Dragsted: Mette Frederiksens nye filosofi er et absurd brud med socialdemokratisk historie

Venstres pris

"Vi har ikke engang set det hele. Vi ved, de vil sænke skatten for virksomhedsarvinger, men vi ved ikke, hvad der kommer oven i. Vi ved ikke, hvad Venstre er blevet lovet. Er det skatten på arbejdsfri kapitalindkomster, der skal yderligere ned? Er det topskatten, der skal sænkes yderligere?" spørger Dragsted.

For Enhedslistens frontperson drejer det sig ikke kun om konsekvenserne her og nu, men mindst lige så meget om den strategiske ændring af hele den politiske spilleplade:

"Det her er ikke alene noget, der på kort sigt har en betydning for velfærden. Det er også noget, der underminerer socialdemokraternes egen fortælling om, hvilken forskel de gør. For når de er med til at sænke topskatten, hvorfor kan en kommende borgerlig regering så ikke helt afskaffe den?"

"Det er de langsigtede konsekvenser, jeg er allermest bekymret for. Hvad betyder det for folks måde at orientere sig på i politik? Hvad betyder det her for at få tegnet nogle klare skillelinjer op mellem højre-og venstrefløjen?"

Det yderste mandat

Efter den fornyede uro i Alternativet føler flere af de socialdemokratiske ministre sig på deres side bekræftet i, at det havde været umuligt at bygge på et meget snævert flertal, hvor det yderste mandat hang på Radikale eller den nu afhoppede alternativist Theresa Scavenius.

Vi er i hård opposition nu. Men formålet er at komme tilbage til nyt samarbejde mellem socialdemokraterne og venstrefløjen

Pelle Dragsted
Politisk ordfører, Enhedslisten

Kan du ikke forstå, at socialdemokraterne ikke ville basere en regering på et enkelt ustabilt mandat?

"Jeg tror da, at socialdemokraternes oplevelse med Radikale Venstre i sidste valgperiode har spillet ind. Radikale endte jo med at vælte Mette Frederiksens regering, og socialdemokraterne så dem som en meget ustabil samarbejdspartner."

"Men Radikale var jo forsmåede over ikke at være i regering, og jeg tror, man kunne have opnået et samarbejde med dem, hvis de var blevet inviteret med efter sidste valg."

"Nu har socialdemokraterne i stedet baseret SVM-regeringen på Jon Stephensen og alle mulige andre wild cards hos Moderaterne"

De skuffede vælgere

Dragsted har blikket rettet mod andre lande i Europa, hvor socialdemokraterne ligesom i Danmark er gået i regering med de borgerlige. Han ser erfaringerne som dystre:

"Jeg frygter virkelig en desillusionering blandt centrum-venstre vælgerne. Det ser man de steder ude i Europa, hvor socialdemokraterne indgår i et teknokratisk samarbejde med højrefløjen. Der sker en afmatning eller en styrkelse af højrepopulistiske kræfter. Det er jeg enormt bekymret for."

Risikerer I ikke at blive helt marginaliseret, hvis socialdemokraterne går efter at fortsætte SVM-regeringen efter næste valg?

"Nej, for vi har til gengæld fået en meget bred bane at spille på. Der er rigtig mange socialdemokratiske vælgere, der ikke forstår, hvad fanden der blev af 'velfærd før skattelettelser'. Her spiller både Enhedslisten og SF en vigtig rolle som tilflugtssted for de mange mennesker, der er skuffede over Mette Frederiksen."

"Der sker meget store og pludselige opbrud i dansk politik i disse år. Regeringen har tabt mellem syv og ni procentpoint siden valget, så selv hvis Radikale går med i regeringen efter næste valg, er der langt til et flertal. Venstrefløjen står til gengæld historisk stærkt, SF og Enhedslisten har samlet mellem 20 og 25 procents opbakning i målingerne."

Gammel kærlighed

Overraskelsen over Mette Frederiksens nye kurs har dog på ingen måde fået Enhedslisten til at opgive idéen om et nyt tæt samarbejde med socialdemokraterne:

"Vi er i hård opposition nu og ønsker at regeringen skal falde så hurtigt som muligt. Men formålet er at komme tilbage til nyt samarbejde mellem socialdemokraterne og venstrefløjen. Det er vi helt parat til, hvis grundlaget er det rigtige."

