OK21-slutspurt: Her er knasterne, når rammerne skal sættes for de ansatte i regionerne

OPTAKT: Fredag bliver slutspurten sat ind, når overenskomsterne for de regionalt ansatte bliver forhandlet. Hvilke spørgsmål mangler stadig at blive afklaret, og hvor er de to forhandlingsparter allerede tæt på enighed? Altinget giver dig et kort overblik.

Placeholder image
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Hvordan skal arbejdsvilkårene se ud for blandt andet sygeplejerskerne de kommende tre år?

Det er noget af det, der er på forhandlingsbordet, når Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer lønmodtagerne. Fredag starter de afsluttende forhandlinger om overenskomst på det regionale område.

Når parterne sætter sig til bordet, er lønnen det helt store emne. Det vurderer Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker på FAOS-instituttet på Københavns Universitet.

Grunden til, at lønnen igen i år er i fokus, skal findes i en stram økonomisk ramme, som forhandlingerne skal holde sig indenfor. Den stramme ramme er i store træk på grund af corona, og når økonomien kræver en begrænset forhandlingsramme, er det ifølge Nana Wesley Hansen altid lønnen der vil have mest fokus.

Men hvilke andre ting vil komme på bordet, når der skal findes en overenskomstramme for alle ansatte i landets fem regioner? Altinget giver dig her et overblik:

Hvad er det egentlig for nogle krav parterne har til en aftale?

Fakta

Forhandlingsfællesskabet (lønmodtagerne)
- Gælder både kommuner og regioner

  • Generelle, procentuelle lønstigninger, der som minimum indebærer en sikring af reallønnen
  • Reguleringsordningen videreføres
  • Midler til et lavtlønsprojekt og til et ligelønsprojekt til særlige kvindedominerede grupper
  • Midler til organisationsforhandlingerne
  • En fortsat fælles forpligtende indsats for forbedret arbejdsmiljø på de
  • kommunale arbejdspladser inden for en uændret økonomisk ramme
  • En styrket og forpligtigende seniorindsats, der fastholder seniorer på arbejdsmarkedet samt understøtter et langt og godt arbejdsliv
  • Forbedrede muligheder for fuldtids- og helårsbeskæftigelse, herunder at udgangspunktet er, at nyopslåede stillinger slås op på fuld tid
Alle krav til Danske Regioner

Danske Regioner (arbejdsgiverne)

  • Et aftaleresultat skal holdes indenfor en samfundsøkonomisk ansvarlig
  • ramme, og skal være robust i forhold til at kunne håndtere en afdæmpet
  • privat lønudvikling i perioden
  • Overenskomster og aftaler skal understøtte, at patientfokus er omdrejningspunktet for både organisering, ledelse, behandling og pleje, og som samtidig sikrer fokus på høj effektivitet og kvalitet
  • Eventuelle til rådighed værende lønmidler kan anvendes til at fremme
  • centrale dagsordener, der understøtter udviklingen og opgavevaretagelsen i sundhedsvæsenet
  • Rammeaftale om seniorpolitik moderniseres med fokus på en mulighedsbaseret tilgang på området.
  • Aftale om fravær af familiemæssige årsager, herunder rettigheder i forældreorlovsperioden, drøftes med henblik på at fremme ligestilling.
Alle krav fra Danske Regioner

LÆS OGSÅ: Regioner kræver mere fleksibilitet af sygehuspersonale

Hvilke knaster er tilbage i forhandlingerne - og hvad er den største udfordring?
Selvom forhandlingerne forventes at være i slutfasen, er der stadig nogle knaster, som mangler at falde på plads. Når den økonomiske ramme er stram, vil der ifølge Nana Wesley Hansen ikke være det store tilbage at forhandle med, når lønnen er forhandlet.

Det vil helt naturligt lægge en dæmper på muligheden for at komme igennem med blandt andet arbejdsgivernes ønske om større arbejdsfleksibilitet fra eksempelvis sygeplejerskerne.

Sygeplejerskerne stiller sig i forvejen skeptiske overfor netop det krav, fordi der i forvejen er et stigende arbejdspres i regionerne.

”Man skal huske på, at de arbejdstidsregler, der er i dag på området, er med til at passe på lønmodtagerne, så de ikke bare bliver kastet rundt i systemerne,” siger Nana Wesley Hansen, der mener, at blandt andet de to ting, som strider mod hinanden, er med til at gøre forhandlingerne svære.

Ligeledes vil arbejdsgiverne gerne, at der bliver kigget på lægernes karriereveje. Det handler det om et opgør med den ”naturlige karrierevej”, hvor man på sigt bliver overlæge. Det forventes, at der vil komme et stigende antal af læger i de kommende år, da der er en stor efterspørgsel efter dem. Og derfor er der ikke udsigt til, at alle kan blive overlæger.

Derfor ønsker Regionerne, at lægernes stillingsstruktur bliver bedre tilpasset til de rammer, der er i sundhedsvæsnet, hvor man samtidig gør det attraktivt at blive læge, selvom man ikke nødvendigvis bliver overlæge på sigt.

Hvad er man allerede enige om?
Mens der stadig er nogle knaster tilbage, er parterne allerede enige om, at reguleringsordningen i den nuværende overenskomst, skal videreføres. Ordningen er med til at sikre et parallelt løb mellem lønnen i det offentlige og det private.

Det er det private arbejdsmarked, hvor de konkurrenceudsatte erhverv er, der skal lægge niveauet for lønudviklingen.

Hvad er det mest interessante at holde øje med, når der kommer en aftale?
Fordi lønnen er det helt store spørgsmål, er det også det, som Nana Wesley Hansen fremhæver, som det mest interessante at lægge mærke til, når aftalen falder på plads.

Hun er specielt optaget af, hvad den procentuelle lønstigning bliver over de næste tre år. I den nuværende overenskomst, som udløber 1. april i år, er der en general lønstigning på 6,1 procent, som de regionalt ansatte har fået over de seneste tre år.

Det vil dog formentlig også ende med at blive en aftale, hvor ikke alle ønsker til løn kan opfyldes, siger Nana Wesley Hansen.

”Jeg tror, at det vil være en aftale, som ikke indfrier de ønsker, som særligt nogle grupper har til løn,” siger hun og tilføjer, at hun ikke regner med, at sygeplejerskerne, som har kæmpet hårdt for en ekstra lønstigning, skal regne med at få det ønske opfyldt.

”Men alt det må tiden jo vise, når forhandlingerne er afsluttet,” afslutter hun.

Hvor lang tid forventes slutspurten at tage?
Det er ikke til at vide, hvor lang tid, der kommer til at gå, før der kan præsenteres en aftale. Men der er intet, der tyder på, at det ikke ender med et forlig mellem de to parter. Ligesom på det statslige og kommunale arbejdsmarked, har der ikke været nogen form for optræk til konflikt mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne.

 

Omtalte personer

Nana Wesley Hansen

Lektor, Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS), Københavns Universitet
Ph.d. i sociologi, cand.scient.pol. (Københavns Uni.)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser