Lørdag møder Vermund et frustreret parti. Kan hun lime de knuste drømme og forventninger?

Når Nye Borgerlige i weekenden er samlet til årsmøde, er partitoppen udmærket klar over, at det sker i skyggen af en intern utilfredshed med strategien bag den netop overståede valgkamp. Men det går det ikke "at stille sig med ryggen til og råbe ud i rummet," siger Pernille Vermund. 

På talerstolen til Nye Borgerliges årsmøde lørdag skal Pernille Vermund favne det hele – nederlagsstemningen, anklagerne, personskandalen – og give partiet ny energi. Eller med andre ord: Holde sit politiske livs mest afgørende tale ind til videre. 
På talerstolen til Nye Borgerliges årsmøde lørdag skal Pernille Vermund favne det hele – nederlagsstemningen, anklagerne, personskandalen – og give partiet ny energi. Eller med andre ord: Holde sit politiske livs mest afgørende tale ind til videre.  Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Katrine Falk Lønstrup Malte Bruhn Esben Schjørring

Når Pernille Vermund lørdag klokken ti træder op på talerstolen ved Nye Borgerliges årsmøde på Hotel Clarion i Kastrup, kigger hun ud over et landskab af knuste forventninger og bristede drømme.

Drømme om at blive folketingsmedlem. Forventninger til partiets kampagnemaskine.

Alle uindfriede.

Og mellem ruinerne går der et spøgelse rundt. Ikke fra Mette Thiesens personskandale med overfald og trekantsdrama, som man måske kunne tro. Spøgelset, der hjemsøger Nye Borgerlige, er et genfærd fra 2019, hvor lovende meningsmålinger også blev forvandlet til skuffende valgresultater, da Rasmus Paludans Stram Kurs afsporede partiets udlændingepolitiske kampagne.

Dengang fik man akkurat klemt sig over spærregrænsen med 2,4 procent af stemmerne. Denne gang stjal Inger Støjberg vinden i Nye Borgerlige sejl, og selvom partiet fik fremgang, blev de vilde meningsmålinger fra den forgangne valgperiode ikke til virkelighed.

For halvandet år siden stod Pernille Vermunds parti til at få næsten hver tiende stemme. Men ved folketingsvalget tirsdag 1. november stod der 3,7 procent ud fra liste D, da stemmerne var talt op. 

Læs også

Siden da er frustrationerne, vreden og bebrejdelserne taget til i Nye Borgerliges bagland, og de vender kritikken mod partiledelsen, som mange mener både har søsat en alt for vag kampagne og strammet topstyringen for meget.

På talerstolen skal Pernille Vermund favne det hele – nederlagsstemningen, anklagerne, personskandalen – og give partiet ny energi. Eller med andre ord: Holde sit politiske livs mest afgørende tale ind til videre.

Så stort er dramaet.

Altinget har frem mod partiets årsmøde talt med en række centralt placerede kilder i partiet. Nogle taler til citat, andre vil kun tale, når båndoptageren er slukket. Men den samstemmende diagnose er, at partitoppen har haft svært ved for alvor at skære igennem og markere sig i valgkampen. 

100 mærkesager er meget at forlange af vælgerne

En væsentlig baggrund for baglandets frustration ligger i den måde, partiet har opstillet kandidater på til folketingsvalget. Nye Borgerlige hovedbestyrelse har retten til at udpege spidskandidater, mens de lokale foreninger udpeger de øvrige på listerne.

Så længe meningsmålingerne sagde otte, ni og endda ti procent, kunne alle leve med det. Men i takt med, at opbakningen svandt ind, blev kampen for stemmer til partiet en intern stoleleg. Når der kun kan vælges én kandidat, blev partiets topstyring pludselig meget tydelig.

Allerede i sommer kunne Jyllands-Posten beskrive, hvordan fremtrædende medlemmer smækkede med døren i frustration over, hvordan partitoppen havde håndplukket og udpeget Nye Borgerliges spidskandidater.

