Prislofter beskytter ikke forbrugerne. Der skal en energiunion til

Disse indtægter skal gives tilbage til elforbrugerne og fungerer på den måde som forbrugernes forsikring mod høje energipriser.

Det er ikke modellen for Energiø Bornholm. Den danske regering ønsker en model med et fast pristillæg til markedsprisen som tilfalder staten, hvilket er en solid måde at sikre, at der kommer penge i kassen til at finansiere de milliardstore investeringer i kabelinfrastruktur, som er nødvendige for at stable vindenergiproduktionen på Østersøen på benene.

Forbrugerbeskyttelse er der imidlertid ikke meget af, men modellen giver alligevel udmærket mening i Danmark, for her i landet kommer der ikke til at mangle grøn strøm, der kan imødekomme danskerne efterspørgsel og drive energipriserne uhensigtsmæssigt i vejret. 

Energiø Bornholm er et glimrende eksempel på, at der ikke findes en ’one size fits all’-model for europæisk energipolitik. Det er et europæisk karakteristika, at medlemslandene har vidt forskellige energipolitiske forudsætninger.

I Danmark har vi fantastiske forudsætninger for at generere grøn eksport og økonomi fra vindproduktionerne på Nordsøen og Østersøen, men det kræver som sagt enorme investeringer i infrastruktur, som vi ifølge den politiske aftale om Energiø Bornholm altså finansierer via en model med fast pristillæg.

Hvis tovejsdifferencekontrakter bliver et krav fra EU's side, vil hele projektet formentlig falde på gulvet med et brag. Derfor er det afgørende for en hurtig udbygning med vedvarende energi, at el-markedsreformen giver medlemslandene fleksibilitet til at vælge de økonomiske udbudsmodeller, som passer det enkelte land bedst.

Et andet problematisk element i det reformforslag, som Europa-Parlamentets forhandler har fremlagt er en permanent implementering af et prisloft på energipriser.

Det helt store problem ved et permanent prisloft er den usikkerhed, det skaber i markedet

Morten Helveg Petersen (R)

Prisloftet udløser en skat på energiselskabernes ekstraordinære profitter i såkaldte nødsituationer, hvor energipriserne er særligt høje.

En sådan skat blev der givet mulighed for at indføre på tværs af EU fra september 2022 og frem til denne sommer, og i det aktuelle reformforslag foreslås det at gøre ordningen permanent.

Igen er forbrugerbeskyttelse det centrale argument, og igen er der tale om et forslag som i udgangspunktet er sympatisk, men har katastrofale perspektiver på den lange bane, som er det reelle pejlemærke for lave energipriser, energisikkerhed og klimaneutralitet.

Læren fra det originale prisloft er, at medlemslandene indførte det på forskellige tidspunkter, målrettet forskellige markeder, teknologier og beskatningsgrundlag – og inden for forskellige tidsrammer.

Det har kort sagt været en overordentlig rodet omgang, som oven i købet langt fra generede de forventede indtægter.

De indtægter som blev redistribueret til forbrugerne i form af kontante tilskud tilskyndede til øget forbrug og forstærkede på den måde det høje energiprisniveau.

Det helt store problem ved et permanent prisloft er dog den usikkerhed, det skaber i markedet og for investorerne på et tidspunkt i historien, hvor intet andet tæller end massive investeringer i el-net og ny vedvarende energi.

Uden forudsigelighed og stabilitet vil investeringerne falde dramatisk, og så kan en masse politikere givetvis både sole sig som forbrugernes beskytter og opnå et godt valg på den korte bane, men det er reelt at stikke forbrugerne blår i øjnene.

Den nuværende energikrise og dens høje energipriser er ret beset en gaskrise, som Putin forårsagede ved at skrue ned for gashanerne til Europa.

Hvis der kommer en ny energikrise i fremtiden, vil årsagen til den med al sandsynlighed være noget helt andet, og også derfor forekommer det mærkværdigt at institutionalisere et værktøj, som er designet til de særlige omstændigheder i 2022.

Det rette perspektiv må være, at vi skaber fremtiden i stedet for at bekæmpe fortiden, og den eneste måde, vi for alvor effektivt kan beskytte forbrugerne på, er ved at gennemføre den europæiske energiunion så hurtigt som muligt. Det bør reformen af el-markedet afspejle.