Økonomiske vismænd: Uden høj CO2-afgift bliver det dyrt at nå klimamålet

Selvom det for samfundet nok er en overkommelig pris, kommer nogle dog til at betale for at nå klimamålet: Det anslås nemlig i rapporten, at oksekød og mejeriprodukter vil stige med omkring 10 procent, mens benzin og diesel vil stige med 20 procent med en CO2-afgift på 1200 kroner i 2030.

Dyrt at holde landbrug fri
En så høj CO2-afgift vil også vende op og ned på beskæftigelsen i nogle brancher: Landbruget vil for eksempel miste hver fjerde ansatte, hvilket svarer til 15.000 job, der så vil søge over i andre brancher, ifølge beregningerne.

Ønsker politikerne at skåne landbruget for den øvelse og holde landbrugets klimagasser fri, så viser beregningerne, at det øvrige samfundets regning vil stige fra fire til 12 milliarder kroner – og CO2-skatten for resten af økonomien skal op mod 3000 kroner per ton udledt for at nå klimamålet i 2030.

“Man kan godt nøjes med at regulere den øvrige økonomi og forsøge at skåne landbruget. Det bliver bare en helt del dyrere samlet set,” siger Lars Gårn Hansen.

Sammenlignet med tidligere beregninger fra Klimarådet, regeringen og Cepos, viser den nye rapport dog, at det er blevet markant billigere for samfundet at nå klimamålet i 2030.

Det skyldes blandt andet, at der er truffet beslutninger, der får os tættere på målet end de tidligere beregninger, men også at ny data, viden og en bedre model for samfundsøkonomien gør økonomerne klogere på effekterne.

CO2-afgift er mere sikkert
Ifølge økonomiprofessor Lars Gårn Hansen er deres beregninger og model for økonomien i det danske samfund det bedste bud, der nu er på prisen på at nå klimamålet.

”Det er ikke overraskende for økonomer, at tilskud er en dyrere vej at gå end afgifter. Det interessante er, hvor meget dyrere. Og vores beregninger viser, at det faktisk er væsentlig dyrere at gå tilskudsvejen,” siger han.

Lars Gårn Hansen fortæller, at økonomer har god erfaring med at analysere, hvordan prisændringer påvirker adfærd. Til gengæld er det meget mere usikre klimaberegninger, som ofte ligger bag, når politikere giver tilskud til en udvalgt teknologi.

”Så hvis man går efter at få sikkerhed om, at vi når klimamålet, så er CO2-afgiften formodentlig det bedste, man kan satse på,” tilføjer han.

Derfor er meldingen fra formandskabet også entydigt, at regeringen skal se at få meldt ud, at der kommer en ensartet CO2-afgift. Jo tidligere virksomheder og forbrugere får sikkerhed, om hvilke priser der vil gælde, jo før vil de begynde at investere efter det, lyder det.

”Lige nu er den vej, man har valgt meget usikker, for skal de forskellige klimaaftaler fra det seneste år for eksempel genbesøges, fordi de ikke leverer nok? Den usikkerhed gør, at virksomheder udskyder investeringer, og de som ikke kan udskyde dem, risikerer at lave fejlinvesteringer,” siger miljøvismanden.

Slår man ind på vejen med en høj CO2-afgift, er det dog heller ikke uden usikkerhed.

Satser stort på ny teknologi
På kort sigt vil man ud og skulle finde lidt flere penge til statskassen andre steder, fordi vismændene i bytte for den nye CO2-afgift vil afvikle alle energiafgifterne.

”Det, som dog vil ske over tid med den her konstruktion, er, at når man skruer op for CO2-afgiften frem mod 2050, så vil dens provenu forsvinde igen, fordi vi ender med ikke at skulle have nogle CO2-udledninger. Så på sigt skal man ud for at finde flere af pengene til statskassen et andet sted,” siger Lars Gårn Hansen.

En anden ting er, at de nye beregninger bygger på et betydeligt potentiale i fangst og lagring af CO2, også kaldet CCS (carbon capture and storage). Faktisk vil en tredjedel af alle de resterende reduktioner for at nå klimamålet i 2030 komme fra CCS, ifølge vismændene.

Det er på niveau med regeringens skøn for den nye teknologi, men der er stadig stor usikkerhed om prisen og potentialet i CCS.

Det anerkender vismændene også, selvom teknologien fylder så meget i deres analyse.

Hvad sker der så, hvis CCS viser sig at være dyrere eller hvis potentiale er mindre?

”Så bliver CO2-afgiften højere, og så skal resten af samfundet reducere mere for at klimamålet nås. CCS er et af de elementer, der er mest usikkerhed omkring, og det fylder en del. Ifølge vores beregninger er det samtidig lige præcis ved 70 procents målsætningen, at den bider. Det er ikke en teknologi, der ville have betydet lige så meget, hvis klimamålet var 60 procent."