Ny måling: Tre uger inde i valgkampen stormer Moderaterne fortsat frem

Konservative nærmer sig med hastige skridt valgresultatet fra 2019, mens Moderaterne endnu en gang går frem og står med de afgørende mandater på den politiske midte. Det viser den nyeste måling fra Epinion.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Katrine Falk LønstrupMalte Bruhn

Loftet over opturen for Lars Løkke Rasmussens parti Moderaterne ser ikke ud til at være nået endnu. 

I en ny meningsmåling, som Epinion har lavet for Altinget og DR, står den tidligere Venstre-statsminister til 9,8 procent af stemmerne. Da valgkampen begyndte, stod partiet, der blev stiftet i juni 2022, til 3,7 procent af stemmerne. 

Den markante fremgang betyder, at Lars Løkke Rasmussen kan ende med de afgørende mandater på den politiske midte, som han ihærdigt forsøger at annektere. 

I målingen kan hverken den røde eller blå blok samle de 90 mandater, der skal til for at sikre et flertal i Folketinget. Derfor ser det ud til, at Løkkes 18 mandater – som han står til ifølge Epinion – kommer til at afgøre, hvem der skal være statsminister i Danmark. 

I alt står Socialdemokratiet, SF, Radikale og Enhedslisten til 82 mandater, mens Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance til sammen kan mønstre 75 mandater.

Artiklen fortsætter efter grafikken. Hvis den ikke vises, kan du opdatere siden.

Løkke: Socialdemokratiet skal i regering 

Lars Løkke Rasmussen har ved flere lejligheder sagt, at han går til valg på en regering med deltagelse af både rød og blå partier. Hvem han peger på som statsminister, afviser han konsekvent at svare på.

Men fredag kom han det lidt nærmere, da han til Zetland sagde, at han var "nået til den konklusion, at vi er nødt til at have Socialdemokratiet med" i en kommende regering. 

"Men Socialdemokratiet hægtet op på venstrefløjen kan ikke levere det, der er brug for. Og der skal vi fremtvinge en form for stabilt, fast politisk samarbejde hen over den der berømte midte," siger Lars Løkke Rasmussen. 

Ifølge Epinions måling, er det dog kun 45 procent af Moderaternes vælgere, der svarer "ja" til spørgsmålet, om Socialdemokratiet skal med i regering. Hvad Løkkes melding i Zetland vil betyde for de resterende 55 procent, vil den sidste halvdel af valgkampen vise. 

Lynanalyse

Løkke vil have en plads vil det store pokerbord

Af Erik Holstein, politisk kommentator på Altinget

Med meldingen forsøger Løkke at kapre midtervælgere i farvandet mellem Socialdemokratiet og Moderaterne. Løkke vil gerne sende et budskab om, at vælgere, der gerne ser Socialdemokratiet fortsætte i regering, men som samtidig er tiltalt af et bredt samarbejde, trygt kan stemme på ham. For selvom han har 30 år som borgerlig politiker bag sig, vil han arbejde for, at S bliver en del af en ny regering.

Det har mest karakter af en taktisk melding, der skal få nogle socialdemokrater over på hans side. Og man skal lige mærke sig, at Løkke samtidig advarer kraftigt mod, at det kan ende med, at Mette Frederiksen og hendes parlamentariske grundlag genvinder magten.

Det vil være det værste, der kan ske for Løkke. Hovedpointen med hans projekt har hele tiden været at få en plads ved det store pokerbord. Han vil gøre alt for at få de afgørende stemmer, så kan spille det spil, han elsker, og som han er så god til.

I Løkkes verden ser den ultimative succeshistorie således ud:

  1. Løkke får de afgørende stemmer og kræver en regering over midten.
  2. Det afviser de borgerlige.
  3. Mette Frederiksen vil gerne deltage i en midteregering, men kun hvis hun selv får statsministerposten.
  4. V og K erklærer sig nu villige til en regering over midten, hvis det ikke er Mette Frederiksen, der er statsminister
  5. Det afviser Mette Frederiksen.
  6. Løkke konstaterer, at ”socialdemokraterne lader personspørgsmål spærre for en regering over midten” – og vender sig nu mod de borgerlige.
  7. Tænderskærende accepterer Ellemann og Pape en ”midterregering” af M-V-K – med Løkke som statsminister.

