Frederiksen, Ellemann og Løkke har mistet 20 mandater siden valget: "Store bededag har trumfet alt andet"
Afskaffelsen af en helligdag risikerer at klæbe til SVM-regeringen i resten af valgperioden, advarer iagttagere på baggrund af ny Epinion-måling. "Historieskrivningen vil dømme os anderledes," siger Socialdemokratiets politiske ordfører.
Malte Bruhn
JournalistJonas Wiinblad Overgaard
JournalistSelvom store bededagsstormen er aftagende, er der stadig høj bølgegang i vælgerhavet, og det er ikke godt nyt for SVM-regeringen, der nu har eksisteret i lidt mere end to måneder.
I den første tid er det især Venstre og partiformand Jakob Ellemann-Jensen, der har stjålet rampelyset og fået drøje hug af vælgerne for beslutningen om at hoppe i kanen med arvefjenden.
Men nu er der mere og mere, der tyder på, at utilfredsheden også har ramt Socialdemokratiet og Moderaterne.
I en ny måling, som Epinion har lavet for Altinget og DR, er der i hvert fald markant tilbagegang til samtlige regeringspartier. Og hvis der var valg i morgen, ville de ikke være i nærheden af at kunne mønstre det flertal, de sikrede sig ved folketingsvalget 1. november sidste år.
Omvendt går det fremad for langt de fleste oppositionspartier. Det er især Liberal Alliance og SF, der ser ud til at nyde godt af regeringens trængsler.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, tvivler på, "at der kommer en eneste måling i denne valgperiode, hvor SVM-regeringen igen har flertal".
"Det er indlysende, at store bededag har udviklet sig til en katastrofe for regeringen, og at det er den helt aktuelle grund til den ringe opbakning," siger han og fortsætter:
"Men det er også tydeligt, at opbakningen til en bred regering, der samarbejder hen over midten altid svinder ind, når man ser den konkrete politik. Det lyder altid besnærende med et bredt samarbejde, men i praksis kommer en sådan regering ofte til at skuffe vælgere både til højre og venstre," siger Erik Holstein.
Flere har et negativt syn på Mette Frederiksen
Det er især Socialdemokratiet, der får smæk i Epinions måling, der er udarbejdet fra 14. til 20. februar og baseret på 2.263 interviews.
Det største af de tre regeringspartier står samlet til 21,9 procent af stemmerne.
Det er en tilbagegang på 5,6 procentpoint, hvis man sammenligner med folketingsvalget 1. november. Ved den lejlighed fik regeringspartiet 27,5 procent af stemmerne.
I december sidste år stod Socialdemokratiet til 27 procent af stemmerne i en tilsvarende Epinion-måling.
Venstre går fra 13,3 procent af stemmerne ved valget til 9,4 procent i den nye måling. Moderaterne er faldet fra 9,3 til 7,5.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
I alt ville Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne - ifølge Epinions tal – miste 20 af deres 89 mandater, hvis der var folketingsvalg i dag.
11 af dem kan tilskrives Socialdemokratiet. Venstre og Moderaterne står til at miste henholdsvis seks og tre mandater sammenlignet med valget i november.
De tre regeringspartier står i alt til 69 mandater.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Tendensen er den sammen, hvis man kigger på de tal, der beskriver befolkningens syn på Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen.
Ifølge en anden Epinion-undersøgelse, der er udarbejdet på baggrund af i alt 1.103
gennemførte interviews, svarer 44 procent, at de har et negativt syn på Mette Frederiksen. 43 procent har et positivt syn på hende.
I en tilsvarende Epinion-måling i december havde 48 procent et positivt syn på den genudnævnte statsminister. Dengang havde 37 procent af de adspurgte et negativt syn på hende.
Tendensen er den samme for Jakob Ellemann-Jensen, der tidligere på måneden gik på sygeorlov på ubestemt tid.
For Lars Løkke Rasmussen er der en svag opadgående tendens i hans popularitetsmålinger. Fælles for de tre partiledere er dog, at de alle scorer flere negative besvarelser end positive.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Fra teori til praksis
Tallene tegner et billede af en regering, der er kommet haltende fra start.
