11. oktober 2021 kl. 12.15

Nyt lovforslag kan øge særlig erhvervsskat med 30 procent

En ændring i reglerne for dækningsafgiften betyder, at virksomhederne i de kommuner, der opkræver skatten, får en ekstraregning på 800 millioner kroner. Den potentielle ekstraregning til virksomhederne møder kritik fra flere erhvervsorganisationer.

Rådhuset i Ballerup. Ballerup er en af de kommuner, der opkræver den maksimale dækningsafgift på 10 promille. Virksomhederne i Ballerup følger derfor spændt med, hvad deres regning bliver i 2022, når de nye ejendomsvurderinger kommer.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Peter Ingemann Nielsen

Journalist

Christoffer Lund-Hansen

Erhvervsredaktør

Størstedelen af dansk erhvervsliv hader den. Og to tredjedele af landets kommuner har afskaffet den.

Men hvis man er virksomhedsejer i den tredjedel af kommunerne, der stadig opkræver dækningsafgift, kan man se frem til at betale endnu mere i erhvervsskat i 2022.

Normalt betaler virksomhederne årligt cirka 2,3 milliarder kroner i dækningsafgift. Men fra 2022 vil et nyt lovforslag - såfremt det bliver stemt igennem - betyde, at den regning stiger til 3,1 milliarder kroner.

Lovforslaget er en del af regeringens lovprogram for folketingsåret 2021-2022.

Dækningsafgiften er en særlig erhvervsskat, som virksomheder i 34 af landets kommuner skal betale i 2022 ud fra deres grundværdi. I 2021 indkrævede 37 kommuner dækningsafgift.

Kommunerne bestemmer selv, om de vil opkræve dækningsafgiften eller ej. Det er primært hovedstadskommunerne og de store provinskommuner, der opkræver skatten.

Lovforslaget

Lovforslaget "Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven" havde høringsfrist 1. oktober.

Forslaget indeholder blandt andet:

En fastsættelse af en kommunespecifik afgiftspromille for 2022 samt regler om, at kommunerne for årene 2023-2028 ikke vil kunne fastsætte en højere promille end for 2022.
Den maksimale dækningsafgiftspromille hæves fra 10 til 11.
En særlig stigningsbegrænsningsregel i kombination med en bundgrænse, der skal sikre, at forskellen mellem den foreløbige og den endelige dækningsafgift bliver så lille som mulig, fordi de offentlige ejendomsvurderinger er forsinket.
En ændring af opkrævningstidspunktet, så første rate for 2022 først skal betales i marts i stedet for januar.

Finans Danmark kritiserer forslag

Stigningen på 800 millioner kroner svarer til en stigning på mere end 30 procent. Og det er for voldsomt, mener Finans Danmark, som har afgivet et høringssvar med argumenter imod lovforslaget.

"De øgede omkostninger kan have stor betydning for den enkelte virksomhed, for eksempel mindre butikker, hvor stigninger i dækningsafgiften kan slå igennem i lejen. En væsentlig stigning kan også påvirke værdien af en ejendom negativt, hvilket kan få betydning for belåningsmulighederne for ejeren af ejendommen," skriver Finans Danmark i sit høringssvar.

Dækningsafgiften blev tidligere beregnet ud fra forskelsværdien mellem ejendomsværdien og grundværdien, men fra 2022 beregnes skatten udelukkende på baggrund af grundværdien.

Men de offentlige vurderinger for erhvervsejendomme er forsinket, og derfor ved virksomhederne ikke endnu, hvad de skal betale til kommunekassen. Og det er et problem, skriver Finans Danmark.

"Der vil gå en årrække, før vurderingerne er klar, hvor opkrævningen af dækningsafgiften er foreløbig, hvorfor der for nogle ejendomme kan vente en stor ekstraregning, når den nye vurdering ligger klar. Det er derfor vigtigt, at man prioriterer en færdiggørelse af erhvervsvurderingerne, så der kan skabes klarhed om beregningsgrundlaget for dækningsafgiften."

DI: I 2022 vil dækningsafgiften gøre ekstra ondt

Også DI, som er modstander af dækningsafgiften, har afleveret et høringssvar til lovforslaget om ændringen af dækningsafgift. Og også i Industriens Hus har man flere betænkeligheder ved de ændringer, der er lagt op til.

Som udgangspunkt har DI ikke noget imod, at beskatningen ændres fra forskelsværdi til grundværdi, men man skal være opmærksom på, at det har konsekvenser, lyder det.

"Et ændret beskatningsgrundlag for dækningsafgiften påvirker virksomhedstyper forskelligt, hvorfor sandsynligheden for at enkeltvirksomheder oplever dramatiske stigninger i dækningsafgiften bliver større," skriver DI i sit høringssvar.

Interesseorganisationen er særligt bekymret for de virksomheder, der har været hårdt ramt af regeringens coronanedlukninger.

"DI forventer, at dækningsafgiften i 2022 kommer til at gøre ekstra ondt på en masse virksomheder, som ikke alle er kommet lige godt ud af coronakrisen – det gælder blandt andet, og helt uforskyldt, turisme- og oplevelsesøkonomien i Hovedstadsområdet, som samtidig er den del af landet, hvor der i særklasse også opkræves mest i dækningsafgift," skriver DI og fortsætter:

"Fra ét år til det næste stiger virksomhedernes gennemsnitlige dækningsafgift med 30 procent. Og for den enkelte virksomhed kan ekstraregningen blive mange gange højere."

Stigningen på 800 millioner kroner forudsætter, at kommunerne ikke ændrer i deres dækningsafgift. Det er kommunerne frit for enten at sænke eller helt afskaffe erhvervsskatten. For eksempel har Holbæk Kommune netop besluttet at afskaffe dækningsafgiften fra og med 2022.

Politik har aldrig været vigtigere