Det vil være den ultimative gevinst for Løkke i det spil, han indtil nu har haft så stort held med.
Problemet med den plan er bare, at der kun er en mikroskopisk chance for, at  Støjbjerg, Vermund og Messerschmidt accepterer den. Og så er vi lige vidt!

Læs også

Løkke overhaler øvrige blå partiledere 

Det er ikke kun i meningsmålingerne, at Moderaterne går frem. Lars Løkke Rasmussen er nu også den borgerlige partileder, som flest vælgere foretrækker som statsminister. 

I den seneste måling har 16 procent Løkke som deres foretrukne statsminister, mens ni procent foretrækker Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, syv procent Danmarksdemokraternes Inger Støjberg, og seks procent Konservatives Søren Pape Poulsen. 

For blot en uge siden var der tilnærmelsesvist dødt løb mellem Ellemann og de to tidligere V-profiler og partistiftere, Løkke og Støjberg, og den konservative statsministerkandidat. 

Det er fortsat statsminister Mette Frederiksen, som flest vælgere foretrækker som statsminister. 22 procent ser helst hende på den post.

Artiklen fortsætter efter grafikken. Hvis den ikke vises, kan du opdatere siden.

Konservative nærmer sig valgresultat 

Mens Epinions måling er god læsning for Lars Løkke Rasmussen, er det mere nedslående for Konservative. Partiet står nu til syv procent og nærmer sig dermed valgresultatet fra 2019, hvor de fik 6,6 procent af stemmerne. Det svarer til 12 mandater, hvilket også var det antal, Konservative fik ved det seneste valg. 

Læs også

Det er fortsat Socialdemokratiet, der med 24,3 procent og 44 mandater, står til at blive det største parti i Folketinget. Venstre står til at blive det største borgerlige parti med 12,7 procent, hvilket vil give dem 23 mandater. Der er dermed stadig langt op til valgresultatet i 2019, hvor det blev til 43 mandater for Venstre.

Vender vi blikket mod nogle af de mindre partier i Folketinget, der balancerer på spærregrænsen, står Dansk Folkeparti til 2,4 procent og Alternativet til 2,2 procent. Der er dog en statistisk usikkerhed på +/- 0,7. Det betyder, at den reelle opbakning til de to partier kan være større eller mindre – og at begge partier dermed har spærregrænsen inden for den statistiske usikkerhed.

Artiklen fortsætter efter grafikken. Hvis den ikke vises, kan du opdatere siden.

Bag målingen

Indekset er lavet på baggrund af 1.045 gennemførte interview med danskere på 18 år og derover. Interviewene er indsamlet online på Epinions Danmarkspanel i perioden 18. oktober til 20. oktober 2022.

Den maksimale usikkerhed på de overordnede resultater er +/- 3,0 procentpoint, og for hvert parti er den følgende:

Socialdemokratiet +/- 2,0 procentpoint
Radikale Venstre +/- 0,9 procentpoint
Konservative +/- 1,2 procentpoint
Nye Borgerlige +/- 1,0 procentpoint
Socialistisk Folkeparti 1,2 procentpoint
Liberal Alliance +/- 1,2 procentpoint
Kristendemokraterne +/- 0,4 procentpoint
Moderaterne +/- 1,4 procentpoint
Dansk Folkeparti +/- 0,7 procentpoint
Frie Grønne +/- 0,4 procentpoint
Venstre +/- 1,5 procentpoint
Danmarksdemokraterne +/- 1,3 procentpoint
Enhedslisten +/- 1,2 procentpoint
Alternativet +/- 0,7 procentpoint
Andre partier/kandidat uden for partierne +/- 0,2 procentpoint

I indekset spørges kun til opstillingsberettigede partier. Blokkenes styrkeforhold er beregnet for de partier, der er over spærregrænsen. Derfor kan opgørelsen ikke direkte sammenlignes med partiernes stemmeandele.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Inger Støjberg

MF, partistifter (DD)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

0:000:00