PLO roser Kræftplan III

Forliget om Kræftplan III, der blev vedtaget i weekenden mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, bliver rost af Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Med Kræftplan III er der blandt andet over de næste to år afsat i alt 10 millioner til at efteruddanne lægerne i at spotte symptomer på kræft.

Med planen er det også besluttet, at lægerne fremover lettere og hurtigere skal kunne henvise patienter med kræftsymptomer til specialister, hvilket glæder PLO.

"Det er også meget positivt, at vi får mulighed for at få specialistvejledning fra andre specialer i vores udredning af patienter med uspecifikke symptomer," siger PLO-formand Henrik Dibbern, der også er tilfreds med, at der skal udarbejdes et pakkeforløb for patienter med uklare kræftsymptomer.

Kritik er screeninger
Han er dog skeptisk over for forligspartiernes beslutning om, at der skal indføres et screeningsprogram for tarmkræft til alle danskere mellem 50 og 75 år.

John Brodersen, praktiserende læge og lektor på afdeling for Almen Medicin ved Københavns Universitet, har samtidig været ude i en stribe medier, hvor han har advaret mod at igangsætte screeningen. Han mener, at tiltaget er for dyrt i forhold til effekten, og at for mange vil opleve skader som følge af bivirkninger ved de endetarmsundersøgelser, som en del af de screenede skal gennemgå for endeligt at fastslå, om de har kræft.

Han peger desuden på, at Det Nordiske Cochrane Center har vurderet, at koloskopien i sig selv dræber én ud af 5.000 patienter.

Og for hvert dødsfald opstår 30 alvorlige komplikationer.

Ønsker mere dokumentation
Henrik Dibbern kræver derfor mere information om baggrunden for politikernes beslutning.

"Jeg er interesseret i en nærmere beskrivelse af de nye tarmkræftscreeninger. Specielt er jeg interesseret i en analyse af sammenhængen mellem forventet gavnlig virkning og forventet skadevirkning for patienterne," siger Henrik Dibbern.

Kræftens Bekæmpelse er dog lodret uenige med skeptikerne og kritikerne af screeningerne.

"Screening for tarmkræft er ikke uden risici, og man skal altid vurdere gevinsten i forhold til ulemperne. Risikoen for at der opstår komplikationer er meget lille - det sker kun i mellem 0,07 og 0,02 procent af tilfældene - men risikoen for at få tarmkræft er ikke lille. Samtidig er risikoen størst hos de patienter, der har symptomer fra tarmen. Det vil sige patienter, der, allerede før screeningen, ikke er raske," siger Iben Holten, der er overlæge i Kræftens Bekæmpelse.

Søren Laurberg, der er overlæge og professor i kirurgi på Århus Sygehus, tager ikke kritikerne seriøst.

"Jeg er mere end begejstret for, at man indfører screening for tarmkræft. Efter min mening har kritikerne ingen indsigt i tarmkræft, og jeg synes personligt, at det er bekymrende, at vi først indfører det i 2014," siger han.

Kræftens Bekæmpelse regner med at 150 danskere redder livet som følge af screeningen.