Nye Borgerlige fejrede partiets allerførste dag i Folketinget tilbage i 2019. Denne gang har dagene oven på valget 1. november været fyldt med drama.
Nye Borgerlige fejrede partiets allerførste dag i Folketinget tilbage i 2019. Denne gang har dagene oven på valget 1. november været fyldt med drama. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Under folketingsvalget kom den kampagne, som partiledelsen havde planlagt for partiets valgkamp, samtidig i fokus. 

Den var decideret ufokuseret, mener flere.

“Når man har 100 mærkesager, har man ingen mærkesager,” som en kilde siger. 

Niels Peder Ravn, der er spidskandidat i Københavns Storkreds, “havde nok valgt tre”. 

"Vi gik til valg på et program med 100 markante borgerlige mærkesager. Det er meget at forlange af vælgerne,” siger han og peger på sin egen baggrund som reklamemand: 

“Man skal komme med nogle få, skarpe løfter til vælgerne. Vores tre skarpe løfter var vores ufravigelige krav. Men hvis de ikke taler ind i valgkampens overordnede diskurs, hjælper det jo ikke meget,” siger han. 
 
De 100 borgerlige mærkesager omtaler partiet selv som ’PLANEN for et mere borgerligt Danmark’. For læsere af lidt ældre dato vil versalerne muligvis ringe med erindringens klokke. I borgerlige kredse er det nemlig en henvisning til den store skatteplan, Poul Schlüter lancerede i 1989, og som skulle tage et fundamentalt opgør med velfærdsstaten. 

Vi gik til valg på et program med 100 markante borgerlige mærkesager. Det er meget at forlange af vælgerne.

Niels Peder Ravn, spidskandidat i Københavns Omegns Storkreds

Den blev aldrig til noget og har siden da været anset som en slags pagtens ark for mange borgerlige – en hellig, men forsvundet genstand.

Fra protest til pragmatisme 

Med 'PLANEN' var signalet fra partiledelsen, at man netop så sig selv som arvtagere af et historisk borgerligt projekt og ikke længere som det protestparti, man var kommet i Folketinget med i 2019.

Pernille Vermund skulle ikke længere bare være en “almindelig dansker”, der ville ind i politik og ruske op i det borgerlige Danmark.

Hun skulle nu være en pragmatisk partileder, der ser sig selv som en del af en blå flertalsregering og mener, at det i øvrigt er tid til at lægge de gamle borgerlige stridigheder på hylden.

På Christiansborg har det skifte gjort sig gældende i hvert fald siden sommeren 2021, hvor Vermund arbejdede hårdt i kulissen med at danne et slags blåt forhandlingsfællesskab. Det så man både under forhandlingerne om landbrugets grønne omstilling og i forbindelse med forhandlingerne om udenlandsk arbejdskraft.

Men mens Vermund vandt anerkendelse og respekt fra de andre blå partier på Christiansborg for den stil, møder den nu kritik fra baglandet.

"Der skal noget mere ledelse til” 

Taler man til baggrund med kilder i toppen af partiet, nikkes der til, at planen om de 100 mærkesager skulle have været langt mere forankret i partiet, men der tages det forbehold, at valgkampen kom så tidligt, at det var småt med tid. 

Det har været sådan et enmandsshow. Vi stod slet ikke stod nok sammen som parti med en samlet strategisk tilgang og kampagne.

Githa Nelander, folketingskandidat i Sjællands Storkreds, medlem af byrådet i Næstved Kommune

At partiets pressechef og chefstrateg, Lars Kaaber, der var drivkraft bag ved udviklingen af planen, samtidig endte med at være sygemeldt det meste af valgkampen med en diskusprolaps, peger flere også på som en svækkelse i selve valgkampen.

Ude i baglandet blev det af mange oplevet sådan, at man gik fra at være del af en fælles valgkamp til at enhver førte valgkamp for sig selv.

