Opgør på Borgen med skolers reklameforbrug

Busreklamer, printannoncer, brochurer og sponsorater. Uddannelsesinstitutionerne brugte tilsammen 430 millioner kroner i 2009 på markedsføring, viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet, og det er for meget, mener politikere fra begge sider af Folketingsalen. De foreslår nu at lave et 'etisk reklamekodeks' for brugen af markedsføring.

Erhvervsakademiet KEA er én af mange uddannelsesinstitutioner, som bruger penge på at markedsføre sine uddannelser, og en af måderne er at være 'Guldpartner' i fodboldklubben AB. Dermed sponsorerer KEA hvert år klubben med 120.000 kroner, eller hvad der svarer til cirka 10 procent af markedsføringsbudgettet.

Og den måde at bruge statsmidler på vækker ikke udelt begejstring på Christiansborg.

"Det kommer an på omstændighederne, om det er okay, men det er virkelig mange penge at bruge på et sponsorat. Penge, som man kunne bruge på at have færre elever i klassen, flere timer eller til at fylde nogle af de andre huller, som er opstået," siger SF's uddannelsesordfører Nanna Westerby.

Sådan ville Dyremose ikke gøre
Heller ikke De Konservatives uddannelsesordfører Charlotte Dyremose mener, at et sponsorat af en fodboldklub er en optimal måde at bruge pengene på.

Selvfølgelig skal man kunne indrykke annoncer for et lokalt åbent hus-arrangement. Vi skal ikke lave et forbud, for jeg tror, vi kommer meget længere ved at tage en fælles drøftelse med alle organisationer og opnå enighed om et 'etisk reklamekodeks'.

Nanna Westerby (SF)
Uddannelsesordfører

"Markedsføring er et aspekt af at få unge til at tage en uddannelse i det hele taget - ikke bare for at kapre kunder fra et erhvervsakademi til et andet. I det konkrete eksempel ville jeg nok ikke have valgt sådan, hvis jeg var i ledelsen," siger hun.

Begge politikere understreger dog, at man med selvejende institutioner skal acceptere, at skolerne netop selv bestemmer, hvordan pengene anvendes.

På KEA forsvarer markedschef Jørgen Ravnsbæk AB-sponsoratet, fordi det dels giver synlighed med bannerreklamer på stadion, men samtidig også er en måde at skabe kontakt til små og mellemstore virksomheder gennem AB's erhvervsnetværk.

"Vores sigte er at skabe og formidle praksisbaseret viden, og en af måderne, vi gør det på, er ved at sætte studerende, undervisere og virksomheder i kontakt med hinanden. På den måde kan de studerende komme i dialog med virksomhederne om konkrete problemstillinger og dermed virkeliggøre undervisningen," siger han og fortæller, at alle studerende desuden kan komme gratis til klubbens hjemmebanekampe, men at det især er på efteruddannelsesområdet, at KEA har gavn af sponsoratet.

Nyt reklamekodeks skal begrænse reklame
Men den slags sponsorater kan der blive sat en stopper for i fremtiden. SF foreslår nemlig at udarbejde et 'etisk reklamekodeks', som skal begrænse institutionernes forbrug af reklamemidler.

"Selvfølgelig skal man kunne indrykke annoncer for et lokalt åbent hus-arrangement. Vi skal ikke lave et forbud, for jeg tror, vi kommer meget længere ved at tage en fælles drøftelse med alle organisationer og opnå enighed om et 'etisk reklamekodeks'," siger Nanna Westerby og tilføjer, at hun ikke kan forestille sig andet, at institutionerne er interesserede.

Omvendt erkender hun, at det kræver hår på brystet på de enkelte rektorer at "stå af reklame-ræset", sådan som taxameter-systemet er indrettet nu.

"Markedslogikken vinder indpas, netop fordi flere kunder i butikken giver flere penge i kassen. Men det betyder også, at skolerne ryger ud i et kapløb om at skaffe elever, og det stiller ikke nødvendigvis eleverne bedre," siger hun og peger på, at reklamerne ifølge hende ikke altid er synderligt oplysende.

Derfor mener SF'eren, at det er bedre at bruge noget af den knap halve milliard kroner, som institutionerne brugte i 2009, på en fælles indgang til information om uddannelserne og institutionerne.

Opbakning fra K
Og et sådant etisk reklamekodeks er en god idé, mener De Konservatives uddannelsesordfører, Charlotte Dyremose. Det er dog bare spørgsmålet, om det kan lade sig gøre, lyder indvendingen.

"Det er fint at have høje idealer, og så må man jo se, om virkeligheden kan leve op til dem. Jeg er glad for, at SF ikke foreslår en lov, for når vi har selvejende institutioner, så skal de selv agere," siger hun og tilføjer:

"Men det kan virke en anelse unødigt, at der bliver ansat flere journalister på uddannelsesinstitutioner. I stedet burde man jo ansætte flere undervisere."

Der skal værnes om selvstyret, forklarer Charlotte Dyremose, og derfor skal der ikke laves specifikke forbud mod forskellige typer af kampagner. Men balancen er hårfin, erkender hun, og det understreger også behovet for tæt dialog mellem organisationer, institutioner og politikere, mener ordføreren, som dermed bakker helt op om SF, som opfordrer ministeren til at indkalde til drøftelser af rimelige markedsføringsstrategier.

På KEA mener Jørgen Ravnsbæk, at et sådant reklamekodeks skaber et paradoks. For med taxametersystemet har politikerne jo netop skabt incitament til, at skolerne skal tiltrække flest muligt elever, og det er markedsføring og reklame uvægerligt en del af.

"Det lyder besnærende at få knap en halv milliard kroner til kerneydelserne, men vi er selvejende institutioner styret af taxametre. Der skal meget institutionel styrke til at udholde, at elevantallet og dermed også indtægterne falder," siger han.