Patientforening ude med riven: Etisk Råds argumenter om organdonation bygger på antagelser – ikke viden

En rapport om organdonation fra Etisk Råd kritiseres for at indeholde "forkerte konklusioner".

Anklagen kommer fra patientforeningen 'Organdonation – ja tak', som mener, at vejen hen imod at skaffe flere organdonorer starter med at vende den danske model for organdonation på hovedet.

Derfor spærrede folkene bag 'Organdonation – ja tak' øjnene op, da Etisk Råd i slutningen af januar offentliggjorde en rapport, hvori rådet fremlagde tre argumenter for at bevare den nuværende ordning, der baserer sig på aktivt tilvalg.

Lasse Heidelbach, som er stifter af 'Organdonation – ja tak', er overbevist om, at Danmark ved at skifte til en blød variant af ordningen aktivt fravalg vil få flere organdonorer.

En blød variant af aktivt fravalg betyder, at alle borgere over 18 år som udgangspunkt vil være organdonor, medmindre de aktivt har fravalgt det, men også at familien vil have det sidste ord i de tilfælde, hvor den døende ikke har givet sin stillingtagen til kende.

Herunder kan du få et indblik i Lasse Heidelbachs kritik af Etisk Råds tre argumenter – samt modsvaret fra formanden for Etisk Råd, Leif Vestergaard Pedersen.

Etisk Råd lægger vægt på: at en model baseret på informeret samtykke eller aktivt tilvalg efter deres mening stemmer bedst overens med principperne om respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse, som også er bærende principper i Sundhedsloven.

I dette første argument fra Etisk Råd anfægter Lasse Heidelbach fra 'Organdonation – ja tak', at rådet tager udgangspunkt i en hård variant af aktivt fravalg. Forskellen på den hårde og den bløde variant er, hvor meget de pårørende har at sige.

"Her konkluderer rådet altså forkert. Borgernes selvbestemmelsesret vil ikke forsvinde, hvis man indfører det, vi anbefaler," siger Lasse Heidelback og fortsætter: