Nye Borgerlige tager opgør med topstyring: "18.000 medlemmer tænker bedre end hovedbestyrelsen alene"

Byrådsmedlem i Esbjerg og regionsrådsmedlem i Syddanmark, Sabrina Bech Røn, er også fortaler for at inkludere medlemmerne mere i processen. Hun vil også gerne give lokalforeningerne mulighed for selv at vælge spidskandidat. 

"Det kræver af lokalforeningerne, at de skal lave lidt mere forarbejde, og de skal undersøge, hvem der faktisk egner sig. Og så skal de også kunne stå på mål for det, hvis de peger på en kandidat, der viser sig ikke at være egnet. Men den tillid må vi give, og så må vi se, hvordan det udvikler sig," siger hun. 

Sabrina Bech Røn blev lørdag også valgt til partiets hovedbestyrelse.

Der kan sagtens være en risiko ved mindre topstyring. Der kan jo være en eller anden landsbytosse, men vi skal passe på med at lukke holdninger ind, der ikke er foreneligt med vores dna. Alle partier har en smule styring. Det er noget med at finde den rette balance.

Svend Pedersen
Hovedbestyrelsesmedlem, Nye Borgerlige

Også bekymringer ved mindre topstyring 

Formand for Nye Borgerliges ungdomsorganisation, Malte Larsen, mener, at en lempelse af topstyringen kommer på det helt rette tidspunkt. 

"Nye Borgerlige er jo stadig et relativt nyt parti, og vi er vokset utroligt meget gennem de seneste år. Det faktum, at vi er vokset og har fået flere medlemmer og større lokalforeninger, har medført et behov for, at vi decentraliserer mere," siger han. 

Malte Larsen mener desuden, at topstyringen indtil nu har været nødvendig. 

"Topstyring er hensigtsmæssigt i et nyt parti, hvor man skal få styr på rammerne. Så det har været godt, at vi har været relativt topstyret til at starte med, så man kunne lægge én retning for partiet, uden at det stak i forskellige retninger. Men nu må vi sande og erkende, at vi er vokset så meget, at partiet er et andet sted."

Altinget møder ikke ét eneste medlem, der er imod at lempe på topstyringen. Men der følger dog alligevel en bekymring med hos visse af medlemmerne. 

Michael Kisum Kold, som kun har været medlem i et halvt år, forklarer, at en ulempe kan være, at "det som regel bliver sværere at styre organisationen".  

Og af den grund mener det nyvalgte hovedbestyrelsesmedlem Svend Pedersen også, at der stadig skal en smule styring til. 

"Der kan sagtens være en risiko ved mindre topstyring. Der kan jo være en eller anden landsbytosse, men vi skal passe på med at lukke holdninger ind, der ikke er foreneligt med vores dna. Alle partier har en smule styring. Det er noget med at finde den rette balance," siger han. 

Vermund: Der skal altid være kriterier 

Da Nye Borgerlige blev stiftet for lidt over syv år siden, var partiet ifølge Pernille Vermund nødt til at have relativt meget topstyring, fordi "man jo ikke anede, hvad det var for nogle mennesker, der bliver tiltrukket af et parti som Nye Borgerlige". 

Partiet har i årenes løb ekskluderet medlemmer på grund af trusler, vold og illoyal opførsel. Nyeste eksempel er selvfølgelig sagen om Mette Thiesen, der dog nåede at gå selv, inden hun blev ekskluderet. Vermund fortæller, at hun ikke vil have sager, der ligger og ulmer, og "hvis der er den slags, så skal der ryddes ud og ryddes op". 

"Det er vigtigt for mig, at vi har været ret hårde fra begyndelsen, og at det skal være ordentlige, redelige, borgerlige mennesker, der repræsenterer partiet,” siger hun til Altinget.

Efter partiets medlemstal er steget markant – og kritikken om en stram topstyring er blevet en dagsorden – er Nye Borgerliges formand nu klar til at ændre på rammerne.

"Vores vedtægter skal tilpasses, så topstyringen bliver mindre, og vi får en mere decentral struktur. Det kan vi jo nu, fordi der er så mange mennesker, der har lyst og tid til at tage ansvar," siger hun. 

Til årsmødet vedtog forsamlingen tre ændringsforslag til vedtægterne, der skal hjælpe med at gøre op med topstyringen. Det omhandler blandt andet, at fordelingen mellem folketingspolitikere og årsmødevalgte i hovedbestyrelsen fremover bliver mere ligelig, og at der ikke må sidde spidskandidater i hovedbestyrelsen på grund af potentielle interessekonflikter. 

Det var vigtigt for mig, at vi har været ret hårde fra begyndelsen, og at det skal være ordentlige, redelige, borgerlige mennesker, der repræsenterer partiet.

Pernille Vermund
Formand, Nye Borgerlige

Pernille Vermund vil ikke diktere, hvordan de enkelte ændringer skal foregå. Det overlader hun til en nyoprettet arbejdsgruppe i partiet. Gruppen skal se nærmere på, om det eksempelvis skal være hovedbestyrelsen, der udvælger spidskandidater. 

"Det skal altid være sådan, at der er nogle kriterier for, hvad man skal opfylde for at blive folketingskandidat for Nye Borgerlige. Men om man skal se på de kriterier lokalt, må man finde ud af i gruppen."

Næstformand ville have ventet 

At kritikken om partiets topstyring har ulmet i flere måneder, ærgrer organisatorisk næstformand, Jesper Hammer. 

Han fortæller, at det blandt andet er på grund af kritikken om valg af spidskandidater, at der nu bliver gennemført organisatoriske ændringer. 

"Det har vi lyttet til, så det forsøger vi at gøre noget ved nu," siger han og tilføjer: 

"Jeg ville dog gerne have ventet med at tage hul på debatten til efter folketingsvalget, for så havde vi haft ro på. Der var lidt uro omkring vores spidskandidater, og det kan måske have smittet lidt af på valgresultatet."

Er der en risiko ved nu at blive mindre topstyret? 

"At der måske ikke er synkronisering mellem hovedbestyrelsen og medlemmerne. Den risiko er der altid. Det er også derfor, vi har holdt kortene lidt tættere på kroppen, end vi måske ville have ønsket. Men nu er vi blevet så modne, at vi godt tør løbe den risiko."