Professor om nye dokumenter: "Det kan se ud, som om der fra allerhøjeste sted blev lagt et tidspres"

Tidspres

18. januar - cirka en uge før Folketingets beslutning om våbenkøbet - var donationen af Danmarks 19 Caesar-artillerikanoner og indkøbet af nye våben ifølge aktlisten på dagsordenen i Koordinationsudvalget, hvor de største og vigtigste sager i regeringen bliver diskuteret.

Det er ifølge Jørgen Grønnegaard helt naturligt, at en sag af denne karakter med store sikkerhedspolitiske implikationer og indkøb af milliarddyre artillerikanoner ender i Koordinationsudvalget.

Statsministeriets rolle vækker alligevel Jørgen Grønnegaard Christensens interesse.

"Jeg sidder tilbage med en hypotese om, at der har været et vist pres fra Statsministeriet om at få afsluttet sagen. Især i januar ser man virkelig en hektisk kadence i kommunikationen mellem ministerierne," siger han og fortsætter:

Dokumenterne viser, at det er en mere kompleks sag end som så, fordi det kan se ud som om, at der fra allerhøjeste sted bliver lagt et tidspres.

Jørgen Grønnegaard Christensen
Professor emeritus

"Her ser man mange rekvisitioner med stramme tidsfrister fra Statsministeriet, der i denne periode er særligt aktive."

Især fra 2. til 12. januar var der aktivitet i centraladministrationen vedrørende sagen. Også med Statsministeriet.

Netop denne periode er helt central i våbensagen. Det var nemlig i disse dage, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse lavede en hurtig markedsundersøgelse, som gjorde, at styrelsen anbefalede at købe nye våben for milliarder hos våbenproducenten Elbit Systems. 

Men Folketinget fik ikke korrekte oplysninger om sagen. For medlemmerne af Forsvars- og Finansudvalget fik både oplyst en forkert deadline, så det så ud til, at det hastede mere, end det reelt gjorde. Og der blev også givet indtryk af, at man havde indhentet nye tilbud fra andre våbenleverandører. Det havde man ikke.

Advokater er ikke nok

Partierne diskuterer fortsat med forsvarsminister Troels Lund Poulsen om, hvordan en kommende og uvildig undersøgelse skal se ud.

Jørgen Grønnegaard Christensen, hvordan ville du strukturere en undersøgelse, så man bedst muligt komme til bunds i den her sag?

"Selvfølgelig skal Forsvarsministeriets departement, Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse samt Forsvarskommandoen undersøges. I og med at det er en stor bevillingssag, så er der også hele tilblivelsen af aktstykket, hvor Finansministeriet spiller en rolle. Grænsefladen til Udenrigsministeriet skal også dækkes af. Og så er der også Statsministeriet."

Man skal ifølge Jørgen Grønnegaard Christensen være opmærksom, at advokatundersøgelse udelukkende må gå ned i dokumentsporet, altså i mails, sms'er, notater og så videre. Og en advokatundersøgelse vil fokusere mest på det retslige ansvar, påpeger han:

"Men det er ikke superinteressant i den her sammenhæng, fordi det bliver en meget firkantet diskussion."

I stedet vil professoren hellere have, at man udvider den kulegravning af forretningsgangene i Forsvaret, som Jakob Ellemann-Jensen har annonceret.

"Det bør handle om, hvorvidt man har grebet det hensigtsmæssigt an. For hvordan gik det så galt? Og hvad kan man gøre for at forebygge det?"

Udkast på trapperne

Partierne afventer lige nu forsvarsminister Troels Lund Poulsens udkast til, hvordan den kommende undersøgelse skal se ud.

Hverken Statsministeriet og Udenrigsministeriet har ønsket at kommentere eller uddybe deres involvering i sagen. De vil heller ikke svare på, om de selv bør omfattes af den kommende advokatundersøgelse. I stedet henviser de til forsvarsministeren, som har sendt denne skriftlige kommentar:

"Jeg har haft partierne til møde om en uafhængig undersøgelse af Elbit-sagen. Umiddelbart er der bred opbakning til en advokatundersøgelse. Det mener jeg er rigtigt, men det er klart, at vi skal have vendt de sten, der skal vendes i den her sag. Det er min forventning, at vi forhåbentlig i løbet af september kan få truffet en afgørelse om afgrænsningen af undersøgelsen."

Altinget bad 27. juli om aktindsigt i selve dokumenterne på listen, men Udenrigsministeriet har endnu ikke udleveret nogen af dem. Statsministeriet har efter mere end tre måneder heller ikke givet indsigt i tilsvarende dokumenter.