Markedet for landsindsamlinger falder: "Det her er kampen om de frivillige"

Selvom der er historiske mange foreninger på gaden med raslebøsserne, faldt det samlede marked for landsindsamlinger med otte procent i 2018. Det viser en gennemgang af organisationernes indsamlingsregnskaber, foretaget af Altinget.

I 2017 fik ngo'erne tilsammen 118,7 millioner kroner i raslebøsserne, mens den samlede indtægt faldt til 107,2 millioner kroner sidste år. 

Ifølge Isobros generalsekretær, Mette Grovermann, er det ikke overraskende, at markedet for landsindsamlinger oplever et fald.  

"Jeg tror, det er en naturlig udvikling, at markedet for landsindsamlinger kan ændre sig, når vi ser eksempelvis de digitale indsamlinger vinde frem i de her år," siger hun.  

Det her handler ikke om kampen om danskernes penge. De får stadig det samme I indsamlingsbøssen. Det her er kampen om de frivillige.

Stig Fog
Selvstændig indsamlingskonsulent

Udviklingen falder sammen med, at der er kommet flere foreninger, som kimer dørklokker for en god sag. Det sker, efter en ny indsamlingslov har åbnet markedet for flere aktører.

I 2015 indsamlede syv foreninger således i alt 116 millioner, mens hele 12 skulle deles om 107,2 millioner kroner i 2018. Landsindsamlingernes gennemsnitlige omsætning er derfor faldet fra 16,5 millioner kroner til 8,9 millioner kroner i løbet af ganske få år.

Samtidig viser tallene, at det særligt er de nye landsindsamlinger, der har svært ved at få fat. For mens Kræftens Bekæmpelse fik hele 33,5 millioner kroner, lykkedes det blot Læger uden Grænser at indsamle 4,7 millioner kroner. Efter flere år med svigtende resultater har Læger uden Grænser nu taget konsekvensen og lukket ned for sin landsindsamling.

Kampen om de frivillige
Intet tyder imidlertid på, at det er danskernes støttelyst, der er vigende.