Det vurderer Sune Steffen Hansen, der har en fortid som rådgiver i Socialdemokratiet. Til daglig er han Public Affairs-direktør i Rud Pedersen og vært på podcasten Pollster, der analyserer udviklinger i det politiske landskab med udgangspunkt i tal og data.
"Nu begynder man at se konsekvenserne af en bred regering. Man går fra en teoretisk diskussion om en bred regering, som lyder positivt, til nu at være realpolitisk. Og selvfølgelig har store bededag trumfet alt andet," siger Sune Steffen Hansen.
Forslaget om at afskaffe store bededag har især mødt vrede i fagbevægelsen og på store dele af Christiansborg.
Men dramaet nåede sit foreløbige højdepunkt, da regeringen fik den samlede opposition på nakken, efter forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen i januar lod forstå, at afskaffelsen store bededag var en adgangsbillet, hvis man ville være med i det kommende forsvarsforlig.
Efterfølgende har finansminister Nicolai Wammen (S) og økonominister Troels Lund Poulsen (V) dog forsøgt at komme partierne i møde og skrue ned for konfliktniveauet.
Men ifølge Sune Steffen Hansen er der noget, der tyder på, at det første indtryk risikerer at hænge ved i befolkningen.
Derfor er regeringsledelsen tvunget til at lægge sig i selen og skabe en ny og mere positiv fortælling om sig selv.
"Hvis man ikke får skabt et nyt narrativ, så bliver det svært at overbevise danskerne om, at en midterregering er den rigtige løsning på sigt," siger han.
Vi ser ikke det her som en sprint. Vi ser det som et maraton.
Morten Dahlin (V)
Politisk ordfører
Fortællingen ligger i ruiner
I Sune Steffen Hansens øjne er det især Socialdemokratiet, der skal arbejde på at skærpe profilen.
"Ved valget formåede Socialdemokratiet at opsamle store dele af de "tryghedsøgende" vælgere, der især består af ufaglærte og faglærte. De bryder sig ikke om de store reformer, og de vil gerne have stabilitet. Og det er dem, der reagerer mest voldsomt på reformtiltag. De føler sig forrådt, og de ser ikke længere Socialdemokratiet som er troværdigt arbejderparti," siger han.
Samme toner kommer fra Altingets Erik Holstein:
"Som socialdemokratisk leder har Mette Frederiksen møjsommeligt opbygget en fortælling om, at partiet havde mistet tillid på grund af reformpolitikken og på grund af udlændingepolitikken, men at man nu var blevet klogere. Mette Frederiksen havde med stor troværdighed lavet en kombination af en stram udlændingepolitik og en venstresocialdemokratisk økonomisk politik."
"Men hele den fortælling ligger i ruiner nu. De vælgere, der har troet, at man stemte på et socialdemokrati som i 2019, er blevet slemt skuffede," tilføjer han.
S: Vi stiller store krav til danskerne
Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, afviser, at regeringen og Socialdemokratiet er på vej i den gale retning.
I hans øjne afspejler tallene, at "vi står i en vanskelig, men også nødvendig prioriteringsdiskussion."
"Jeg vedkender, at vi stiller store krav til danskerne. Men jeg er helt overbevist om, at når befolkning kan se, at de valg, vi træffer i dag, gør os bedre i stand til at investere i vores sundhedsvæsen, forsvaret og den grønne omstilling, så vil der også komme opbakning til projektet."
Han forudser, at "historieskrivningen vil dømme os anderledes."
"Vi træffer ikke beslutninger ud fra meningsmålinger, men ud fra, hvad der er det rigtige," lyder det.
Venstres politiske ordfører Morten Dahlin "så gerne, at Venstre lå højere i meningsmålingerne."
"Men vi ser ikke det her som en sprint. Vi ser det som et maraton. Og vi har en forhåbning om, at vores vælgertilslutning vil stige, når vi begynder at levere politiske resultater, der er blå, liberale og til gavn for danskerne."
Moderaternes gruppeformand Henrik Frandsen "ligger ikke søvnløs" over de dårlige meningsmålinger.
"Når vi virkelig kommer i arbejdstøjet og leverer nogle reformer på de store velfærdsområder, så vil det skabe respekt i befolkningen. Og derfor tror jeg, at vi vil stå rigtigt stærkt til næste valg," siger han.
Artiklens grafik er lavet af researcher Rasmus Lauge Winding.