Pia Olsen Dyhr: Et neutralt Ukraine kan måske blive landingsbanen

Det er ikke kun de ydre omstændigheder, der har ændret sig, det samme gælder SF, siger Pia Olsen Dyhr, efter hendes parti er gået med til langt højere forsvarsudgifter. Hun ser et neutralt Ukraine som en mulig udgang på længere sigt.

SF-formand Pia Olsen Dyhr: "Måske er landingsbanen på et tidspunkt, at Ukraine bliver neutralt ligesom Sverige og Finland. Men lige nu kan vi ikke efterlade Ukraine, det vil være at svigte dem."
SF-formand Pia Olsen Dyhr: "Måske er landingsbanen på et tidspunkt, at Ukraine bliver neutralt ligesom Sverige og Finland. Men lige nu kan vi ikke efterlade Ukraine, det vil være at svigte dem."Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

18 milliarder kroner mere om året til forsvaret er ikke lige det, man normalt forbinder med et parti som SF, der gik til valg på bløde emner som minimumsnormeringer, bedre sundhed og grøn omstilling.

Men intet er, som det plejer at være i disse uger på Christiansborg, hvor sikkerhedspolitikken er kommet ud af sin årtier lange dvale. Ikke siden atomvalget i 1988 har forsvar og sikkerhed spillet en så dominerende rolle på den politiske dagsorden. Det har også påvirket et parti som SF, der holder landsmøde i næste weekend.

”Jeg havde aldrig troet, vi skulle tilbage til det, vi oplevede under den kolde krig, men sådan er det efter Putins invasion. Det danske forsvar er ikke rustet til den situation, hverken når det gælder cybersikkerhed eller det arktiske område,” siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.

SF-formanden erkender, at partiets ja til drastisk øgede forsvarsudgifter og en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet ikke kun er resultat af ændrede ydre omstændigheder:

”SF har også forandret sig. Vi var en del af fredsbevægelserne i 70’erne, men de sidste ti år har vi deltaget i to forsvarsforlig og været parate til at øge midlerne til forsvaret.”

Men hvorfor er det nødvendigt at øge forsvarsbudgettet, når Nato allerede i dag er langt stærkere end Rusland?

”Det er rigtigt, at Nato er stærkere. Jeg tror, at Nato bruger fire gange så meget som Ruslands budget. Men med den America-first-linje Trump lagde – og som Biden overtog – er der sandsynlighed for, at USA på et tidspunkt trækker tropperne hjem fra Europa. Så for Europa som sådan er der behov for at øge forsvarsbudgetterne.”

Atomtruslen
Under den kolde krig stod Nato over for en meget farligere fjende i form af et samlet Sovjetunionen med støtte fra alle de østeuropæiske lande i Warszawa-pagten, og dengang gik I ind for nedrustning. I dag går I ind for oprustning over for et amputeret Rusland. Hvordan hænger det sammen rent logisk?

”Hmm, det er faktisk et godt spørgsmål. SF’s historiske position var en følge af Sovjets invasion af Ungarn i 1956, og dengang var SF meget optaget af at stå uafhængig af båden Vesten og Østen. Men verden har forandret sig, og lige nu handler det om Danmarks territoriale forsvar. Det har vi en forpligtelse til at være med til at sikre.” 

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00