”Det har været sådan et enmandsshow. Vi stod slet ikke stod nok sammen som parti med en samlet strategisk tilgang og kampagne. Hvem sender vi ud forrest i forskellige situationer, hvem kan trække mandaterne, hvilken politik, hvordan skal vi markere os? Der skulle vi bare have været skarpere,” siger Githa Nelander.

Hun er folketingskandidat i Sjællands Storkreds og har tidligere været medlem af Dansk Folkeparti, men skiftede i 2020 til Nye Borgerlige, som hun nu sidder byrådet for i Næstved Kommune.  

Artiklen fortsætter efter grafikken. Opdatér siden, hvis du har problemer med at indlæse den.

Ifølge Githa Nelander er der ”ingen tvivl om”, at der fra ledelsen i partiet skulle have været lagt en mere klar strategi ud til de enkelte kandidater.

”Der skal noget mere ledelse til. Man når kun et mål, hvis man har fælles fodslag og går samme vej. Hvis man stikker ud i alle retninger, er der ingen, der når målene,” siger hun.

Også byrådsmedlem Malte Jäger medgiver, at det nok “havde været lettere med en retning, hvis den retning havde været mere snæver”. Men ellers ser han egentlig ikke grund til at være utilfreds:

“Selvfølgelig skal man trække i samme retning, men vi er også et parti, der går meget op i, at hvert partimedlem har friheden til at lægge vægt på det, vedkommende ønsker."

"Selvfølgelig inden for vores politik. Det er noget af det, der gør os til dem, vi er,” lyder det fra politikeren, der var bare lidt over 200 stemmer fra at tage det folketingsmandat, Nye Borgerlige erobrede på Fyn. Det gik i stedet til Mikkel Bjørn.

"Vi siger det, vi gør, og vi gør det, vi siger” 

Pernille Vermunds forvandling af Nye Borgerlige fra protestparti til ansvarligt indflydelsesparti bærer en stor del af skylden for det skuffende valgresultat. Det mener Henrik Lauridsen, der er lokalformand på Fyn.

“Det er simpelthen ikke partiets stil,” lyder det fra lokalformanden.

”Vi er et højrefløjsparti, og når vi lige pludselig søger så meget mod midten, kan folk ikke forstå, hvorfor de skal vælge et lille parti, der er på vej frem, i stedet for et af de større, borgerlige partier. Det må ikke ske. Vi har vores politik. Og den skal vi stå fast på,” siger  han. 

Også selvom det vil koste indflydelse?  

”Ja, for hvad er indflydelsen værd, hvis vi skal gå på kompromis med en masse ting?” 

“Så er det jo lige meget. Vi siger det, vi gør, og vi gør det, vi siger. Og så duer det ikke, hvis man pludselig går ud i en valgkamp og gør noget andet,” svarer Henrik Lauridsen.

Også folketingskandidat Malte Jäger tror på, det måske have “trukket lidt flere stemmer”, hvis stilen havde været en anden:

“Set i bagklogskabens klare lys havde det måske været smartere at fokusere lidt mere på selve politikken og lidt mindre på at være et parti, der vil passe godt ind i en borgerlig regering. 

Når vi lige pludselig søger så meget mod midten, kan folk ikke forstå, hvorfor de skal vælge et lille parti, der er på vej frem, i stedet for et af de større, borgerlige partier. Det må ikke ske.

Henrik Lauridsen, lokalformand for Nye Borgerlige på Fyn

“At holde mere fast og være lidt mindre kompromissøgende, imens valgkampen stadig var i gang. Og så holde det andet til forhandlingslokalet. For et parti som vores havde det nok trukket lidt flere stemmer,” siger Malte Jäger.

Det er dog ikke alle kilder, som Altinget har talt med, der er lige hårde over for partitoppens linje.

Nye Borgerlige skal “holde fast i vores politik, men det vigtigste er, at vi fortsat søger indflydelsen”, fastslår folketingskandidat Githa Nelander.

Hun slår dog fast, at det  er helt udelukket, at man går på kompromis, når det kommer til Nye Borgerliges tre ufravigelige krav på udlændingepolitikken.

