Om 15 måneder har Mette Frederiksen trykket på valgknappen: Sådan står partierne til at klare sig lige nu

Næsten tre år inde i valgperioden har Socialdemokratiet mistet al den opbakning, der blev opbygget under coronakrisen, mens oppositionens største parti stadig er ramt af vælgerkrise. Det viser en ny meningsmåling fra Epinion.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Dansk politik er rykket ind i en sidste afgørende del af valgperioden. I løbet af det kommende års tid skal partierne overbevise danskerne om, at de fortjener deres kryds, når statsminister Mette Frederiksen (S) udskriver valg senest i maj næste år. 

Min vurdering er lige nu, at Mette Frederiksen er i gang med at lave den platform, hvorfra hun kan gå til valg.

Esben Schjørring
Politisk redaktør

Der er flere af partierne i Folketinget, som har et arbejde foran sig, når valgkampsformen skal finpudses.

Regeringspartiet har mistet hele det forspring, som det opnåede under coronakrisen. Samtidig med, at virussen ikke længere bliver betegnet som samfundskritisk, er tilslutningen til Socialdemokratiet nået tilbage på samme niveau som ved valget i 2019.

Det viser en ny måling, som Epinion har foretaget for Altinget og DR.

Ifølge den står Socialdemokratiet til at få 24,8 procent af stemmerne, hvis der var valg i dag. Partiet fik 25,9 procent ved sidste folketingsvalg.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Intet valg i horisonten

Socialdemokratiets nuværende form i meningsmålingerne bør dræbe rygterne om, at regeringen pønser på et valg i foråret. Ifølge Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, er der ikke grund til at forvente, at det kommende folketingsvalg er indenfor rækkevidde.

”Jeg tror ikke på, det valg kommer lige nu. Simpelthen også, fordi det vil være et sats, når man kun er foran med et mulehår. En valgkamp er en ukontrollerbar affære, der tror jeg, at man gerne vil have en lidt stærkere buffer,” siger han og tilføjer:

”Min vurdering er, at Mette Frederiksen lige nu er i gang med at lave den platform, hvor fra hun kan gå til valg.”

Mette Frederiksen og hendes regeringskollegaer har i det nye år anlagt en ny kurs, som kan tolkes som et forsøg på at række ud efter en ny gruppe af vælgere – de unge og storbybeboerne, siger Esben Schjørring.

Statsministeren har fortalt til Politiken, at hun ikke længere er rød før hun er grøn, for nu skal det grønne ikke længere være sekundært. Samtidig har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i et interview med Kristeligt Dagblad beklaget, at Socialdemokratiet i iveren efter at genskabe partiets fortælling har glemt at gøre plads til dem, som ikke tilhører den traditionelle arbejderklasse.

”Man er i gang med at opbygge en ny stærk fortælling om Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, der ikke har slået igennem endnu blandt vælgerne,” siger Esben Schjørring.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Venstre mangler en fortælling

Længere udsigter til et valg vil formentlig sprede glæde hos oppositionens største parti, Venstre.
Partiet lider nemlig stadig under historisk ringe meningsmålinger. Ifølge den nye måling fra Epinion står partiet til at få 13 procent af vælgerne. Det er et markant fald fra valgresultatet i 2019, hvor 23,4 procent satte kryds ved Venstre. 

Bag målingen

Meningsmålingen er udarbejdet på baggrund af i alt 2.081gennemførte interview med danskere på 18 år og derover. Interviewene er indsamlet henholdsvist som telefoninterviews og gennem onlinepaneler fra 10. februar - 16. februar 2022
 
Den maksimale stikprøveusikkerhed på de samlede resultater er +/-2,1 procentpoint, men den statistiske usikkerhed er følgende for de enkelte partier: 

  • Socialdemokratiet +/- 1,9 Procentpoint 
  • Radikale +/- 1,1 procentpoint
  • Konservative +/- 1,6 procentpoint
  • Nye Borgerlige +/- 1,2 procentpoint
  • SF +/- 1,2 procentpoint
  • Veganerpartiet +/- 0,3 procentpoint
  • Liberal Alliance +/- 0,7 procentpoint
  • Kristendemokraterne +/- 0,5 procentpoint
  • Dansk Folkeparti +/- 1,1 procentpoint
  • Frie Grønne +/- 0,4 procentpoint
  • Venstre +/- 1,5 procentpoint
  • Enhedslisten +/- 1,2 procentpoint
  • Alternativet +/- 0,3 procentpoint
  • Andre +/- 0,6 procentpoint

”Ellemann har fået sat en prop i vælgerkrisen. Men partiet har ikke formået at udnytte, at Mette Frederiksen har været i krise med minksagen, til at sætte en agenda. Der er tiden og energien i stedet blevet brugt på at tæske løs på Mette Frederiksen,” siger Esben Schjørring og tilføjer: 

”Når man har brugt energien på det, har man ikke brugt den på at udvikle og præsentere en ny større fortælling om, hvor Venstre vil hen.”

