Ellemann: Våbensag "stinker helt vildt"

Der er brug for at undersøge våbensagen til bunds, mener Jakob Ellemann-Jensen, der også gerne vil have sin egen rolle undersøgt.

"Jeg har, som jeg også tidligere har sagt, absolut intet at skjule i den her sag," siger Jakob Ellemann-Jensen om våbensagen.
"Jeg har, som jeg også tidligere har sagt, absolut intet at skjule i den her sag," siger Jakob Ellemann-Jensen om våbensagen.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Maja HagedornMartin Mauricio

Hvert blad skal vendes i våbensagen – også den nu forhenværende forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensens (V) egen ageren.

For der er tale om et forløb, der "stinker helt vildt".

Det siger Ellemann selv på et pressemøde om regeringens bud på en finanslov for 2024.

"Man kan jo dårligt åbne en avis, førend at der kommer nye ting frem om det her. Jeg synes, at alle de nye lag skal undersøges," lyder det.

Et godt råd til Troels Lund Poulsen

Præsentationen af finanslovsforslaget finder sted, netop som Ellemanns afløser i Forsvarsministeriet, Troels Lund Poulsen (V), har taget plads i det første af to længe ventede samråd om våbensagen.

Og partiformanden har da også et godt råd til Troels Lund Poulsen, der sidder i den varme stol hos Finansudvalget, da Ekstra Bladets udsendte reporter spørger.

"Han skal sige, som jeg også gjorde, da jeg sad i Forsvarsministeriet, at det her er en sag, der – tilgiv mig udtrykket, men jeg tænker, at Ekstra Bladet godt kan tåle det – stinker helt vildt." 

Læs også

Ellemann vil også sætte egen rolle under lup

Våbensagen har fået meget omtale, efter at Altinget blandt andet har afsløret, at Folketinget flere gange modtog forkerte oplysninger i forbindelse med et forhastet indkøb af et milliarddyrt artillerisystem fra den omstridte israelske våbenproducent Elbit.

Siden er der lavet to interne redegørelser for forløbet, der dog ifølge politikerne ikke har leveret tilfredsstillende svar om sagen. 

Det er en supertræls sag.

Jakob Ellemann-Jensen
Økonomiminister og formand for Venstre

"Der er så mange ting i den her sag, som jeg simpelthen ikke kunne finde hoved og hale i, når jeg læste redegørelserne, jeg fik fra både fra FMI (Forsvarsministeriets indkøbsstyrelse, red.) og mit eget departement," siger Jakob Ellemann-Jensen.

Derfor sætter regeringen gang i en ekstern advokatundersøgelse.

"Jeg synes, det her skal undersøges. Jeg synes også, at min egen ageren i det her sag skal undersøges. Selvfølgelig skal hvert blad vendes. Jeg har, som jeg også tidligere har sagt, absolut intet at skjule i den her sag. Jeg synes, det er en supertræls sag."

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Troels Lund Poulsen

Vicestatsminister, forsvarsminister, partiformand, MF (V)
Student (Tørring Amtsgymnasium 1995)

0:000:00