Omkring hver fjerde ansatte i landbruget står til at miste deres arbejde, hvis regeringen følger anbefalingen fra de miljøøkonomiske vismænd om en ensartet CO2e-afgift.

Det er vurderingen fra vismændene, der i en ny analyse foreslår at indføre en ensartet beskatning på tværs af alle erhverv på 1.200 kroner pr. ton CO2-ækvivalenter, hvis de eksisterende energiafgifter samtidigt udfases.

Det vil være den billigste måde for samfundet rent økonomisk at opfylde klimalovens mål om at reducere udledningerne af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Men for landbruget vil det medføre et fald i beskæftigelsen på cirka 13.000-15.000 årsværk eller cirka en fjerdedel, mens beskæftigelsen i fødevareindustrien vurderes at falde med cirka 4.000 årsværk, svarende til otte procent.

“Faldet i produktionen og beskæftigelsen i landbruget og fødevareindustrien skyldes, at denne sektor udleder meget, har begrænsede reduktionsmuligheder, eksporterer relativt meget og derfor rammes hårdt i den internationale konkurrence af drivhusgaseffekten,” skriver Det Miljøøkonomiske Råd i sin analyse.

Hvis ikke de eksisterende energiafgifter udfases, vil afgiften skulle være på omkring 1.000 kroner pr. ton CO2e i 2030 for at sikre, at målsætningen på 70 procent nås.

Røde tal på bundlinjen
Rådet fremlægger flere forslag til, hvordan man kan afbøde konsekvenserne for landbruget, blandt andet ved at indføre et såkaldt outputbaseret fradrag. Men miljøvismændene gør klart, at de anbefaler den ensartede co2-afgift for alle erhverv – uden undtagelser.

“Man kan godt nøjes med at regulere den øvrige økonomi og forsøge at skåne landbruget. Det bliver bare en helt del dyrere samlet set,” siger miljøvismand Lars Gårn Hansen, der er professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet.

Landbrug & Fødevarer mener, at konsekvenserne for erhvervet vil være endnu større.