"Jo mere vi på venstrefløjen kan fremstå som en samlet blok, des større chance er der for, at vi efter næste valg kan få styrken til at definere, hvem der skal regere det her land."

Drømmen en samlet venstrefløj

Pelle Dragsted har i flere år arbejdet for et nært samarbejde mellem SF, Enhedslisten og Alternativet. Tidligere kaldte han det "forandringsblokken", senest har betegnelsen været "håbets akse". Indtil videre har det været en teoretisk konstruktion.

Du bliver med at have den strategi, men der er jo aldrig kommet bukser ud af det skind?

"Både og. Sammen med SF formåede vi at spille en meget indflydelsesrig rolle i sidste regeringsperiode. Når SVM-regeringen i dag er presset på klimaområdet, er det, fordi vi har en klimalov og et klimaråd. Det var ting, vi fik gennemført under strid socialdemokratisk modvind."

"Nu er det endnu mere aktuelt med et tæt samarbejde mellem SF, Enhedslisten og Alternativet. Hvis der skal være et håb for centrum-venstre vælgerne om at forandre noget, er vi nødt til at stå sammen. Den opgave kan hverken vi, SF eller Alternativet løse alene."

"Det her er også et signal fra min side om, at jeg ikke kommer til at bruge tid på at rivalisere med Alternativet og SF. Ikke et minut."

Presset udefra

Er der i det hele taget nogle politikområder, hvor Enhedslisten kan være med i forlig med SVM-regeringen?

"Absolut. Vi er med i en adskillige forlig, ikke mindst på det grønne område.

Vi er med i den største aftale om havvind i danmarkshistorien, hvor vi var med til at sikre et statsligt medejerskab. Vi er også med i havplanen, en slags lokalplan for havet, og vi var med i aftalen om at lagre CO2. Og i uddannelsespolitikken har vi mange fælles dagsordener med Mattias Tesfaye (undervisningsminister, red.)."

Men man kan også sikre sig indflydelse uden for forligslokalet, understreger Dragsted:

"Politisk indflydelse er ikke kun noget, man henter ved et forhandlingsbord. Når regeringen har trukket følehornene tilbage omkring forringelser af seniorpensionen, så er det også et resultat af den meget stærke modstand de mødte i striden om store bededag."

 "En opposition kan presse en regering, både til at foretage sig ting og til at lade være med at foretage sig ting."

Vi har ikke samme evne til at mobilisere, hvis vi sammenligner med DKP's velmagtsdage, men vi er til stede i fagbevægelsen på alle niveauer

Pelle Dragsted
Politisk ordfører, Enhedslisten

Svag organisation

Den yderste venstrefløj har altid kun set arbejdet i Folketinget som en del af kampen. Eksempelvis havde et parti som DKP i perioder ret stor indflydelse på trods af få mandater i Folketinget, fordi kommunisterne havde en meget stærk organisation. Det har Enhedslisten aldrig opnået.

Valgkampen viste vel, at der ikke er særlig mange kræfter i Enhedslistens organisation?

"Vi har ikke samme evne til at mobilisere, hvis vi sammenligner med DKP's velmagtsdage, men vi er til stede i fagbevægelsen på alle niveauer."

"Det er klart, at den muskel skal styrkes. Det er fuldstændig afgørende for Enhedslisten både at arbejde parlamentarisk og være til stede i folkelige bevægelser som fagbevægelse, lejerbevægelse og klimabevægelse."

"Nyere historie viser, at folkelige bevægelser kan skabe politik: Vi så det med de unge, der klimastrejkede, og vi så det med den forældrebevægelse, der var med til at sikre skridt mod minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Lige nu strømmer det ind med medlemmer i Enhedslisten, det giver mig håb om, at vi kan bygge det op igen."

Pelle Dragsted overtog rollen som politisk ordfører i Enhedslisten for mindre end to måneder siden, men han har i mere end et årti været en helt central skikkelse i partiet.