også derfor, vi har holdt kortene lidt tættere på kroppen, end vi måske ville have ønsket. Men nu er vi blevet så modne, at vi godt tør løbe den risiko."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Vermund

MF (NB), stifter og formand, Nye Borgerlige
cand.arch. (Kunstakademiets Arkitektskole 2001)