Underernæring er stadig et problem på danske sygehuse

Ethvert liv har sine afgørende øjeblikke. Dage, man aldrig glemmer. For Jette Lyngholm var fredag 5. november 2010 en af de dage.

Den fredag gav hospitalslægen hende beskeden, at de ikke kunne tilbyde hende andet end livsforlængende kemo mod en endetarmskræft, der havde spredt sig til lever og lunger.

”Det var jo en dødsdom,” husker Jette Lyngholm, der på det tidspunkt var 50 år gammel.

Men allerede samme dag spurgte hun lægerne til blandt andet kost og motion. Hun greb fat i de halmstrå til livet, hun kunne finde.

Vi ved, at desværre meget få læger tænker ernæring ind som en del af en medicinsk behandling.

Susanne Wolf
Videnskabelig rådgiver i Nestlé Health Science

Tal fra Kræftens Bekæmpelse viser, at omkring 15 procent af danske kræftpatienter oplever et vægttab som følge af sygdommen. Blandt dem var Jette Lyngholm. I sin logbog 11. november 2010 har hun noteret en vægt på 56,4 kilo. To en halv måned senere viste vægten 49,7 kilo.

I sig selv et alvorligt faresignal.

Indlæggelsestiden i Danmark er utrolig kort, og derfor kan man faktisk ikke nå at rette så meget op her. Det er svært at nå meget andet end at lave en ernæringsscreening og en plan.

Henrik Højgaard Rasmussen
Overlæge og professor ved Aalborg Universitetshospital

Spørger man en af landets førende professorer i ernæring, er den rette ernæring under sygdomsforløb en af de helt afgørende nøgler til at undgå komplikationer, fordi det er med til at sikre, at kroppen har de rigtige byggesten til at gendanne væv og muskelmasse.

”Vi har masser af evidens for, at kostindtag og ernæring er en væsentlig prognostisk faktor for at overleve,” som Henrik Højgaard Rasmussen, overlæge og professor ved Aalborg Universitetshospital, fortæller.

Jette Lyngholm ville gøre, hvad hun kunne. Op til kemobehandlingen spiste hun løs af frygt for senere at blive ramt af kvalme og appetitløshed, heriblandt en hel broccoli om dagen.