Debat

Pædagog: Giv håb til de unge i deres forsømte forår

DEBAT: Unge oplever lige nu, at deres nære fremtid aflyses. De kommer formodentlig til at ofre store oplevelser, som alle vi andre husker: sidste skoledag, overgangen fra folkeskolen, eksamen og alle afgangsfesterne, skriver pædagog Jesper Larsen.

For en del unge i udsatte positioner er det hårdt at skulle undvære vennerne, fritids- og ungdomspædagoger i klubben og lærere i skolen, skriver Jesper Larsen.
For en del unge i udsatte positioner er det hårdt at skulle undvære vennerne, fritids- og ungdomspædagoger i klubben og lærere i skolen, skriver Jesper Larsen.Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Larsen
Fritids- og ungdomspædagog, MA i ledelse og organisationsudvikling

Politikerne må ikke glemme vores udsatte og sårbare unge i forhandlingerne om genåbningen af Danmark.

Der er desværre en alt for stor gruppe, der lever med svære problemstillinger i deres familier, med ensomhed og nedsat livsmod. De oplever i disse dage et virkeligt og vågent mareridt, når fristeder, der før var åbne, nu er lukket ned. Når ungdomspædagogen, man før kunne græde ud ved, pludselig skal holde afstand. Og når de fritidsaktiviteter, der før gav et lille boost af selvværd og glæde, nu er sat på pause.

Jeg har arbejdet med fritids- og ungdomspædagogik hele mit voksne liv. Nu er rammerne totalt forandret, men jeg ser alligevel hver eneste dag klubpædagogernes kamp for at fastholde kontakten og relationerne til og imellem de unge.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

De kæmper en heroisk kamp på diverse sociale medier og onlineplatforme for at holde forbindelsen til de udsatte unge. Det fortjener stor anerkendelse.

Bærbar og matrikelløs
Heldigvis er fritids- og ungdomspædagogikken bærbar og matrikelløs, den kan fungere de steder, hvor unge nu engang er – men forudsætningen for pædagogik er opbygning af kontakt og bærende relationer rundt om interessebårne aktiviteter.

Er lukketheden for stor, stiger trykket på sociale og psykiske dimension, og det risikerer at ende galt i en overtryksagtig eksplosion.

Jesper Larsen
Fritids- og ungdomspædagog, MA i ledelse og organisationsudvikling

Her er onlinepædagogik i den nuværende situation et minimum og absolut ikke tilstrækkeligt – jeg fornemmer en stigende bekymring blandt fritids- og ungdomspædagogerne for, hvad de sociale konsekvenser er for de mest udsatte unge.

Det er hårdt for alle unge at skulle undvære vennerne, men for en del unge i udsatte positioner er det særdeles hårdt både at skulle undvære vennerne, fritids- og ungdomspædagoger i klubben og lærere i skolen.

Det er unge, der uden for skole og fritidsklub ikke nødvendigvis har andre voksne i deres liv, som de har tillid til eller lytter til. Det er unge, der har brug for strukturerede rum og måske mere end nogensinde det strukturerede frirum med voksne, der kan støtte og hjælpe på vej.

Samtidig oplever alle unge, at deres nære fremtid aflyses. De kommer formodentlig til at ofre store oplevelser, som alle vi andre husker. Sidste skoledag, overgangen fra folkeskolen, eksamen og alle afgangsfesterne.

Markeringer af nye skridt i tilværelsen og livet, som vi traditionelt har festligholdt med alt den gode mentale energi, som dette medfører – det er væk. Også de unge må bringe ofre, for at alle kan leve.

Der skal være et håb
Med ét fik de unge at mærke, hvad det vil sige at leve i et ekstremt overstruktureret samfund, hvor myndighederne i sundhedens tegn har taget ansvaret for først at lukke Danmark ned og nu gradvist op igen.

Sundhedsdebatten om coronasmitten har i høj grad fokus på den fysiske sundhed og advarer os om overbelastede sygehuse i italiensklignende tilstande, mangel på respiratorer og død. Og danskerne har lyttet efter, så godt, at vi nu så småt kan begynde at åbne op igen. I den genåbning skal vi huske de sociale og mentale aspekter i livet, som er så vigtige for alle vores unge.

Mine erfaringer med pædagogisk arbejde i lukkede miljøer på sikrede døgninstitutioner har lært mig, at der skal være et håb – et håb om frihed og et åbent fællesskab.

Er lukketheden for stor, stiger trykket på sociale og psykiske dimension, og det risikerer at ende galt i en overtryksagtig eksplosion. De unge er ansvarlige, men vi skal give dem håb for en bedre fremtid.

Derfor må vi hurtigst muligt finde initiativer, der kan genopfinde unges sociale liv i nogle forsvarlige strukturerede rammer.

Genåbningspakke for de unge
Giv fritids- og ungdomspædagogerne fra ungdomsklubberne og ungdomsskolerne en særlig rolle i forhold til at facilitere ungefællesskaber i lokaler, der alligevel står tomme og gerne i tæt samarbejde med lærere fra udskolingen og ungdomsuddannelserne og med et særligt fokus på vores unge i udsatte positioner – og måske på skift, så ikke så mange er samlet hele tiden.

Åbn for, at de ældste unge eventuelt på skift kan komme i skole. Brug de faciliteter som står tomme, for eksempel idrætshaller, fodboldbaner, den lokale ungdomsklub, ungdomsskolerne, ungdomshuse, stadions, messecentre, parker, biblioteker, museer.

Jeg foreslår en genåbningspakke for ungdommen, der lokalt skal blive til i et samarbejde med de unge selv. Den genåbningsplan bør besvare tre spørgsmål:

1. Hvad kan lærere, pædagoger og de unge selv gøre for at sikre, at alle unge så godt som muligt kommer igennem coronakrisen?

2. Hvordan kan vi markere og festligholde sidste skoledag på en sundhedsmæssig forsvarlig måde?

3. Hvordan kan vi tilrettelægge et struktureret aftentilbud i samspil med opsøgende arbejde for de unge, som må have brug for dette?

Vi kommer ikke til at vende tilbage til den gamle virkelighed. I hvert fald ikke lige med det samme, men vi har en forpligtelse til at sikre, at den nye virkelighed, vi befinder os i, ikke trækker for store negative konsekvenser med sig.

Det er de fleste enige om, når vi taler sundhedspolitik og dansk økonomi. Det bør vi også kunne enes om, når vi taler om vores unge.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00