Professor: Kristendom er mindre vigtig for danskheden

DEBAT: En undersøgelse viser, at færre danskere ser kristendommen som et kriterium for at være "rigtig" dansk. Det gør det nemmere at inkludere indvandrere med anden religiøs baggrund, skriver professor Christian Albrekt Larsen.

Af Christian Albrekt Larsen
Professor i komparative velfærdsstudier, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet

En stor international undersøgelse viser, at der er sket en opblødning i kriterierne for at være "rigtig dansk".

I undersøgelsen blev et repræsentativt udsnit af befolkningen i 2003 og 2013 spurgt; “Nogle folk siger, at de følgende ting er vigtige for at være rigtig dansk. Andre siger, at de ikke er så vigtige. Hvor vigtigt synes du, at hver af de følgende ting er?”

Herefter spørges til områderne 1)“at være dansk statsborger”, 2) “at respektere danske politiske institutioner og love”, 3) “at være født i Danmark”, 4) “at have levet det meste af sit liv i Danmark”, 5) “at have dansk familiebaggrund”, 6) “at kunne tale dansk”, 7) “at være kristen” og 8) “at føle sig dansk”.

Rangordningen af kriterierne for at være "rigtig dansk" er identisk i 2003 og 2013. Det vigtigste kriterium for at være "rigtig dansk" er – ifølge indbyggerne – at kunne tale dansk. Herefter følger respekt for danske politiske institutioner og love, at føle sig dansk, at være dansk statsborger, at være født i Danmark, at have levet det meste af livet i Danmark, at have dansk familiebaggrund og endelig at være kristen. Rangordenen er nogenlunde den samme, hvis man både ser på ”meget vigtigt” og ”vigtigt” (ikke vist).

Opblødning i kriterier
Generelt finder danskerne de fleste af de disse kriterier vigtige. Det gør de fleste andre 33 folkeslag, der blev spurgt om tilsvarende spørgsmål i 2003 og 2013. Men der er dog sket en opblødning i andelen, der finder disse kriterier ”meget vigtige” (se figur nederst i artiklen).

På samtlige otte kriterier er der færre, der svarer ”meget vigtigt” for at være "rigtig dansk", i 2013 end i 2003. Når det gælder de to mål, der handler mest om det politiske fællesskab – at respektere danske politiske institutioner og love og at være dansk statsborger – er faldet så begrænset, at det ikke er statistisk sikkert. Det samme gælder kriteriet om at føle sig dansk. Fælles for disse tre kriterier er, at de formentligt er de letteste for indvandrere at opfylde. De øvrige fem kriterier knytter sig mere til det kulturelle fællesskab og er ofte langt sværere for indvandrere at opfylde. Det er således ganske bemærkelsesværdigt, at det er på de vanskelige kulturelle kriterier, hvor der er et signifikant fald i perioden fra 2003 til 2013.

I 2003 svarede 75 procent, at det var meget vigtigt at kunne tale dansk for at være "rigtig dansk". I 2013 er den andel faldet til 64 procent. I 2003 svarede 37 procent, at det var meget vigtigt at være født i Danmark. Den andel er i 2013 faldet til 29 procent. I 2003 svarede 34 procent, at det at have levet det meste af sit liv i Danmark var meget vigtigt. Den andel var i 2013 faldet til 28 procent. At have dansk familiebaggrund faldt fra 32 til 22 procent. Og endelig faldt andelen, der mente, at en kristen baggrund var meget vigtigt for at være "rigtig dansk".

Kristendom mister sin betydning
Faldet i andelen, der finder kristendom ”meget vigtigt”, er ganske interessant. Ikke mindst set i lyset af polemikken omkring kristendom i regeringsgrundlaget og præsternes tiltagende tilstedeværelse i den danske offentlige debat i perioden fra 2003 til 2013. Men forsøget på at mobilisere kristendom som en del af danskheden er oppe imod nogle meget stærke generationseffekter.

Kriteriet er relevant for de ældre generationer. Men det er tæt på irrelevant for de yngre generationer. I 2003 mente 15 procent af den voksne befolkning, at det at være kristen var et meget vigtigt kriterium for at være dansk, og blandt de 70-79-årige var det 45 procent, der delte denne opfattelse. I 2013 var det kun 9 procent af de voksne danskere, der mente, at kristendom var et meget vigtigt kriterium, og for aldersgruppen 70-79 år var det nu kun 21 procent, der angav kristendom som et meget vigtigt kriterium for danskhed.

I den yngste generation, de 18–27 årige i 2013, svarer 72 procent, at det at være kristen "slet ikke" er vigtigt for at være "rigtig dansk". Og yderligere 18 procent svarer, at det ikke er "særligt vigtigt". Resultaterne tyder således på klare generationseffekter, hvor kristendom langsomt, men sikkert, mister betydning for konstruktionen af det danske. Det stemmer godt overens med resultaterne fra den såkaldte Værdiundersøgelse, der ligeledes viser, at religion bliver et mere individuelt anliggende.

Inklusion af indvandrere er blevet nemmere 
Opblødningen i kriterierne for at blive "rigtig dansk" betyder alt andet lige, at det er blevet nemmere for indvandrere at blive inkluderet i nationen. Den samme vurdering har danskerne direkte adspurgt i undersøgelsen.

Den langsomme opblødning af den danske monokulturalisme og det mere optimistiske syn på ”konverteringsmuligheden” betyder dog ikke, at de yngre generationer ser markant mere positivt på indvandringen. Men der er sket en forandring i bekymringen omkring indvandringen. Befolkningen er blevet mindre bekymret for afviklingen af en autentisk dansk kultur, den klassiske nationalkonservative forestilling.

Bekymringen for indvandringen holdes derimod i live af faktiske eller forestillede konkrete problemer knyttet til indvandringen. Den betyder forhåbentligt, at landet i fremtiden kan få en mindre følelsesladet og en mere faktuel debat om indvandringens positive og negative aspekter. Det vil både gavne debatten og integrationen af indvandrere.

 

Kilde: Den danske republik – Forandringer i danskernes nationale forestillinger

Forrige artikel Hækkerup: Landbruget vil arbejde hårdt for fremtidens miljøindsats Hækkerup: Landbruget vil arbejde hårdt for fremtidens miljøindsats Næste artikel DF: Britisk EU-afstemning bliver en gyser DF: Britisk EU-afstemning bliver en gyser