Esben Schjørring mener dog ikke, at Venstres valgresultat vil blive lige så ringe, som meningsmålingerne viser.

”Når folk er i stemmeboksen, har de en tendens til at vende tilbage til de partier, de stemte på sidst,” siger han.

Nye Borgerliges succes

De borgerlige vælgerne lader i stedet til at være gået mod Konservative og Nye Borgerlige, som står til henholdsvis 16,8 procent og 8,2 procent.

”Konservative ligger egentlig der, hvor partiet har ligget det sidste års tid. Det, som er interessant, er selvfølgelig, hvor længe Søren Pape kan blive ved med ikke at markere sig som statsministerkandidat. Der er stigende frustration over ham i de andre borgerlige partier,” siger Esben Schjørring.

Esben Schjørring hæfter sig dog især ved Nye Borgerlige, som ifølge ham har haft en særlig succes i løbet af det seneste halve år.

”Man må tage hatten af for Pernille Vermund og co., de har fået rigtig meget ud af det sidste halve år i forhold til legitimering. De er gået væk fra den meget skarpe protestpartilinje med ultimative krav og benhårde angreb til at lave aftaler,” siger han og fortsætter:

”De har fået enormt meget ud af at kunne lave fælles pressemøder med de andre borgerlige partier, mens de har fået skubbet DF ud af det gode selskab.”

Kampen om magten syner tættere end den er

Hvis danskerne skulle til stemmeurnerne i dag, kunne det ende med tæt løb om magten mellem de røde og blå partier.

Ifølge målingen står Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale til at få 88 mandater, mens Konservative, Venstre, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ville få 87.

”Hvis vi bare kigger kun på de tal, så ser de borgerlige partiers chancer pæne ud. Så er de tæt på at kunne vinde magten,” siger Esben Schjørring.

Men i virkeligheden er opgøret muligvis ikke lige så tæt, som tallene indikerer, tilføjer den politiske redaktør. Han fremhæver, at valg oftest bliver afgjort af de politiske sager, som optager vælgernes mest. Her er de blå partier lige nu bagud på point, fortæller han.

”Hvis man kigger på, hvilke emner vælgerne prioriterer, så er de borgerlige bagud,” siger Esben Schjørring med henvisning til, at vælgerne har større tiltro til de røde partiers håndtering af den grønne dagsorden og sundhedspolitik.

”De borgerlige mangler et emne, der er populært blandt vælgerne, som de ejer,” tilføjer han.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Løkke mangler begejstringen

Der er en ukendt faktor, som formentlig vil spille en rolle ved det kommende valg, men som endnu ikke kan ses i meningsmålingerne. Den tidligere statsminister og V-formand Lars Løkke Rasmussens nye parti Moderaterne vil også blande sig i kampen om danskernes gunst.

Men Løkke har endnu ikke ansøgt om at gøre sit parti opstillingsberettiget, selvom det har opnået det fornødne antal vælgererklæringer. Det vil formentlig først ske, når partiet formelt bliver stiftet grundlovsdag i år. Indtil da optræder partiet ikke i målingerne fra Epinion, som kun måler på opstillingsberettigede partier.

Et tal i målingen kan dog måske give en lille indikation af, hvordan Moderaterne klarer sig. Det drejer sig om de 2,2 procent, som har svaret, at de vil stemme på et andet parti end de oplistede. Andelen er steget siden december, hvor det lå på 1,2 procent. I samme periode har Løkke løftet sløret for flere detaljer om det kommende parti og dets politiske mærkesager.

Ifølge Esben Schjørring er meningsmålingen ikke umiddelbart gode nyheder for den tidligere statsminister.

”Hvis man kigger på meningsmålingen, er det ikke, fordi der sidder helt vildt mange vælgere og mangler hans parti,” siger han og tilføjer:

”Løkke har enormt svært ved at få den der begejstring bag sit projekt, som for eksempel Ny Alliance havde, da det gik dem bedst. Der havde man den der rockstjerne-fornemmelse.”

Der skal afholdes valg senest 4. juni 2023.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Esben Schjørring

Politisk redaktør, Altinget
cand.mag. i filosofi (Københavns Uni. 2008)

0:000:00