“Der går grænsen.”

Udlændingepolitikken, der forsvandt

Stort set alle de kilder, Altinget har talt med, peger på, at Nye Borgerlige har været for dårlige til “at markere sig på egne mærkesager”. Det gælder i særdeleshed udlændingepolitikken, der forsvandt helt fra valgkampen. I stedet ”flød man bare med, hvad alle andre gjorde”, som Henrik Lauridsen siger.

Jan Købke Christensen, der var kandidat i Sydjyllands Storkreds og til daglig sidder i byrådet i Aabenraa Kommune, supplerer:

“Det var i høj grad det, som gik galt. Det er jo det, vi er kendt på. Jeg siger ikke, at det er journalisternes skyld, for det kunne vi også selv have gjort noget mere ved. Men det var jo slet ikke med i debatterne på tv, og det kræver også, at andre partier går med på den.”

Sagt på en anden måde: Det er svært for partiet at “bappe sådan en op fra slap", som Niels Peder Ravn konstaterer.

“Vi må bare sige, at vi lider hårdt under det, når vores vigtigste mærkesag – indvandringsproblematikken – ikke bliver italesat særlig meget i den politiske debat. Det drukner jo lidt, når valget handler om sundhedskrisen, selvom vi mener, at indvandringen er en del af problemet,” tilføjer han.

I stedet peger flere kandidater på, at det er Inger Støjberg og Alex Vanopslagh, der har formået at sætte dagsordenen i den borgerlige familie.

”I valgkampen er det er det jo ofte en kamp om, hvem der sætter sig på visse dagsordener. Og Liberal Alliance formåede at sætte sig på den mest grundlæggende borgerlige dagsorden, der findes, som er, at individet kan godt mere selv,” siger Malte Jäger. 

“Der er må vi anerkende, at der er kommet en Daddy, der har lagt sig ud i overhalingsbanen på især TikTok,” siger Niels Peder Ravn.

Overhalet på sociale medier

Der er dog også flere, som ærgrer sig over, at Nye Borgerlige nu er “er faldet igennem” på sociale medier.

”Vi var de førende på sociale medier for to år siden. Især Lars Boje Mathiesen (folketingsmedlem, red.). Men vi er blevet overhalet af de andre,” siger Henrik Lauridsen.

Det hænger sammen med, at partiet er blevet for ”mainstream” og ”for fine i kanten”, mener han.

Netop den pointer peger Lars Boje Mathiesen også i et opslag på Facebook, hvor han skriver, at partiet måske også blev for “fint, mainstream og slap til ære for Papes- og Ellemanns statsminister drømme”.

Artiklen fortsætter efter facebookopslaget.

Men spørger man folketingsmedlemmet selv, skyldes den manglende synlighed i mediebilledet dog først og fremmest, at mange journalister har fokuseret på sager, der ikke handler om politisk substans.

“Jeg har fået flere henvendelser fra journalister i det seneste halvandet døgn om Mette Thiesens personsag end i hele valgkampen. Det er da meget sigende, og jeg synes, medierne har haft en pinlig dækning af valgkampen.” 

Overfor Altinget understreger Lars Boje Mathiesen, at han hilser al intern kritik velkommen, og at han glæder sig til at dele “gode og dårlige erfaringer.”

Men han bakker fuldtonet op om formandens parlamentariske linje. 

“I 2019 var blå blok ramt af totalt kaos og opløsning, og derfor har vi lagt mange timer og meget energi i at få det til at hænge sammen som fælles projekt i forsøget på at vippe Mette Frederiksen af pinden - velvidende, at det ville koste lidt i målingerne. Men vi er ikke dannet for at være et parti. Vi er dannet for at redde Danmark fra at gå i den forkerte retning," siger Lars Boje Mathiesen.

Han understreger, at han kun taler på egne vegne, da han hverken er medlem af forretningsudvalget eller ledelsen på Christiansborg. 

Vermund: Svært at få udlændingepolitik til at fylde i valgkampen

Altinget har forelagt kritikken fra baglandet for partiformand Pernille Vermund. Men hun mener ikke, der er blevet begået fejl i forhold til partiets strategi.

“Man skal altid lytte til kritik. Vi har vores valgoplæg med 100 mærkesager, som vi går til valg på. Og så har vi over for vores kandidater indskærpet syv områder, vi skulle fremhæve alt efter debatternes emner. Og så giver det jo ikke mening at tale om asylpolitik, hvis emnet er unges mistrivsel. Vi skal tale ind i det, der bliver spurgt om.” 

Vi er et konstruktivt parti, der vil arbejde for, at de andre skal overtage vores politik. Derfor går det ikke at stille sig med ryggen til og råbe ud i rummet.

Pernille Vermund, partistifter og -formand

Men har du været god nok til at sætte udlændingepolitikken øverst på dagsordenen?

“Der er ingen tvivl om, at det har været svært at få den dagsorden til at fylde. Det har været et reelt problem, at emnet har været næsten fraværende i de store tv-debatter, så der er ingen tvivl om, at det har været en sag, der har været  svær at komme igennem med. Men jeg tror nu alligevel på, at mange danskere kender os for vores udlændingepolitik. Jeg er mere bekymret for, at folk har en forkert opfattelse af, hvad vi rent faktisk mener. Når jeg kommer ud og fortæller, så er der mange, der siger: ‘Nå ja, det er jo bare sund fornuft, at vi vil sætte krav.’.”

Nogle af de kilder, Altinget har talt med, kritiserer, at I er blevet for tætte med for eksempel V og K. Er I blevet for pragmatiske?

“Det er fuldstændig rigtigt, at vi af de andre partier bliver omtalt som et konstruktivt parti, man har tillid til. Det står i modsætning til valgkampen 2019, hvor vi blev hældt ned af brættet, som om vi var i båd med Stram Kurs. Så hvis man har et problem med det, så skal man ikke være i Nye Borgerlige. Vi er et konstruktivt parti, der vil arbejde for, at de andre skal overtage vores politik. Derfor går det ikke at stille sig med ryggen til og råbe ud i rummet.”

Flere kilder kritiserer, at Nye Borgerlige er rykket tættere på de andre partier i blå blok. Men
Flere kilder kritiserer, at Nye Borgerlige er rykket tættere på de andre partier i blå blok. Men "hvis man har et problem med det, så skal man ikke være i Nye Borgerlige", svarer Pernille Vermund. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Der er brug for en ny fortælling til årsmødet

Valget endte for Nye Borgerlige på en valgaften, hvor Mette Thiesens kæreste både overfaldt en medarbejder og smed en øl i hovedet på en anden. Den episode står i dag frem som kulminationen på en valgkamp, der aldrig rigtig kom i gang.

Historier om kandidater, der skifter til Dansk Folkeparti er begyndt at pible op. Ligesom der hen over sommeren har været udskiftning blandt medarbejderne på Christiansborg. Der er kommet ny sekretariatschef, og senest har partiets cheføkonom også søgt andre græsgange.

I partitoppen er man udmærket klar over, at partiet skal holde årsmøde, mens man befinder sig i en kritisk fase. Man er ikke længere ny og provokerende, men man har heller ikke udsigt til at spille en hovedrolle i denne valgperiode, som man havde håbet på. En bred borgerlig regering, som var partiets håb, er en af de få regeringskonstellationer, man kan udelukke.

Når Pernille Vermund træder op på talerstolen, er der med andre ord brug for en ny fortælling, der kan puste energi i partiet igen, også selvom man står for endnu politisk ørkenvandring.

Og som kan lime de knuste drømme og forventninger sammen til et bæredygtigt parti.

Den position har hun ikke stået i før.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Vermund

MF (NB), stifter og formand, Nye Borgerlige
cand.arch. (Kunstakademiets Arkitektskole 2001)

Lars Boje Mathiesen

MF (NB)
lærer