Finansministeriet forudser, at 30.000 danskere vil kvitte arbejdslivet før pensionsalderen

Senest slog hun i forbindelse med Folketingets åbning fast, at velfærdsstaten hænger i en tynd tråd, hvis ikke alle, der kan arbejde, også gør det.

"Hvis tendensen til mere fritid i stedet for arbejde bliver større, så skal vi danskere med åbne øjne kigge på hinanden og sige, vil vi så bruge færre penge på sundhed, på skolen eller på klimaforandringerne eller noget fjerde," sagde hun.

Ifølge Finansministeriet er der dog i de aktuelle fremskrivninger af dansk økonomi taget højde for den forventede stigning.

Men spørger man Henrik Ramlau-Hansen, er der risiko for, at ministeriet undervurderer udviklingen. 

Han skønner, at halvdelen af befolkningen vil have mulighed for at gå på pension før tid om 40 til 50 år. Til sammenligning svarer Finansministeriets tal til, at omkring 13 procent af dem, der til den tid er mellem et til fire år fra pensionsalderen vælger at gøre det.

"Der er en betydelig risiko for, at man regner for optimistisk med hensyn til, hvor meget man kan få folk til at arbejde i længere tid," siger han.

Pensionsselskaber oplever modsat tendens

Landets største pensionsselskab, PFA, kan dog foreløbigt ikke genkende tendensen. Tværtimod er den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder blandt PFA's kunder steget fra lidt over 66 år i 2013 til 67 et halvt år i dag. 

"Vi oplever, at folk ønsker at fortsætte med at arbejde, hvis vilkårene er de rigtige. Eksempelvis hvis de får mulighed for at få et mere fleksibelt job eller have færre timer. Det er ikke økonomien, der spiller ind, men ligeså meget ønsket om at bevare sit netværk," siger velfærdschef Jesper Brask Fischer og understreger, at det netop gælder for gruppen med lange uddannelser og størst formue.

"Det er helt rigtigt, at vores pensionsformuer er vokset og stadig vokser, så flere på sigt får mulighed for at stoppe før tid. Men der er stor forskel på at have muligheden og så rent faktisk gøre det," forklarer han.

Samme melding kommer fra Velliv, der dog peger på, at udviklingen stiller nye krav til virksomhederne for at fastholde seniorerne, der ellers vil have råd til at stoppe helt.

"Mange flere vil få muligheden for at trække sig før tid, men det er også vores erfaring, at folk gerne vil fortsætte, hvis arbejdspladsen tilbyder de rigtige rammer. Her har virksomhederne en stor opgave," siger cheføkonom Jens Christian Nielsen.

Det er folk højest i jobhierarkiet og uddannelseshierarkiet, der har råd til det, fordi de har stor pensionsopsparing og en større friværdi og fri opsparing

Lars Andersen
Direktør, AE-rådet

AE-Rådet: Langt fra alle har muligheden

Selv om udviklingen endnu ikke har taget fart, er den dog værd at holde øje med for politikerne, lyder det også fra AE-Rådet.

Her hæfter direktør Lars Andersen sig ikke mindst ved, at der er en væsentlig social skævhed i, hvem der har råd til at trække sig tilbage før tid.

I en analyse tidligere på år konkluderede AE-rådet, at det især er gruppen med høje uddannelser, der har muligheden.

"Dem, der har store pensionsopsparinger, har høje uddannelser og har tjent godt på arbejdsmarkedet, de har også i større udstrækning end almindelige lønmodtagere mulighed for at trække sig tidligere tilbage," siger direktør Lars Andersen og fortsætter:

"Det er folk højest i jobhierarkiet og uddannelseshierarkiet, der har råd til det, fordi de har stor pensionsopsparing men også en større friværdi og fri opsparing."